Afgørelse

Underskud ved låneomlægning. Ekspeditionstid. Rådgivning om kurssikring.

Klagerne havde i deres ejendom et lån til realkreditinstitut 1 samt to ejerpantebreve, der lå til sikkerhed for engagementer med henholdsvis det med det indklagede realkreditinstitut 2 koncernforbundne pengeinstitut samt pengeinstitut 2. Realkreditinstitut 2 fremsendte den 24. juni 2009 et lånetilbud til klageren på et F1 lån, hvori lånet til realkreditinstitut 1 og ejerpantebrevet til pengeinstitut 1 var forudsat indfriet. Samtidig underskrev klagerne et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at der var mulighed for at kurssikre lånet. Realkreditinstitut 2 fremsendte samme dag pr. e-mail en rykningsanmodning til pengeinstitut 2 vedlagt en standardiseret rykningsblanket samt en provenuberegning. Efter at have søgt yderligere oplysninger om låneomlægningen fremsendte pengeinstitut 2 den 25. juni en rykningsaccept til en ikke-eksisterende e-mail adresse hos realkreditinstitut 2. Den 30. juni 2009 fremsendte pengeinstitut 2 blanketten med rykningsaccept i underskrevet stand til realkreditinstitut 2. Det nye lån blev udbetalt den 7. juli 2009, og lånet til realkreditinstitut 1 blev indfriet den 10. juli 2009. Låneomlægningen førte til et underskydende provenu på 35.797 kr., som klagerne blev bedt om at indbetale. Der var efterfølgende en længere korrespondance mellem klagerne og henholdsvis pengeinstitut 2 og realkreditinstitut 2 om ekspeditionen af rykningsanmodningen, herunder særligt betydningen af e-mail til den fejlagtige e-mailadresse og placering af et eventuelt erstatningsansvar. Realkreditinstitut 2 anførte på sin side, at fejlen lå hos pengeinstitut 2, medens pengeinstitut 2 mente, at ansvaret lå hos realkreditinstitut 2.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre et krav gældende mod dem vedrørende et underskud ved låneomlægningen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at Realkreditankenævnet alene kunne behandle klagen over realkreditinstituttet, og at klagen over pengeinstituttet henhørte under Pengeinstitutankenævnet. Det fremgik af det rådgivningsskema, der var fremlagt i sagen, at klagerne var rådgivet om mulighederne for at kurssikre. Klagerne havde ikke sandsynliggjort, at en sådan rådgivning ikke havde fundet sted. Der var efter Nævnets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at instituttet i forbindelse med den tidsmæssige ekspedition havde begået ansvarspådragende fejl, der kunne begrunde et erstatningsansvar over for klagerne. Som følge af det anførte frifandt Nævnet realkreditinstituttet.