Spørgsmål om ansvar for beregning ved overførsel af forsik-ringsordning til indklagede.
| Sagsnummer: | 103/2003 |
| Dato: | 16-09-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - overførsel
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for beregning ved overførsel af forsik-ringsordning til indklagede. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om indklagedes ansvar for en beregning forud for overførslen af klagerens pensionsordning til indklagede fra et forsikringsselskab.
Sagens omstændigheder.
I 1989 overførte klageren en kapitalpensionsordning fra et forsikringsselskab til indklagede. Ifølge en af indklagede i denne forbindelse foretaget beregning ville der ved klagerens fyldte 60. år den 21. maj 2001 kunne udbetales et engangsbeløb på 481.549 kr.
I juni 1993 blev kapitalpensionsordningen, der da var i puljeinvest, tilknyttet indklagedes flexinvestordning.
I december 2000 blev udbetalingstidspunktet for kapitalpensionen ændret til 1. april 2011.
Per 30. juni 2001 var værdien af kapitalpensionen 354.132,32 kr.
Primo 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at udviklingen i værdien af kapitalpensionen ikke havde levet op til de forventninger, han var blevet stillet i udsigt, hvilket han var uforstående overfor.
Ved skrivelse af 11. februar 2003 anførte indklagede, at beregningen foretaget i 1989 var en prognose og ikke nogen garanti for udbetalingen af et bestemt beløb. Jo tættere ordningen var kommet på det oprindeligt fastsatte udbetalingstidspunkt, 1. juni 2001, var sammensætningen af depotets værdipapirer i henhold til flexinvestaftalen ændret til mere kursstabile investeringer. Aktieandelen af de samlede investeringer var gradvist reduceret frem til december 2000, hvor udbetalingsdatoen blev ændret, mens obligationsandelen tilsvarende var øget. Da det primært var aktieinvesteringer, der gav kursstigninger i sidste halvdel af 90'erne, havde klageren kun i mindre omfang fået andel heri.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede " som et minimum lever op til deres egen prognose".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i det mindste bør leve op til sin egen prognose. Han vurderer, at han som minimum ville have haft et beløb, der var 200.000 kr. større, såfremt han ikke havde ladet ordningen overføre til indklagede.
Indklagede har anført, at prognosen for 1989 ikke var udtryk for en garanti om udbetaling af et bestemt beløb.
Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag fra indklagedes side, og der er ikke dokumenteret et tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Da indklagede ikke har tilsikret klageren udbetaling af noget bestemt beløb, og da der ikke er påvist fejl eller mangler vedrørende indklagedes rådgivning forud for overførslen af klagerens pensionsordning eller i øvrigt,
Klagen tages ikke til følge.