Krav om at indbetalinger ansås for betalte renter.
| Sagsnummer: | 132/2006 |
| Dato: | 29-08-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Forlig - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om at indbetalinger ansås for betalte renter. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes krav om, at indbetalinger på et frivilligt forlig anses som renter.
Sagens omstændigheder.
Den 8. september 1998 underskrev klagerne, der er ægtefæller, "frivilligt forlig med delvis afvikling" vedrørende en gæld opgjort pr. 1. juni 1998 til 209.504,01 kr., hvoraf renter udgjorde 92.186,84 kr. for perioden 15. marts 1994 til 13. juni 1998. Det fremgår, at gælden skulle afvikles med 500 kr. ultimo hver måned i perioden fra 1. juli 1998 til og med 1. juli 2001, hvor hele restgælden forfaldt til indfrielse. Alternativt kunne der 1. juli 2001 træffes en ny aftale om afvikling af gælden. Gælden blev forrentet med p.t. 12,25 % årligt med kvartårlig rentetilskrivning. Endvidere fremgår:
"Betalte beløb anvendes til først at nedbringe hovedstolen, dernæst til at dække omkostninger og renter."
Af kontoudtog fremgår, at klagerne i perioden fra 6. oktober 1998 til 4. april 2003 indbetalte 53 ydelser eller i alt 26.500 kr. Heraf er 21 ydelser á 500 kr. eller 10.500 kr. betalt efter 1. juli 2001. Efter den seneste indbetaling den 4. april 2003 var saldoen 90.667,17 kr., idet den automatiske renteberegning var sat i bero i hele afviklingsperioden.
Indklagede har anført, at der i januar 2002 blev afholdt møde med klagerne vedrørende afvikling af gælden. Mødet førte ikke til, at ny skriftlig aftale blev indgået. Den medarbejder, som deltog i mødet, er gået på pension, hvorfor man ikke præcist kan redegøre for, hvad der blev aftalt på mødet. Imidlertid er det lagt til grund, at de fortsatte månedlige betalinger på 500 kr. frem til april 2003 skete efter samme vilkår, som var gældende ifølge forliget.
Af en skrivelse af 1. juni 2005 fra indklagede til klagernes advokat fremgår, at indklagede pr. 13. maj 2005 opgjorde den samlede gæld til 332.810,04 kr.
Af en skrivelse af 7. september 2005 fremgår, at indklagede ikke kunne acceptere en afvikling med 500 kr. månedligt, og at sagen blev overgivet til indklagedes inkassoadvokat.
Af skrivelse af 16. februar 2006 fra klagernes advokat til indklagedes advokat fremgår, at klagerne havde anmodet om, at det indbetalte beløb på i alt 26.500 kr. ansås for renter. Ved skrivelse af 27. marts 2006 meddelte indklagedes advokat, at indklagede ikke var bekendt med en aftale om, at beløbet på 26.500 kr. skulle anses for renter.
Parternes påstande.
Klagerne har den 18. maj 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at det indbetalte beløb på 26.500 kr. er renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de som debitorer mener at kunne vælge, at et indbetalt beløb skal gå til betaling af renter eller afdrag på gælden.
Da forliget udløb 1. juli 2001, forbeholder de sig ret til at få det indbetalte beløb efter 1. juli 2001 trukket fra som renter.
Indklagede har anført, at det af det frivillige forlig fremgår, at betalingerne vedrørte hovedstol og ikke renter, hvorfor betalingerne anses for at vedrøre hovedstolen.
Indklagedes krav på renter er undergivet den femårige forældelse efter 1908-loven. Af denne grund er det også i klagernes interesse, at betalingerne efter forligets ophør vedrører hovedstol frem for renter. Renter for perioden 1. juli 1998 til 1. juni 2001 er således nu forældet.
Klagerne har ikke lidt noget tab, hvorfor indklagede ikke har et erstatningsansvar.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af det frivillige forlig af 8. september 1998 fremgår, at betalte beløb først anvendes til at nedbringe hovedstolen og dernæst til at dække renter og omkostninger. Forliget vedrører betalinger i perioden 1. juli 1998 til og med 1. juli 2001. I denne periode betalte klagerne i alt 16.000 kr., som derfor med rette af indklagede blev afskrevet på gældens hovedstol.
For så vidt angår de 10.500 kr., som klagerne indbetalte i perioden efter 1. juli 2001 og frem til 4. april 2003, må det anses for uafklaret, om der har været indgået aftale om dette beløbs afskrivning. I mangel af aftale herom eller klagernes særlige tilkendegivelse var indklagede berettiget til at anse beløbet indbetalt på lånets hovedstol. Først i februar 2006 fremsatte klagerne gennem deres advokat anmodning om, at betalingerne skulle anses for at vedrøre renter.
Da det følger af almindelige obligationsretlige regler, at klagerne selv afgør, hvilken del af gælden, der skal nedskrives ved frivillige indbetalinger, må indklagede respektere klagernes tilkendegivelse herom ved frivillig indbetaling efter dette tidspunkt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.