Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pengemarkedsrente.

Sagsnummer: 122/1993
Dato: 18-06-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Rente - indlån
Ledetekst: Pengemarkedsrente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 5. november 1992 etablerede indklagedes Amager afdeling en kombikonto med klageren, et dødsbo, som kontohaver. Af de skriftlige vilkår for kontoen fremgik, at "kontoen forrentes med dag-til-dag-renten ÷ 2%."

På kontoen blev indskudt 250.000 kr. Ved udgangen af 1992 blev der tilskrevet 1.975,69 kr. i rente.

Efter at klageren havde rettet henvendelse til indklagede om renteberegningen, korrigerede indklagede den 15. januar 1993 rentetilskrivningen, således at der blev tilskrevet kontoen yderligere 1.790,28 kr. pr. 31. december 1992. Klageren oplystes herom ved skrivelse af samme dag, i hvilken det anføres: "Rentetilskrivningen udgør pengemarkedsrenten ÷ 2, som i gennemsnit i perioden har været 9,86% p.a.". Efter yderligere henvendelse fra klageren oplyste indklagede ved skrivelse af 16. februar 1993, at indklagede "selv fastsætter sin pengemarkedsrente, hvorfor rentetilskrivning pr. 31.12.1992 på kr. 3.765,97 er korrekt".

Under klagesagens behandling har indklagede oplyst, at Danmarks Nationalbank pr. 1. april 1992 ophørte med at offentliggøre den gennemsnitlige dag-til-dag rentesats, som de pengemarkedsrelaterede indlånskonti blev forrentet i forhold til, hvorfor indklagede besluttede at benytte gennemsnittet af pengemarkedsbrokerne Harlow Butler og Astley Pearce hver dag kl. 11 offentliggjorte satser. Disse indhentes dagligt, hvorefter de indlægges i indklagedes EDB-program for renteberegningssystemet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde 2% yderligere i rente i kontoens løbetid, 5. november 1992 til 18. januar 1993.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ved kontoens oprettelse fik den opfattelse, at pengemarkedsrenten blev oplyst af Danmarks Nationalbank og kunne følges i dagspressen. Da han ikke var i stand til at finde oplysninger om rentesatsen, oplyste indklagede på forespørgsel, at han kunne få rentesatsen oplyst ved henvendelse. Han har indhentet oplysning fra Finansiel Månedsstatistik, som viser en gennemsnitlig rente i november og december 1992 på 13,86%, og indklagede har således forrentet kontoen med pengemarkedsrenten minus 4%.

Indklagede har anført, at man ved at benytte et anerkendt brokerfirmas opgivne satser på et bestemt tidspunkt på dagen anser betingelserne for fastlæggelse af rentesatsen på de pengemarkedsrelaterede indlån for betryggende. Gennemsnitsrenten på 11,86% for tiden frem til 31. december 1992 fremgår af fremlagte udskrifter vedrørende indklagedes dag-til-dag rentesatser.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at aftalen vedrørende indlånskontoen burde have indeholdt nærmere oplysning om, hvorledes "dag-til-dag-renten" ville blive fastsat. Efter det foreliggende finder Ankenævnet imidlertid ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren har et krav på en højere rente end den, der - efter den foretagne korrektion - er ydet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.