Spørgsmål om ansvar som følge af manglende rådgivning om tegning af livsforsikring for debitor.
| Sagsnummer: | 178/2001 |
| Dato: | 24-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar som følge af manglende rådgivning om tegning af livsforsikring for debitor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af, at indklagede ved ydelsen af et lån undlod at rådgive om tegning af livsforsikring for debitor, der døde umiddelbart efter lånets etablering.
Sagens omstændigheder.
Den 11. januar 2001 ydede indklagedes Nørre Snede afdeling klagerens søn, der var født i januar 1977, et lån på 121.000 kr. Klageren underskrev samtidig særskilt kautionserklæring for lånet. Lånets provenu efter fradrag af etableringsomkostninger, heraf 3.000 kr. i stiftelsesprovision, var 116.400 kr.
Indklagede har anført, at lånet blev anvendt til indfrielse af sønnens billån og privatlån, der havde en samlet restgæld på knap 79.000 kr.; 8.000 kr. anvendtes til inddækning af overtræk på sønnens lønkonto, knap 25.000 kr. anvendtes til indfrielse af lån hos et finansieringsselskab og et andet pengeinstitut, mens 3.000 kr. anvendtes til indfrielse af privat gæld til klagerens søster.
Det indfriede billån, der havde en restgæld på ca. 63.000 kr., var etableret i marts 1999, og klageren kautionerede herfor. Ved låneforhøjelsen til 121.000 kr. blev et løsøreejerpantebrev på 85.000 kr. frigivet.
Den 12. januar 2001 døde klagerens søn ved en bilulykke.
Ved skrivelse af 30. januar 2001 anmeldte indklagede 117.767,98 kr. i sønnens dødsbo. Ved opgørelsen af beløbet var der forinden sket modregning med sønnens indlån.
Klageren gjorde over for indklagede gældende, at indklagede havde pådraget sig et erstatningsansvar som følge af, at indklagede ikke havde rådgivet sønnen om deltagelse i en gruppelivsforsikring. Ved skrivelse af 11. april 2001 afviste indklagede, at der var begået fejl i denne forbindelse.
Den 1. maj 2001 indfriede klageren kautionslånet. Klageren modtog i denne forbindelse udbetalt indeståendet på sønnens indlånskonti.
Parternes påstande.
Klageren har den 18. maj 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende, som om der havde været tegnet sædvanlig gruppelivsforsikring for hendes søn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Under sagens forberedelse har indklagede godtgjort klageren 1.500 k. af stiftelsesprovisionen på 3.000 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved lånets etablering undlod at rådgive om etablering af en livsforsikring for hendes søn.
Det er hendes opfattelse, at det er kutyme i branchen, at der ved etablering af et lån som det foreliggende rådgives om forsikring.
Indklagede bør derfor stille hende, som om der havde været tegnet en forsikring.
Indklagede har anført, at der ikke påhviler indklagede nogen speciel pligt til at rådgive kunder om tegning af livsforsikring.
Man fandt ikke en dækning via en livsforsikring nødvendig i den konkrete sag, da lånet var sikret ved kaution.
Det afvises, at indklagede har pådraget sig et rådgiveransvar, eller at der skulle være særlige forhold, der kan medføre, at klagerens kaution er ugyldig. Klageren var bekendt med, hvortil lånet skulle anvendes, herunder at låneformålet var at samle sønnens gæld til et lån.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede handlede i strid med en kutyme eller i øvrigt begik en ansvarspådragende fejl ved ikke i forbindelse med omlægningen i januar 2001 af klagerens søns lån at rådgive sønnen om muligheden for at tegne en livsforsikring.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.