Krav om erstatning og godtgørelse for svie og smerte begrundet i afslag på låneanmodning og lang ekspeditionstid.
| Sagsnummer: | 170 /2023 |
| Dato: | 18-01-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Afslag - Lån
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning og godtgørelse for svie og smerte begrundet i afslag på låneanmodning og lang ekspeditionstid. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning og godtgørelse for svie og smerte begrundet i afslag på låneanmodning og lang ekspeditionstid.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde et boliglån. Han havde derudover et realkreditlån.
Primo 2022 kreditgodkendte banken klageren til pr. 1. maj 2022 at overtage klagerens tidligere samlevers ejerandel af deres ejendom, E1. Klageren overtog det eksisterende realkreditlån, og banken finansierede den kontante købesum på 80.000 kr. til klagerens tidligere samlever.
Klageren havde på daværende tidspunkt en potentiel køber til E1, og derfor blev det aftalt mellem banken og klageren, at der blev oprettet en boligskiftkonto som en mellemfinansiering mod, at banken fik transport i salgsprovenuet. Køberen sprang senere i processen fra.
Medio oktober 2022 indgik klageren betingede købsaftaler for henholdsvis salget af E1, med forbehold for køberens eget salg af sin bolig, og klagerens køb af en ny ejendom, E2, med forbehold for klagerens slag af E1.
Banken kreditgodkendte i starten af november 2022 klageren til at købe E2 til en købesum på 1.795.000 kr. med overtagelse den 15. december 2022, med forbehold for salg af E1 og mod, at klageren stillede en egenbetaling på 250.000 kr. af salgsprovenuet fra E1. I forbindelse hermed ydede banken klageren en kredit på 1.641.000 kr., der blev underskrevet den 4. november 2022.
Banken har oplyst, at der den 11. november 2022 blev afholdt et møde mellem klageren og banken, hvor banken rådgav klageren om valg af boliglån, og at det blev aftalt, at klageren skulle optage et fastforrentet 5 % obligationslån på 1.458.000 kr. og et banklån på 180.000 kr. Banken har fremlagt ”Vejledning og rådgivning om lån med pant i fast ejendom”.
Indfrielsen af klagerens eksisterende realkreditlån i E1 og obligationslånet til brug for købet af E2 blev kurssikret.
Aftalen om udbetaling af realkreditlån i Nordea Kredit blev underskrevet af klageren den 18. november 2022, og klagerens realkreditlån i Nordea Kredit blev udbetalt den 14. december 2022.
Banken har oplyst, at banken og klageren den 20. december 2022 afholdt et møde, hvor de gennemgik klagerens provenu fra salg af E1, hvor opgørelsen var som følger:
”Salgsprovenu fra salg af sin ejendom 425.443 kr.
Egenbetaling til køb af ny ejendom -250.000 kr.
Restfinansiering ifbm. klagerens overtagelse -80.000 kr.
Provenu 95.443 kr.”
Banken har endvidere oplyst, at det på mødet blev aftalt, at klageren skulle investere 50.000 kr. af provenuet via banken, og klageren oplyste, at han havde købt møbler for ca. 50.000 kr. Klageren havde brugt hele salgsprovenuet og efterspurgte på mødet et større banklån end oprindeligt aftalt på 180.000 kr., og dermed en mindre egenfinansiering end oprindeligt aftalt, hvilket banken indledningsvist afviste, men det aftaltes med klageren, at banken ville foretage en ny kreditvurdering og vende tilbage.
Den 17. januar 2023 henvendte klageren sig til banken vedrørende status for bolighandlen, og den 19. januar 2023 oplyste banken ham om, at den manglede at få oprettet banklånet, og regnede med at det ville ske i den kommende uge.
Den 27. januar 2023 henvendte klageren sig til banken og forespurgte om status, og banken svarede samme dag, at der havde været travlt på grund af årsskiftet, og at klagerens rådighedsbeløb ikke kunne bære en forhøjelse af banklånet.
Den 9. februar 2023 henvendte banken sig til klageren og oplyste, at banklånet var blevet bestilt, og at han ville få besked, når dokumenterne var parate til underskrift.
Den 15. februar 2023 blev låneaftalen fremsendt til klagerens underskrift. Banken har fremlagt låneaftalen.
Klageren var utilfreds med forløbet. Klageren var den 20. februar 2023 i kontakt med filialdirektøren, som pr. kulance tilbød klageren en godtgørelse for bankens gebyr for oprettelse af banklånet og en delvis tilbageførsel af de tilskrevne renter på boligskiftkontoen. Det aftaltes, at klageren skulle underskrive den fremsendte låneaftale for banklånet, således at lånet kunne udbetales, og at banken efterfølgende ville kunne tilbageføre oprettelsesgebyret og se på de tilskrevne renter på boligskiftkontoen.
Banken har oplyst, at klageren ikke underskrev låneaftalen som aftalt, men den 1. marts 2023 indgav en skriftlig klage til banken, hvor han anførte, at banken havde slettet alle hans lån og taget hans provenu. Bankens filialdirektør kontaktede på denne baggrund klageren telefonisk og henviste til bankens tilbud om gebyr- og rentegodtgørelse, hvilket klageren afviste.
Banken har endvidere oplyst, at klageren, efter indgivelse af klagen til Ankenævnet, den 16. marts 2023 underskrev låneaftalen for banklånet på 180.000 kr., og at den 20. marts 2023 blev banklånet udbetalt.
Parternes påstande
Den 9. marts 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 200.000 kr., som banken har taget fra hans provenu, og godtgøre ham 100.000 kr. for svie og smerte.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han efter at have boet i E2 i knap tre måneder ikke havde modtaget sit provenu, og at han kontaktede sin bankrådgiver, som meddelte ham, at hans lån var annulleret, fordi hans rådighedsbeløb ikke var højt nok, på trods af samtlige møder, hvor det modsatte blev tilkendegivet.
Banken har efterfølgende undgået kontakt og trukket høje renter på boligskiftkontoen.
Banken er ikke villig til at finde en løsning.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med bankens finansiering af klagerens boligkøb og afvisning af forhøjelse af hans boliglån.
Det er ikke korrekt, at banken har annulleret klagerens lån, fordi klagerens rådighedsbeløb ikke var højt nok.
Banken afviste den 27. januar 2023 klagerens anmodning om at forhøje banklånet på 180.000 kr., og denne afvisning beroede på bankens kreditvurdering af klageren.
Der er alene banken, der fastlægger sin kreditpolitik og forestår kreditvurderingen af sine kunder, og banken var berettiget til at afvise klagerens anmodning om en forhøjelse af banklånet.
Banken har ikke annulleret klagerens boliglån, hverken i forhold til realkreditlånet, der blev udbetalt den 14. december 2022, eller banklånet, der blev udbetalt den 20. marts 2023 umiddelbart i forlængelse af klagerens underskrift af låneaftalen den 16. marts 2023.
Klageren har fået de aftalte boliglån til finansiering af køb af E2, og bankens kreditgodkendelse af klagerens boligkøb var betinget af, at klageren stillede en egenbetaling på 250.000 kr. Klageren har modtaget et provenu fra salg af sin E1 på ca. 95.000 kr., da banken ligeledes havde ydet klageren en kredit på 80.000 kr. i forbindelse med klagerens overtagelse af E1 fra sin tidligere samlever.
Banken har handlet i overensstemmelse med de med klageren indgåede aftaler, og klageren har modtaget såvel salgs- som låneprovenu.
Banken afviser, at klageren har lidt et økonomisk tab på 200.000 kr., og at klageren er berettiget til 100.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Banken afviser, at klageren er berettiget til erstatning.
Banken anerkender, at sagsbehandlingstiden for oprettelse af banklånet på 180.000 kr., herunder kreditvurderingen af klagerens mulighed for at optage et større banklån, har været lang, og banken har derfor pr. kulance tilbudt klageren at godtgøre bankens gebyr for oprettelse af banklånet på 4.200 kr., og en delvis tilbageførsel af de tilskrevne renter på boligskiftekontoen. Det er således ikke korrekt, at banken ikke er villig til at finde en mindelig løsning, og klageren har afvist bankens forligstilbud, der fortsat er gældende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han blandt andet havde et boliglån. Han havde derudover et realkreditlån.
I maj 2022 ydede banken en kredit på 80.000 kr. til klageren, til brug for overtagelse af klagerens tidligere samlevers ejerandel af parrets ejendom, E1. Klageren overtog det eksisterende realkreditlån, og banken finansierede den kontante købesum på 80.000 kr. til klagerens tidligere samlever.
Der blev oprettet en boligskiftkonto som en mellemfinansiering mod, at banken fik transport i salgsprovenuet.
Primo november 2022 kreditgodkendte banken klageren til køb af en ejendom, E2, til en købesum på 1.795.000 kr. med overtagelse den 15. december 2022 med forbehold for klagerens salg af E1, og mod at klageren stillede en egenbetaling på 250.000 kr. af salgsprovenuet fra denne. I forbindelse hermed ydede banken den 4. november 2022 en kredit på 1.641.000 kr.
Banken har oplyst, at der den 11. november 2022 blev afholdt et møde mellem klageren og banken, hvor banken rådgav klageren om valg af boliglån, og at det blev aftalt, at klageren skulle optage et fastforrentet 5 % obligationslån på 1.458.000 kr. og et banklån på 180.000 kr. Aftalen om udbetaling af realkreditlån i Nordea Kredit blev underskrevet af klageren den 18. november 2022, og klagerens realkreditlån i Nordea Kredit blev udbetalt den 14. december 2022.
Banken har endvidere oplyst, at klageren fik et salgsprovenu fra salget af E1 på 425.443 kr., og at efter fradrag af egenbetalingen på 250.000 kr. og restfinansieringen på 80.000 kr., havde klageren et provenu på 95.443 kr., som han anvendte til investering og møbler.
Klageren ønskede en forhøjelse af banklånet på 180.000 kr.
Der pågik i perioden fra den 17. januar 2023 til den 9. februar 2023 en korrespondance mellem klageren og banken vedrørende banklånet, hvor klageren tilkendegav sin utilfredshed over ekspeditionstiden, og banken afslog at forhøje banklånet.
Klageren klagede til banken over sagsforløbet, og banken tilbød klageren en godtgørelse af oprettelsesgebyret på banklånet og en delvis tilbageførsel af tilskrevne renter på boligskiftekontoen. Klageren afviste tilbuddet.
Den 16. marts 2023 underskrev klageren låneaftalen for banklånet på 180.000 kr., og den 20. marts 2023 blev lånet udbetalt.
Klageren har anført, at banken har slettet alle hans lån og taget hans provenu.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med de af banken fremlagte oplysninger til grund, at klageren har et eksisterende boliglån i banken. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har taget et beløb fra hans konti, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge banken at tilbageføre noget beløb.
Ankenævnet lægger til grund, at banken afslog en forhøjelse af banklånet på baggrund af en kreditvurdering af klageren.
Ankenævnet finder, at det beror på bankens egen afgørelse, om den ønsker at imødekomme en kreditansøgning, og banken var ikke forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om en forhøjelse af banklånet.
Ankenævnet kan ikke efterprøve eller tilsidesætte bankens kreditvurdering af klageren, ligesom Ankenævnet ikke kan pålægge banken at medvirke til en forhøjelse af banklånet.
Ankenævnet finder endvidere, at banken i forbindelse med kreditvurderingen af klageren vedrørende finansiering af klagerens ejendom var berettiget til at stille krav om en egenbetaling som forudsætning for en kreditgodkendelse, og at banken var berettiget til at fradrage egenbetalingen og kreditten på 80.000 kr. i salgsprovenuet.
Banken har anerkendt, at ekspeditionstiden var for lang, og har tilbudt klageren en godtgørelse i form af tilbagebetaling af oprettelsesgebyr og en delvis tilbageførsel af de tilskrevne renter på boligskiftekontoen.
Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for svie og smerte.
Klageren for herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.