Rådgivning om indfrielsesmuligheder.
| Sagsnummer: | 21608151 /0 |
| Dato: | 16-05-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten B. Pedersen (2 stemmer, jf. vedtægternes § 16, stk. 1), Jacob Elverum og Anne Vibeke Ellegaard Povlsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Indfrielse - afregning |
| Ledetekst: | Rådgivning om indfrielsesmuligheder. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren optog efter det oplyste den 28. februar 2006 hos det indklagede realkreditinstitut et 30-årigt, variabelt forrentet lån med afdragsfrihed og renteloft, som var gældende i 10 år, hvorefter der skulle foretages refinansiering og fastsættelse af nye rentevilkår. Lånet blev optaget med pant i en af klageren ejet ejerlejlighed.
Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår følgende af de særlige bestemmelser:
”Refinansiering
Lånets restgæld refinansieres første gang den 31. december 2015 og herefter hvert 10 år.
…
Indfrielse
Ekstraordinær indfrielse kan ske ved indlevering af obligationer svarende til lånets obligationsrestgæld. Obligationerne, der ikke må være udtrukket eller opsagte, skal være i samme fondskode som de obligationer, der ligger bag lånet. Herudover kan indfrielse ske ved kontant betaling til indklagede af det beløb, der kræves til udtrækning og indløsning af lånets obligationer til kurs 105.
…
Ved kontantindfrielse til kurs 105 skal lånet opsiges med mindst 2 måneders varsel til en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.
…
Der kan ikke ske ekstraordinær indfrielse af lånet i en december måned, hvor der enten sker refinansiering, eller hvor obligationerne bag lånet udløber førstkommende 1. januar. …(Indklagede)… kan ændre denne frist. Låntager kan dog indfri refinansieringsbeløb på det aftalte refinansieringstidspunkt, for tiden 31. december, og indfrielsen kan i så fald ske ved kontant betaling af det beløb, der kræves til indfrielse af obligationsbeløbet til pari. Denne adgang til indfrielse er betinget af, at låntager senest den 30. november i indfrielsesåret skriftligt har opsagt lånet helt eller delvist til indfrielse.”
Indklagede fremsendte den 25. august 2015 følgende meddelelse til klageren om den forestående refinansiering og fastlæggelse af nye rentevilkår for lånet:
”Det er tid til nye vilkår på dit lån med renteloft
Renteloftet og rentetillægget udløber på dit RenteMax 1. januar 2016. I den forbindelse får dit lån et nyt renteloft og rentetillæg, som vil gælde frem til 1. juli 2026.
Vær opmærksom på, at afdragsfriheden på dit lån ophører pr. 31. december 2015. Det vil ændre ydelsen på lånet.
Forventningerne til de nye vilkår
I dag har lånet et renteloft på 5,00% og et rentetillæg på 0,25 procentpoint. Frem til fastlæggelsen af de nye vilkår for lånet vil du på …(indklagedes hjemmeside)… løbende kunne finde vores aktuelle forventninger til lånets nye renteloft og rentetillæg.
Baggrunden for de nye vilkår
Dit lån får nye vilkår, fordi obligationerne, der finansierer dit lån, udløber 1. januar 2016. Obligationerne skal derfor erstattes af nye obligationer, hvilket kaldes refinansiering. De nye obligationers vilkår fastsættes på en auktion inden 1. januar 2016.
Det nye renteloft og rentetillæg fastsættes ud fra de markedsmæssige vilkår på en auktion. Obligationerne sælges til kurs 100,02 hvor 0,20 udgør et kursfradrag for refinansiering.
Efter auktionen modtager du detaljerede oplysninger om lånets nye vilkår.
…
Renten kan blive lavere end 0%
Lånet er i dag finansieret med obligationer, hvor kuponrenten ikke kan blive lavere end 0%. Ved næste refinansiering bliver lånet dog refinansieret med obligationer, hvor kuponrenten kan blive lavere end 0%. Hvis kuponrenten på lånet bliver lavere end 0%, kan vi bestemme, hvordan negative rentebeløb skal afregnes, fx som et forhøjet afdrag på lånet eller ved modregning i lånets terminsydelser.
Mulighed for omlægning af dit lån
I forbindelse med refinansieringen kan lånet omlægges til anden realkreditfinansiering ved indfrielse til kurs 100. Fristen for hvornår der kan varsles indfrielse af lånet ved en refinansiering er 2 måneder før refinansieringstidspunktet. Du skal derfor kontakte …(indklagede)… i god tid inden 30. oktober 2015 for at høre om dine muligheder.”
På foranledning af klageren blev der efter det oplyste afholdt et møde mellem klageren og en kunderådgiver hos indklagede, hvor mulighederne i forbindelse med refinansieringen angiveligt blev drøftet.
Klageren fremsendte den 30. oktober 2015 følgende e-mail til kunderådgiveren:
”Vi har konstateret, at I er begyndt at trække omkostninger, når vi handler med aktier – både …(klagerne)…
Hvorfor det, det plejer at være omkostningsfrit, grundet vore personalevilkår?
PS, jeg synes aldrig, at jeg fik svar på, hvilke vilkår vort lån i …(ejerlejligheden)… fortsætter, når afdragsfriheden ophører her til nytår??”
Henvendelsen blev efter det oplyste besvaret telefonisk.
I forbindelse med salg af ejerlejligheden tog klageren initiativ til indfrielse af det indestående lån og sendte i den forbindelse den 19. april 2016 følgende e-mail til kunderådgiveren:
”Jeg vil hermed klage over rådgivning i forbindelse med lån i min ejerlejlighed i … Jeg har i efterår 2015 haft møde med dig …(rådgiveren)… om vort arrangement i …(indklagede)…, her gennemgik vi alle vore lån, for at se om der var noget der skulle omlægges.
Samtidig gennemgik vi også omtalte lån opr. kr. 1.130.000,-, der skulle refinansieres og rentetilpasses 31/12 2015.
…(Rådgiveren)…, jeg fortalte dig, at vi stod foran salg af lejligheden, hvilket var ”planlagt” til at ske pr. 01/07 2016.
Spørgsmålet til dig var, om vi skulle indfri lånet evt. omlægge til andet lån? Vi spurgte til, hvad de fremtidige vilkår ville være? Du gjorde os på intet tidspunkt klart, at hvis vi indfriede i forbindelse med refinansieringen ville kursen være 100, modsat hvis vi valgte at vente til nævnte salg ville kursen være op til 105!! Det vil jeg hermed klage over.
Jeg beder derfor om, at …(indklagede)… står med ansvaret for at betale denne overkurs.
Håber på meget hurtigt svar på min klage, da jeg stadig har en ”åben” købsaftale på lejligheden.”
Indklagede fremsendte den 23. maj 2016 en indfrielseskvittering til klageren, hvoraf følgende fremgår:
”Indfrielse med kursaftale pr. 25.05.2016
Specifikation af obligationer
Forening Serie Afdeling Procent Årgang Fondskode Indfrielseskurs
…(Indklagede)… 22 Hd0 2026 … 103,0000
Specifikation af kontantbeløb
Restgæld kr. 1.109.998,00 til aftalt kurs 103,0000 kr. 1.143.297,94
Kurtage 0,0500% af kr. 1.143.297,94 kr. 571,65
Ydelse for perioden 01.04.2016 – 24.05.2016 kr. 10.193,93
Heraf renter kr. 1.738,01
Heraf afdrag kr. 7.461,26
Heraf bidrag kr. 994,66
Skyldige gebyrer kr. 475,00
I alt kr. 1.154.538,52
…”
Indklagedes klageansvarlige enhed besvarede den 10. juni 2016 klagerens henvendelse:
”Tak for din henvendelse. Jeg beklager meget, at jeg først vender tilbage med svar nu.
Jeg har undersøgt din henvendelse nærmere. Du oplyser, at du på intet tidspunkt er blevet oplyst om, at lånet i ovennævnte ejendom kunne indfries til kurs 100, hvis det skete i forbindelse med refinansieringen.
Jeg har vedlagt kopi af brev, som vi sendte til dig den 25. august 2015. I brevet side 2 oplyser vi følgende: ”I forbindelse med refinansieringen kan lånet omlægges til anden realkreditfinansiering ved indfrielse til kurs 100. Fristen for hvornår der kan varsles indfrielse af lånet ved en refinansiering er 2 måneder før refinansieringstidspunktet. Du skal derfor kontakte …(indklagede)… i god tid inden 30. oktober 2015 for at høre om dine muligheder.”
Du er således blevet gjort opmærksom på muligheden for at indfri lånet til kurs 100 i forbindelse med refinansieringen med virkning fra den 1. januar 2016.
Vi kan derfor ikke imødekomme dit krav om betaling af ”overkursen” i forbindelse med indfrielse af lånet.
Du har mulighed for at klage til Realkreditankenævnet over denne afgørelse. Du kan se mere herom på www.ran.dk.”
Ved brev af 21. juni 2016 til indklagedes klageansvarlige enhed fastholdt klageren sine synspunkter:
”Tak for dit svar, som jeg naturligvis ikke kan acceptere.
Som allerede fortalt havde vi et rådgivermøde i efterår 2015 med …(rådgiveren)… netop på baggrund af at afdragsfriheden udløb, og der blev varslet NYE VILKÅR, vi bad om nærmere oplysninger, hvad går de nye vilkår ud på?? I jeres orienteringsbrev står nyt renteloft, nyt rentetillæg og nye obligationer? Alle de oplysninger kunne vi ikke selv gennemskue, og bad om rådgivning. Vi fortalte endvidere at lejligheden var lejet ud, og ville blive ledig i 2016, hvor den skulle sælges. Vi bad om den løsning, der var bedst for os, naturligvis. Skal vi indfri lånet? Skal vi lægge om? Eller skal vi bare begynde, at afdrage? Hvilke vilkår vil det nye lån i givet fald være på?
Vi havde netop optaget …(indklagede)…-lån til køb af anden ejendom, og …(rådgiveren)… havde gennemgået vores økonomi. …(Rådgiveren)… vidste, at jeg havde kontant mulighed for at indfri lånet af egne midler, herunder også et tilstrækkeligt stort disponibelt kontantbeløb i andet pengeinstitut.
…(Rådgiveren)… rådgav os ikke til at indfri lånet, men helt klart til at begynde at afdrage lånet, begrundelsen var, at hvis vi lagde lånet om, ville vi få omkostninger, han var lidt usikker og fortalte, at det først var nu, han så disse lån, hvor den 10 årige afdragsfrihed udløb. For en sikkerheds skyld ville han undersøge sagen, om der var nogle særlige vilkår, og vende tilbage til mig, hvis der var relevante nye oplysninger.
Den 30/10 2015 rykker jeg for en sikkerheds skyld, er det nu sikkert, at der ikke er vilkår, vi skal tage højde for omkring lånet/evt. indfrielse? Jf. vedlagte mail. …(Rådgiveren)… svarer samme dag telefonisk ”Der er ikke nogen grund til at indfri lånet”.
Dit ræsonnement må bero på, at jeg ikke har udtrykt mig korrekt. Du anfægter, at jeg skriver:
…”Du gjorde os på intet tidspunkt klart, at hvis vi indfriede i forbindelse med refinansieringen ville kursen være 100, modsat hvis vi valgte at vente til nævnte salg ville kursen være op til 105”.
Men det er jo netop sidste led, der er klagen, at det ikke blev omtalt, at der ville gå 10 år før, jeg igen kunne være sikker på at indfri til kurs 100.
Jeg mener helt klart, at …(rådgiveren)… skulle have forelagt os denne oplysning! Jeg synes du og …(indklagede)… skal revurdere dit svar, hvis du fastholder vil sagen blive forelagt Realkreditankenævnet.”
Indklagede afviste den 8. juli 2016 at imødekomme klageren:
”I brevet af den 25. august 2015 orienterede vi dig om, at renteloft, rentetillæg og afdragsfrihed udløb pr. 1. januar 2016 og at der ville blive fastsat nye vilkår for lånet, som ville være gældende frem til næste refinansieringstidspunkt den 1. juli 2026.
Der er tale om fastsættelse af nye vilkår i overensstemmelse med pantebrevet. Der er således ikke tale om, at der varsles NYE vilkår, som der ikke allerede er indgået aftale om.
Lånet refinansieres pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med den lånedokumentation, som ligger til grund for lånet.
Indfrielsesvilkårene fremgår helt konkret af pantebrevet.
Heraf fremgår det, at lånet kan indfries med obligationer eller ved kontantindfrielse til kurs 105, hvis lånet opsiges med 2 måneders varsel til den 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.
Det fremgår ligeledes, at lånet kan indfries til pari på refinansieringstidspunktet.
Derudover har vi for god ordens skyld i brevet af den 25. august 2015 gjort dig opmærksom på, at det i forbindelse med refinansieringen er muligt at indfri lånet til kurs 100 i overensstemmelse med bestemmelserne i pantebrevet.
Helt generelt har lånets indfrielsesvilkår været kendt for dig fra låneoptagelsestidspunktet.
Du er derudover særskilt blevet informeret om den særlige mulighed for indfrielse til kurs 100 på refinansieringstidspunktet den 1. januar 2016.
Vi kan derfor ikke imødekomme din klage.”
Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at instituttet skal yde hende en kompensation på 33.300 kr.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren henviser til, at indklagede ved skrivelse af 25. august 2015 informerede om, at hun ville få nye vilkår på sit lån, der i 10 år havde været med afdragsfrihed. Blandt andet fremgik det af skrivelsen, at obligationerne, der finansierede lånet, udløb og skulle erstattes af nye obligationer.
I den anledning bad hun om et rådgivermøde. Mødet afholdtes i god tid før 30. oktober 2015, der var fristen for omlægning/indfrielse af lånet.
Hun fortalte indklagedes rådgiver, at lejligheden skulle sælges i 2016, og hun bad om de nye vilkår samt om råd om, hvorvidt hun skulle 1)indfri lånet, 2) omlægge lånet eller 3) fortsætte og begynde at afdrage.
Svaret fra rådgiveren om nye vilkår var mangelfulde, idet han på intet tidspunkt oplyste, at kursen ville være 100, hvis hun indfriede i forbindelse med refinansieringen, og at kursen ville være op til 105, hvis hun valgte at vente til nævnte salg. I øvrigt var rådgiveren lidt usikker på de nye vilkår, idet han oplyste, at det først var nu, han så disse lån, hvor den 10-årige afdragsfrihed udløb. For en sikkerheds skyld ville rådgiveren undersøge, om der var nogle særlige vilkår, og vende tilbage til hende, hvis der var relevante nye oplysninger.
Hun rykkede rådgiveren ved e-mail den 30. oktober 2015. Samme dag talte hun i telefon med rådgiveren, der oplyste, at der ikke var relevante oplysninger. Rådgiveren rådgav hende til at fortsætte med det eksisterende lån og begynde at afdrage.
Klagen omhandler denne rådgivning, idet rådgiveren skulle have 1) givet informationer om kurs 105 og 2) rådgivet hende til at indfri lånet, jf. at rådgiveren var vidende om, at hun havde de nødvendige kontante midler.
Denne manglende/dårlige rådgivning har kostet hende ca. kr. 33.300.
Hun fastholder alle sine synspunkter og har følgende bemærkninger til indklagedes fremstilling af sagen:
At hun bad om et rådgivermøde var selvfølgelig, fordi hun stod i en situation, hvor hun havde brug for hjælp.
Hun havde brug for, at en af indklagedes specialuddannede folk fortalte hende, hvad de nye vilkår gik ud på. Hun havde ikke læst pantebrevet de sidste 10 år, og da der stod ”nye vilkår”, var det for så vidt også lige meget, idet hun forventede, at alle relevante vilkår ville blive ridset op for hende.
Det er korrekt, at der i informationsbrevet om nye vilkår stod, at hun kunne indfri lånet til kurs 100, men hun fik ikke at vide, at det kun var på netop denne dag (den 31.12.2015), at hun kunne indfri til kurs 100. Hun troede således, at det var et sædvanlig vilkår, der fortsatte. Det er et usædvanligt vilkår, at hun skal betale en overkurs på op til kurs 105, og det skal nævnes i rådgiversammenhæng.
At indklagedes rådgiver ikke kan huske, at hun forventede at sælge lejligheden, er meget mærkeligt/”belejligt”, idet rådgiveren ydermere gennemgik hendes/hendes mands økonomi meget detaljeret i forbindelse med et forældrekøb pr. 01/09 2015. Måske rådgiveren har referater af deres møder, hvor der står, at de stod over for nærværende salg. Hendes påstand er, at selvfølgelig kan rådgiveren huske det. Det var jo en del af rådgivningen, hvor rådgiverens begrundelse for at rådgive hende til at fortsætte med det eksisterende lån var, at en omlægning ville påføre hende for mange omkostninger, når hun nu alligevel stod for at skulle indfri lånet ved salg.
Mener indklagede, at hun er blevet rådgivet korrekt ved rådgivermødet? Hvis ja, hvad er så indklagedes begrundelse?
Indklagedes bemærkning om, at hvis hun havde solgt ejendommen med lånet, havde det ikke været nødvendigt at indfri lånet til mere end kurs 100, kan hun i øvrigt ikke bruge til noget. Hvis ejendommen var blevet solgt med overtagelse af lånet, ville det jo indgå i kontantprisen med kurs 103, så det havde ikke stillet hende bedre.
Endelig vil hun også erindre om, at hun den 30.10.2015 sendte en mail til rådgiveren for at minde om sagen. Rådgiveren havde lovet at vende tilbage, hvis der var ændringer til hans rådgivning. Hun rykkede for en sikkerheds skyld, og rådgiveren svarede samme dag telefonisk. ”Der er ikke nogen grund til at indfri lånet”.
Hun fastholder derfor sit krav om fuldstændig kompensation for sit tab.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren den 28. februar 2006 fik udbetalt et 30-årigt variabelt obligationslån med renteloft på 1.130.000 kr. Lånet blev ydet med indledende afdragsfrihed i perioden 28. februar 2006 – 31. december 2015. Lånet skulle første gang refinansieres med virkning fra den 1. januar 2016.
Indklagede sendte brev til klageren den 25. august 2015 med oplysning om, at renteloft og rentetillæg udløb pr. 1. januar 2016, og at afdragsfriheden udløb pr. 31. december 2015.
I dette brev blev klageren tillige oplyst om, at der i forbindelse med refinansieringen var mulighed for at indfri lånet til kurs 100, og at indfrielsen i givet fald skulle varsles 2 måneder før, dog senest den 30. oktober 2015.
Klageren kontaktede indklagede og afholdte møde med sin rådgiver. Der er ikke udarbejdet referat i forlængelse af mødet.
Klageren indfriede den 25. juni 2016 lånet i forbindelse med salg af lejligheden. Lånet blev indfriet i overensstemmelse med vilkårene for lånet.
Hjemmel
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2006. Pantebrevet indeholder bestemmelser om refinansiering og indfrielse, herunder at lånet kan indfries i forbindelse med en refinansiering til kurs 100, og at øvrige indfrielser kan ske med obligationer eller kontant til kurs 105 med mindst 2 måneders varsel til en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.
Klageren er i aftaledokumentet oplyst om, at ekstraordinær indfrielse i forbindelse med en refinansiering kan ske til kurs 100. Derudover er klageren gjort opmærksom på, at der kan ske ekstraordinær indfrielse i forbindelse med refinansiering til kurs 100 i indklagedes brev af den 25. juni 2015.
Klageren oplyser, at rådgiveren ikke vendte tilbage med relevante nye oplysninger. Det er korrekt, at der ikke var nye relevante oplysninger, idet klageren allerede havde modtaget oplysning om mulighederne for ekstraordinær indfrielse.
Det afgørende i denne sag er, om klageren har været gjort bekendt med indfrielsesvilkårene for lånet, herunder at der var særlige indfrielsesmuligheder i forbindelse med refinansieringen af lånet den 31. december 2015.
De særlige indfrielsesmuligheder i forbindelse med refinansiering består i, at lånet kan indfries til kurs 100, hvis det opsiges senest 2 måneder forinden refinansieringstidspunktet.
Disse særlige indfrielsesvilkår afviger fra de indfrielsesvilkår, der er gældende for lånet i lånets fulde løbetid, idet lånet til enhver tid kan indfries ved indlevering af obligationer eller ved indløsning af lånets obligationer til kurs 105.
Som nævnt ovenfor har klageren modtaget information om samtlige indfrielsesvilkår i aftaledokumenterne. Derudover har klageren modtaget særskilt meddelelse om, at der var særlige indfrielsesmuligheder i forbindelse med refinansieringen den 31. december 2015.
Klageren erkender at have modtaget information om, at lånet kunne indfries til kurs 100 pr. 31. december 2015, idet hun anfører, at ”det er korrekt, at der i informationsbrevet om nye vilkår stod, at hun kunne indfri lånet til kurs 100.”.
Til gengæld påberåber klageren sig, at indfrielse til kurs 100 er et vilkår, som efter hendes opfattelse er gældende i resten af lånets løbetid. Denne antagelse er helt og aldeles uberettiget henset til den samlede lånedokumentation.
Klageren påstår, at rådgiveren burde havde rådgivet hende til at indfri lånet, idet hun havde planer om at sælge ejendommen og var i besiddelse af den fornødne likviditet.
Rådgiveren erindrer ikke specifikt, om klageren gjorde opmærksom på, at hun ønskede at sælge ejendommen. Der er ikke noget ved gennemgang af sagen, der indikerer, at rådgiveren har været i besiddelse af denne information.
Klageren har imidlertid modtaget oplysning om mulighederne for ekstraordinær indfrielse, og på baggrund heraf er det op til klageren at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at anvende sin frie likviditet til at indfri lånet på et tidspunkt, hvor ejendommen ikke er solgt.
Klageren påstår at have lidt et tab på 33.300 kr. Det bestrides. Klageren forholder sig alene til forskellen på det konkrete indfrielsesbeløb og en indfrielse til kurs 100. Andre forhold er relevante at tage med i betragtning, hvis Realkreditankenævnet måtte komme frem til at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab. Hvis klageren havde valgt at sælge ejendommen med lånet, og indklagede kunne godkende ny køber, havde det ikke været nødvendigt at indfri lånet og gennemføre en indfrielse til mere end kurs 100.
Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,
at klageren har haft oplysningerne om lånets indfrielsesvilkår,
at vilkår for ekstraordinær indfrielse fremgår af pantebrevet og har været kendt for klageren fra låneoptagelsestidspunktet,
at klageren i brev af den 25. august 2015 særskilt er informeret om muligheden for indfrielse af lånet til kurs 100,
at klageren valgte ikke at opsige lånet til indfrielse senest den 30. oktober 2016 i forbindelse med refinansieringen pr. 31. december 2015, og
at klagerens realkreditlån er indfriet i overensstemmelse med pantebrevets bestemmelser.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Brevet af 25. august 2015 indeholder i tilknytning til oplysningen om opsigelsesfristen forud for refinansieringen en opfordring til, at klageren skal ”kontakte …(indklagede)… i god tid inden 30. oktober 2015 for at høre om dine muligheder.”
Nævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at dette er baggrunden for, at der efterfølgende kom et møde i stand mellem klageren og rådgiveren, og at formålet med mødet var, at der efter rådgivning fra indklagede skulle findes den mest optimale løsning for klageren.
Klageren har oplyst, at indklagede både under mødet og tidligere var gjort bekendt med det forestående salg af ejendommen. Det fremgår af indklagedes udtalelse, at rådgiveren ikke ”specifikt” erindrer, om klageren gjorde opmærksom på dette. Nævnet finder, at det er uden betydning, om klageren konkret har givet rådgiveren denne oplysning, idet det efter Nævnets opfattelse hører med til en forsvarlig rådgivning af en låntager, der søger rådgivning i forbindelse med en refinansiering, at der spørges ind til, hvad fremtidsplanerne er, herunder om der eventuelt er planer om salg af ejendommen og dermed indfrielse af lånet inden for den kommende refinansieringsperiode. Nævnet må lægge til grund, at en sådan rådgivning ikke blev ydet.
Indklagede bestrider ikke umiddelbart, at løsningen, hvorefter det eksisterende lån blev refinansieret og afdrag igangsat, hidrører fra den rådgivning, som klageren modtog. Det må have formodningen imod sig, at klageren ville have valgt denne løsning, hvis hun havde modtaget den relevante rådgivning, herunder fordi klageren efter det oplyste rådede over de fornødne kontante midler til indfrielsen.
Nævnet finder på det grundlag, at indklagede har pådraget sig et rådgiveransvar over for klageren, og at indklagede skal godtgøre klageren de meromkostninger til indfrielsen, som er en følge deraf. Det fritager ikke indklagede fra sit rådgiveransvar, at der i det skriftlige grundlag er givet oplysninger om lånets indfrielsesvilkår.
Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har kunnet undgå kurstabet ved at sælge ejendommen med køberens overtagelse af det indestående lån, idet en sådan overtagelse må forventes at skulle være sket til kursværdien – og dermed i denne sag til kurs 103.
Under hensyntagen til det aktuelle renteniveau for indlån findes der ikke grundlag for i klagerens erstatningskrav at foretage en afkortning for en renteindtægt på det beløb, der skulle være anvendt af klagerens kontante midler ved indfrielse på refinansieringstidspunktet.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, tilpligtes at yde klageren en kompensation for kurstabet på 33.299,94 kr.