Omfang af akkordering af gæld.
| Sagsnummer: | 493/1996 |
| Dato: | 17-04-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
Akkord - fortolkning af aftale |
| Ledetekst: | Omfang af akkordering af gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 25. maj 1994, hvor indklagede havde et større forfaldent tilgodehavende hos klageren, tilskrev klageren indklagede således:
"Vedr. selvskyldnerkaution for [anpartsselskab]
Jeg har den 19. maj 1994 været til møde hos [navn], dfm. skifteretten, med henblik på indledning af gældssanering. Han underrettede mig om proceduren, der efter hans skøn, i dette tilfælde, vil kunne resultere i et forlig stort 20-25.000,00 kr.
Imidlertid forespurgte jeg, om der ikke kunne opnås besparelse af tid og ressourcer, ved min direkte henvendelse til [indklagede], med et tilbud på dette beløb; 20.000,00 kr. til endelig afvikling af min kautionsforpligtelse.
Nærværende brev er således et sådant tilbud.
Således vil [dommerfuldmægtigen] afvente med, at beskikke en advokat, til jeg har fået tilbagemelding fra jer på dette tilbud.
Jeg imødeser derfor [indklagedes] snarlige svar."
Ved skrivelse af 7. juli 1994 til klageren meddelte indklagede følgende:
"Vedr. Deres selvskyldnerkaution for [anpartsselskab]
Under henvisning til Deres brev af 27. juni 1994 skal vi herved meddele Dem, at [indklagede] efter gennemgang af Deres økonomi er indstillet på at eftergive Deres kautionsforpligtelse overfor [anpartsselskab] under forudsætning af, at vi modtager kontant kr. 20.000,00 inden den 1. august 1994.
Dette betyder, at vi efter modtagelsen af kr. 20.000,00 vil kvittere Deres kautionsforpligtelse, der i dag udgør ca kr. 401.000,00."
Ved skrivelse af 22. juli 1994 til klageren anførte indklagede følgende:
"Vedr. Deres kautionsforpligtelse overfor [anpartsselskab]
Vi har dags dato modtaget kr. 20.000,00 fra Den Danske Bank til fuld og endelige afgørelse af Deres kautionsforpligtelse. Vi vedlægger derfor en saldokvittering, hvoraf det fremgår, at De herefter er frigjort for Deres forpligtelse overfor [anpartsselskab]."
Ved skrivelse af 6. januar 1995 rettede indklagede henvendelse til klageren om et tilgodehavende på 33.613,86 kr. opgjort pr. 25. september 1990 i henhold til en kautionsforpligtelse for en kassekredit på 30.000 kr., som indklagede ved kassekreditkontrakt af 19. august 1987 havde ydet et andet anpartsselskab, der - ligesom det først omtalte anpartsselskab - havde været ejet af klagerens far. Denne var afgået ved døden i 1990.
Efterfølgende udvidede indklagede kravet med restgælden pr. 4. marts 1992 på 23.817,64 kr. på et lån på oprindelig 24.000 kr., som indklagede havde ydet klageren ved gældsbrev af 18. september 1991.
Indklagede har pr. 15. oktober 1996 opgjort klagerens samlede gæld til 94.064,96 kr.
Ved klageskema af 3. januar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit tilgodehavende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hendes far i 1980'erne gik konkurs med sin personligt drevne virksomhed. Hun og hendes daværende samlever påtog sig selvskyldnerkaution for faderens engagement med indklagede, der finansierede faderens påbegyndelse af en ny virksomhed via 2 anpartsselskaber. Under bestræbelserne på at hjælpe faderen med at etablere den nye virksomhed underskrev hun mange dokumenter. Det gik hurtigt, og hun var presset, hvorfor hun ikke helt kunne overskue arrangementerne. I 1990 døde faderen. På grund af gælden til indklagede henvendte hun sig i maj 1994 til skifteretten med henblik på at søge gældssanering. Som alternativ søgte hun en frivillig løsning med indklagede, og efter indklagedes accept heraf anså hun sagen for afsluttet. Hun var derfor uforstående for, at indklagede ca. et halvt år efter søgte at inddrive et tilgodehavende i henhold til en kaution for en kassekredit til et af faderens selskaber. Efter en del korrespondance fremdrog indklagede yderligere en gældspost, som herefter ligeledes blev søgt inddrevet. Indklagede handlede uetisk ved at under forhandlingerne i 1994 at undlade at gøre hende opmærksom på de to yderligere gældsposter, og i stedet at henvende sig herom henholdsvis et halvt og halvandet år efter. Indklagede bør i hvert fald anerkende en procentvis nedsættelse af hendes hæftelse svarende til den nedsættelse, hun opnåede ved aftalen i 1994.
Indklagede har anført, at aftalen, der blev indgået i 1994, alene vedrørte eftergivelse af klagerens kautionsforpligtelse for et af de af klagerens far ejede anpartsselskaber, hvilket klageren fuldt var klar over, ligesom dette tydeligt fremgår af korrespondancen. Klageren er fortsat fuldt ud forpligtet af de øvrige aftaler med indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Af klagerens skrivelse af 25. maj 1994 og indklagedes skrivelser af 7. juli 1994 og 22. juli 1994 fremgår utvetydigt, at den indgåede aftale om eftergivelse af en gæld på ca. 400.000 kr. mod indbetaling af 20.000 kr. angik klagerens kautionsforpligtelse for et bestemt anpartsselskab. Indklagede måtte gå ud fra, at klageren selv var bekendt med sine øvrige gældsforpligtelser, og heller ikke den omstændighed, at klageren i sin skrivelse af 25. maj 1994 anførte, at akkordaftalen var et alternativ til gældssanering, kan føre til, at klagerens to øvrige gældsforpligtelser kan anses for omfattet af akkordaftalen, eller at klageren har krav på en tilsvarende akkord vedrørende disse forpligtelser.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.