Størrelse af indestående.
| Sagsnummer: | 295/1993 |
| Dato: | 12-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Søren Geckler, Allan Pedersen, Peter Stig Hansen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Størrelse af indestående. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klagerens værge, der i forbindelse med klagerens umyndiggørelse på grund af alderdomssvækkelse den 3. marts 1993 blev beskikket som værge, nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at regulere renten på klagerens indlånskonto hos indklagede, der har været forrentet med 1/4 % p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Det fremgår af sagen, at kontoens saldo har udviklet sig således:
31/12 1988 kr. 27.714,05 31/12 1989 kr. 103.905,08 31/12 1990 kr. 125.062,75 31/12 1991 kr. 162.882,10 31/12 1992 kr. 173.520,25
Det fremgår endvidere af kontoudtog, at renten fra 1988 har udgjort 0,25% p.a. Klageren har derudover haft en budgetkonto og en indskudskonto, der forrentedes med 4,25%. På indskudskontoen indestod i marts 1993 5.426 kr. I forbindelse med klagerens umyndiggørelse er engagementet overført til et andet pengeinstituts forvaltningsafdeling.
Klagerens værge har anført, at hun i forbindelse med værgebeskikkelsen blev opmærksom på, at klagerens konto med et relativt stort indestående blev forrentet med kun 1/4 % p.a. Klageren har på grund af sygdom gennem længere tid været ude af stand til at tage vare på sådanne forhold, og værgen er af den opfattelse, at klageren ikke ville have reageret på en henvendelse fra indklagede vedrørende tilbud om højere forrentning. Klagerens værge finder derfor, at indklagede burde have overført indeståendet til klagerens indskudskonto, der forrentedes med 4,75% p.a.
Indklagede har anført, at klageren i den periode, hvor hun var kunde hos indklagede, i lighed med andre kunder med et større indestående modtog tilbud i forbindelse med højrenteaktiviteter. Der blev endvidere annonceret om højrentekonti i indklagedes filialer og i pressen. Derudover blev der ofte givet oplysning om disse produkter i forbindelse med udskrivning af engagementoplysninger til brug for selvangivelsen. Det er således indklagedes opfattelse, at klageren har modtaget fyldestgørende oplysninger om andre placeringsmuligheder. For så vidt angår spørgsmålet om særskilt rådgivning af klageren, var klageren ikke kendt i afdelingen, og der har på intet tidspunkt været en egentlig drøftelse med klageren om dennes engagement. Det bestrides, at der i situationer, hvor indklagede ikke har ydet rådgivning om placering af indeståender, består en handlepligt for indklagede til at henlede kontohavernes opmærksomhed på andre kontoformer med en højere forrentning. Klagerens advokat har da også anført, at problemet ikke ville være løst ved en henvendelse fra indklagede til klageren, idet denne ikke ville være i stand til at reagere på en sådan henvendelse. Indklagede har endvidere ikke været berettiget til at overføre et i øvrigt ikke nærmere angivet beløb mellem to af klagerens konti.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at der påhviler et pengeinstitut en almindelig pligt til som led i rådgivningen af kontohavere med et indestående på anfordringskonti i en størrelsesorden som i nærværende sag, at henlede sådanne kontohaveres opmærksomhed på alternativ placering af kontoens indestående.
Klagerens værge har imidlertid anført, at klageren ikke ville have været i stand til at reagere på en direkte henvendelse fra indklagede vedrørende overførsel af beløbet til en højere forrentet konto.
Det bemærkes endvidere, at indklagede ikke har været berettiget til at overføre et ikke nærmere angivet beløb fra en af klagerens konti til en anden af klagerens konti uden klagerens samtykke.
Det findes herefter ikke godtgjort, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.