Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kurssikring af ejerskiftelån.

Sagsnummer: 192 /1995
Dato: 22-01-1996
Ankenævn: Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl
Klageemne: Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Kurssikring af ejerskiftelån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved købsaftale af 13. og 15. oktober 1994 solgte klageren sin faste ejendom. Af købsaftalen fremgår bl.a., at indklagede, som var klagerens pengeinstitut, "under information fra mægler" skulle forestå hjemtagelse af et 30-årigt kontantlån på 294.000 kr. i Nykredit. Købsaftalen indeholdt en reguleringsklausul, hvorefter købesummen skulle reguleres i det omfang, kontantlånets obligationsmængde kom til at afvige fra den i slutsedlen forudsatte. Køber var berettiget til at fordre, at sælger for købers regning indgik fastrenteaftale. Endvidere fremgår bl.a., at "sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet".

Af et af ejendomsmægleren udarbejdet salgsbudget underskrevet af klageren den 15. oktober 1994 fremgår, at handlen ville give et underskud på 37.880 kr.

Ved skrivelse af 20. september 1994 havde kreditor i henhold til et eksisterende lån på oprindelig 82.532 kr., som skulle indfries i forbindelse med handlen, givet klageren tilsagn om et frivilligt forlig på afvikling med 800 kr. månedligt og mod selvskyldnerkaution fra en person, som kunne godkendes af kreditor.

Ved skrivelse af 27. oktober 1994 fra den medvirkende ejendomsmægler fremsendtes handelens dokumenter til indklagede med anmodning om hjemtagelse af ejerskiftelånet og indfrielse af eksisterende prioriteter.

Ved ejendomsmæglerens skrivelse af 31. oktober 1994 blev indklagede anmodet om at foranledige ejerskiftelånet kurssikret for købers regning. Ved ejendomsmæglerens skrivelse af 10. november 1994 blev indklagede anmodet om at oplyse, om ejerskiftelånet var kurssikret.

Ifølge indklagedes interne notater blev det den 22. november 1994 meddelt ejendomsmægleren, at kurssikring ikke kunne foretages, før indklagede havde fået bank- eller advokatindeståelse for, at pantebrevet på oprindelig 82.532 kr. ville blive aflyst.

Ved skrivelse af 29. november 1994 til klageren tog købers advokat forbehold for erstatning med henvisning til indklagedes afslag på kurssikring, indtil pantebrevet på oprindelig 82.532 kr. var aflyst.

Den 5. december 1994 fremsendtes ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning.

Den 3. januar 1995 modtog indklagede kopi af frivilligt forlig vedrørende pantebrevet på 82.532 kr. underskrevet af klageren den 29. december 1994. Den 12. januar 1995 modtog indklagede meddelelse fra panthaverens advokat om, at pantebrevet var fremsendt til aflysning af tingbogen.

Ejerskiftelånet blev udbetalt den 19. januar 1995. Indklagede har oplyst, at der i perioden 12.-19. januar 1995 alene har været positive kursbevægelser.

Ved skrivelse af 17. januar 1995 til indklagede gjorde ejendomsmægleren indsigelse over for indklagedes afslag på kurssikring. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"De har fra starten gjort opmærksom på, at De ikke ville kurssikre, idet der efter Deres mening ikke var afklaring om det sidste lån i lejligheden, som der er lavet forlig på.

Vi kan ikke forstå, hvorfor De ikke kurssikrer, idet De allerede den 27/10 1994 modtog kopi af skrivelse fra kreditor af 20/09 1994, hvor det fremgik, at kreditor ville indgå forlig på de vilkår [ejendomsmægleren] og sælger havde tilbudt. De har endvidere fået kopi af underskrevet forlig d. 2/1 d.å. uden at foretage kurssikring."

Købers krav i henhold til ydelsesreguleringsklausulen blev efterfølgende opgjort til kontant 6.576 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække det tab, han har lidt som følge af den manglende kurssikring.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede trods gentagne opfordringer har undladt at kurssikre ejerskiftelånet. Indklagede har endvidere undladt at oplyse, at kurssikring først kunne forventes foretaget, når det sidst prioriterede pantebrev var aflyst, eller indklagede havde modtaget bank- eller advokatindeståelse herfor. Indklagede bør være erstatningsansvarlig for det tab, han har lidt som følge af den manglende kurssikring.

Indklagede har anført, at der ved handlen ville fremkomme et underskud, hvorfor indklagede fra starten ikke var indstillet på at indgå aftale om kurssikring, før der forelå bank- eller advokatindeståelse for sletning af pantebrevet på oprindelig 82.532 kr. Ejendomsmægleren, der på køberens vegne fremsatte begæring om kurssikring, blev gentagne gange telefonisk orienteret herom, hvilket fremgår af de fremlagte interne notater. Straks efter modtagelsen af telefax af 12. januar 1995 sendtes ejerskiftelånet til udbetaling.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagede var berettiget til at betinge kurssikring af bank- eller advokatindeståelse for sletning af pantebrevet på oprindelig 82.532 kr.

Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at denne forudsætning blev oplyst over for ejendomsmægleren, efter at denne havde anmodet om kurssikring. Allerede af denne grund tages klagen ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.