Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om og lukning af valutatermins-forretning. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning om indgåelse af en valutaterminsforretning i 2008 og bankens lukning af forretningen i 2011 samt spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Ringkjøbing Bank (nu vestjyskBANK).

Den 12. januar 2008 fik banken sikkerhed for klagerens og hans ægtefælle, H’s engagement i banken i en deponeret konto med et indestående på 1,2 mio. kr.

Ved e-mail af 7. april 2008 rettede klageren henvendelse til banken med ønske om et tilbud på blandt andet renteswaps i schweizerfranc (CHF) i tilknytning til eksisterende lån i hans hus, lejlighed og sommerhus samt en uudnyttet investeringskredit på 2 mio. kr. Af forespørgslen fremgik, at klagerens formue var ca. 15,7 mio. kr. ultimo 2007, og at klageren ønskede en ”skarp rentesats i CHF”.

I forlængelse heraf præsenterede banken på to møder klageren for et materiale, der blandt andet indeholdt en oversigt over rentespændet mellem DKK og CHF i perioden fra 1997 til 2007, en oversigt over kursudviklingen mellem DKK og CHF i perioden fra 1998 til 2007, en beregning af rentebesparelsen ved finansiering i CHF ved uændret valutakurs og rentespænd samt en beregning af ligevægtskurs ved uændret rentespænd. Materialet indeholdt endvidere oplysning om salg af købsoptioner i CHF.

Den 21. maj 2008 underskrev klageren en investeringsprofilaftale om blandt andet investering i valuta med en tidshorisont på 15 år. Af aftalen fremgik, at klagerens risikovillighed var 8 på en skala fra 1 til 10, og at han var bekendt med de produktspecifikke risici ved futures, terminer og swaps.

Ved håndpantsætningserklæringer af 21. maj 2008 fik banken håndpant i tre ejerpantebreve på i alt 1.036.248 kr. med pant i klagerens og H’s ejendomme til sikkerhed for klagerens engagement i banken. Klageren og H fik samtidig forhøjet deres kredit i banken til 3.450.000 kr.

Den 27. juni 2008 indgik klageren en valutaterminsforretning på 1.290.000 CHF. Forretningen blev løbende forlænget med samme hovedstol hver tredje måned efter telefonisk aftale mellem banken og klageren.

Den 14. april 2010 underskrev klageren en rammeaftale og et ”Tillæg til rammeaftale for handel med finansielle instrumenter (Valutarenteoptionsforretninger)” om et rammebeløb på 6,5 mio. DKK og et sikkerhedsbeløb på 650.000 DKK. Ifølge rammeaftalen kunne banken kræve forretninger lukket helt eller delvist uden forudgående underretning eller stille krav om yderligere sikkerhed, hvis sikkerhedsbeløbet med fradrag af et urealiseret tab udgjorde mindre end 5 % af rammebeløbet. Ifølge tillægget til rammeaftalen kunne banken løbende nedskrive rammebeløbet, således at sikkerhedsbeløbet med fradrag af et urealiseret tab udgjorde 10 % af rammebeløbet. Endvidere fremgik, at der ikke var stillet krav om særskilt sikkerhedsstillelse, men at sikkerhedsstillelse for klagerens øvrige engagement tillige tjente til sikkerhed for forretninger indgået under rammebeløbet.

Valutaterminsforretningen udviklede sig negativt for klageren, idet CHF-kursen steg.

I e-mail af 29. juni 2010 anbefalede banken klageren at omlægge terminsforretningen til EUR/DKK. Banken oplyste endvidere, at klagerens terminsforretning havde en negativ markedsværdi pr. 31. december 2009 på 315.213 DKK.

I e-mail til banken af 3. juli 2010 anførte klageren blandt andet:

”Tak for dine informationer – jeg havde selv regnet samme beløb …. Jeg har vendt sagen med min revisor, der også selv er eksponeret i CHF. … det er svært bare at gå ud med et kæmpe-tab på over 500.000 kroner !!! … Jeg ser et problem i at RSI er i optrend siden 2007. … HVIS jeg skal lukke ned og tage det gigantiske tab skal det være fordi der er en anden mulighed for at hente tabet hjem igen. … Din nye anbefaling med at omlægge (indgå en ny) terminsforretning i EUR/DKK må du gerne forklare nærmere om. Specielt hvilke fordele der er i min situation med mega-tabet på CHF. …”

Banken har oplyst, at klageren lukkede 25 % af terminsforretningen i august 2010 med et tab på 215.000 kr., men at klageren ønskede at fortsætte den resterende del.

Den 18. januar 2011 underskrev klageren en tillægsaftale vedrørende stop loss for den resterende terminsforretning på 967.500 CHF, således at forretningen uden yderligere aftale ville blive lukket med 50 % ved en CHF kurs på 612,5 og med 100 % ved en CHF kurs på 625.

Den 1. juni 2011 blev 50 % af terminsforretningen lukket til kurs 612,5 med et tab for klageren på 660.657 DKK.

Den 6. september 2011 blev den resterende del af terminsforretningen lukket til kurs 625 med et tab for klageren på 725.093 DKK.

Den 12. december 2013 indgav klageren klage til Ankenævnet. Sideløbende hermed udtog klageren stævning ved Retten i Holstebro, der 17. februar 2014 henviste sagen til Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at vestjyskBANK skal betale 1.385.750,26 DKK til ham.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke var klar over risikoen ved terminsforretningen.

Han henvendte sig til banken som privatperson med ønske om at drøfte rente- og valutaswaps, da han havde hørt om swaps gennem medierne, og da han ønskede at skifte bank. Swaps var på daværende tidspunkt helt nye, komplekse produkter og er kun de seneste år blevet udbudt til privatpersoner.

Bankens rådgivning var mangelfuld. Banken overholdt ikke sine forpligtelser i henhold til bekendtgørelserne om investorbeskyttelse og god skik. Han modtog alene generel information på de to møder i april 2008. Banken tog ikke udgangspunkt i hans økonomi. Banken rådgav ikke om renter, valuta, følsomhed, løbende kursændringer samt indgåelse af forretninger i CHF eller om risikoen herved og størrelsen af et eventuelt tab. Banken ”formoder”, at han havde kendskab til risikoen. Banken skal imidlertid ikke formode, men derimod sikre sig, at en kunde har en forsvarlig viden før indgåelse af en given aftale.

Han fik tilsendt en præudfyldt investeringsprofil i forlængelse af møderne med banken. Han modtog ikke rådgivning om investeringsprofilen. Han udfyldte ikke som anført af banken investeringsprofilen i et telefonisk interview med banken. Banken angav i investeringsprofilen, at han havde ”kendskab og evt. erfaring” med swaps og var ”bekendt med de produktspecifikke risici” for swaps. Hans kendskab bestod alene i den mundtlige information på møderne med banken i april 2008 og information fra medier. Han havde hørt om rente- og valutaswaps gennem medierne, men havde intet professionelt eller privat kendskab hertil. Investeringerne, som han og andre investorer foretager gennem K/S selskaber, er passive investeringer, hvor finansieringen varetages af et administrationsselskab. Han har på intet tidspunkt rådgivet om forretninger i CHF.

Banken stillede ikke krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med indgåelsen af terminsforretningen. Ejerpantebrevene og den pantsatte konto blev stillet til sikkerhed for hans kredit i forbindelse med forhøjelse af kreditrammen.

Bankens telefoniske henvendelser til ham hver tredje måned er irrelevante. Terminsforretningen var indgået på det tidspunkt, og banken kan ikke opfylde sin rådgivningsforpligtelse ved efterfølgende oplysninger.

Oplysningerne i e-mailen af 3. juli 2010 var en del af en tekst, som han havde fundet på en investorhjemmeside, og som han havde indsat i e-mailen.

Stop loss aftalen blev indgået efter krav fra banken, da banken ellers krævede aftalen lukket. Han ønskede ikke en lukning, som ville påføre ham et tab. Banken tvangslukkede herefter forretningen i juni og september 2011.

Banken bør fremlægge sin omkostningsopgørelse og redegøre for den negative markedsværdi, som terminsforretningen havde fra start. Banken bør også fremlægge dokumenter, korrespondance og materiale om rådgivningen vedrørende terminsforretningen.

Kravet er ikke forældet. Forældelsen er suspenderet. Han havde ikke kendskab til, at han var blevet fejlrådgivet den 29. juni 2010.

vestjyskBANK har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at terminsforretningen blev indgået på klagerens initiativ, da han ønskede at indgå forretninger i CHF.

Banken har overholdt gældende lovgivning. Klageren fik på møderne i april 2008 en omfattende gennemgang af, hvad en swap og forretninger i CHF var, herunder kursrisikoen ved spekulative forretninger i CHF.

Investeringsprofilen er i overensstemmelse med klagerens risiko. Af profilen fremgik, at klageren var bekendt med risikoen ved komplekse produkter, herunder swaps. Investeringsprofilen blev accepteret af klageren. Klageren var fjernkunde. For fjernkunder var det sædvanligt, at rådgiveren under et telefoninterview udfyldte investeringsprofilaftalen sammen med kunden og derefter sendte aftalen til kundens godkendelse og underskrift. Hvis en kunde var uenig i en aftalen, blev aftalen tilrettet efter kundens anvisninger.

Klageren var helt klar over og accepterede risikoen for tab ved en terminsforretning. Klageren ønskede at tage risikoen for at få en rentebesparelse. Klageren havde et indgående kendskab til CHF. Klageren var oprindeligt uddannet i bank, har tidligere arbejdet som forsikringsassurandør og arbejder i dag som pensionsrådgiver. Klageren er bestyrelsesmedlem i en række K/S selskaber, hvor der anvendes finansiering og swaps i CHF. Klageren har rådgivet private investorer og ejer to investeringsselskaber. Klageren har endvidere handlet aktier og obligationer gennem sine pensionsdepoter gennem en række år.

Det er ikke korrekt, at banken ikke stillede krav om sikkerhed. Klageren havde, i nær tilknytning til indgåelsen af terminsforretningen, håndpantsat indeståendet på en konto samt ejerpantebreve til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem klageren og banken.

Klageren blev cirka hver tredje måned i forbindelse med forlængelse af terminsforretningen orienteret om kursudviklingen og dermed et eventuelt tab. I telefonen gav klageren klart udtryk for at forstå, at terminsforretningen lå i tab. På trods heraf valgte klageren selv hver gang, at terminsforretningen skulle forlænges. Klageren kendte i hvert fald den 29. juni 2010 til risikoen for tab og må i hvert fald fra dette tidspunkt selv bære risikoen for tab.

Af klagerens e-mail af 3. juli 2010 fremgår tydeligt, at klageren havde stor forståelse for hvilke forhold, der påvirkede CHF-kursen. Klageren nævnte endvidere, at hans tab var ca. 500.000 kr.

Klageren lukkede efter aftale 25 % af terminsforretningen med et tab på 215.000 DKK i august 2010.

Klageren indgik aftale om stop loss i januar 2011. Terminsforretningen blev lukket i juni og september 2011 i overensstemmelse med stop loss aftalen.

Klageren har modtaget kopi af samtlige relevante dokumenter.

Klagerens eventuelle krav er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesfristen løber fra indgåelse af terminsforretningen, hvor rådgivningen fandt sted. Klageren var i hvert fald den 29. juni 2010 klar over risikoen for tab. Klageren kendte til risikoen endnu tidligere, da klageren løbende fik oplyst kursen i forbindelse med forlængelserne af terminsforretningen. Forældelsen bør senest løbe fra august 2010, hvor klageren lukkede 25 % af terminsforretningen med et tab på 215.000 DKK.

vestjyskBANKhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens afgørelse forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ligger udenfor Ankenævnets kompetence.

Ankenævnets bemærkninger

På to møder med klageren i april 2008 gennemgik Ringkjøbing Bank (nu vestjyskBANK) et præsentationsmateriale vedrørende rente- og valutaswaps og salg af optioner i CHF.

Den 27. juni 2008 indgik klageren en valutaterminsforretning på 1.290.000 CHF. Forretningen blev løbende forlænget med samme hovedstol hver tredje måned efter telefonisk aftale mellem banken og klageren.

Den 14. april 2010 underskrev klageren en rammeaftale og et tillæg hertil, hvorefter banken uden forudgående underretning kunne kræve forretninger lukket helt eller delvist, hvis sikkerhedsbeløbet på 650.000 DKK med fradrag af et urealiseret tab udgjorde mindre end 5 % af rammebeløbet på 6,5 mio. DKK, hvilket svarede til et tab på mere end 325.000 DKK.

I august 2010 lukkede klageren 25 % af terminsforretningen med et tab på 215.000 kr.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2 skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald i august 2010, hvor 25 % af valutarenteswappen blev lukket med et tab for klageren på 215.000 DKK, havde tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning til at rejse et eventuelt erstatningskrav. Klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalen om var derfor forældet den 12. december 2013, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Den 18. januar 2011 underskrev klageren en tillægsaftale vedrørende stop loss for den resterende terminsforretning på 967.500 CHF, således at forretningen uden yderligere aftale ville blive lukket 50 % ved en kurs på 612,5 og 100 % ved en kurs på 625.

Den 1. juni 2011 blev 50 % af terminsforretningen lukket til kurs 612,5 med et tab for klageren på 660.657 DKK. Den 6. september 2011 blev den resterende del af terminsforretningen lukket til kurs 625 med et tab for klageren på 725.093 DKK.

Ankenævnet finder herefter ikke, at bankens lukning af terminsforretningen den 1. juni 2011 og den 6. september 2011 var i strid med parternes aftale.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.