Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser.

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med en omlægning af dennes obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser i 1998.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1929, solgte i 1997 sin faste ejendom og købte for salgsprovenuet nominelt 395.000 kr. 7 % Nykredit obligationer 2019 til kurs 101,15, svarende til en kursværdi på 399.542,50 kr.

I januar 1998 udgjorde beholdningen nominelt 384.000 kr., idet nominelt 11.000 kr. var blevet udtrukket. Udtrækningerne blev ikke geninvesteret af klageren.

Efter anbefaling fra indklagede blev obligationerne i januar 1998 omlagt til 3.265 stk. investeringsbeviser i BankInvest Lange Danske Obligationer. På obligationerne havde klageren modtaget kvartårlige renteudbetalinger. På investeringsbeviserne blev der hvert år i april udbetalt udbytte for det foregående kalenderår. Obligationerne blev solgt til kurs 100,75 svarende til en kursværdi på 386.880 kr. Investeringsbeviserne blev købt til kurs 110,50, svarende til en kursværdi på 360.782 kr. Investeringsbeviserne blev købt uden udbyttebetaling pr. april 1998. Differencen på 26.000 kr., der blev udbetalt til klageren, skulle modsvare den manglende udbyttebetaling pr. april 1998.

Pr. den 31. december 1998 var kursværdien af investeringsbeviserne steget til 383.245,70 kr. (kurs 117,38).

I april 1999 fik klageren udbetalt udbytte på 22.855 kr., svarende til 7 %, for året 1998. De to følgende år fik klageren i april hvert år udbetalt 17.957,50 kr. i udbytte, svarende til 5,5 %.

Ved fondsafregninger af 7. februar 2002 blev investeringsbeviserne omlagt til BankInvest Korte Danske Obligationer. De 3.265 stk. BankInvest Lange Danske Obligationer blev solgt til kurs 110,60, svarende til en kursværdi på 361.109 kr. Der blev indkøbt 3.615 stk. BankInvest Korte Danske Obligationer til kurs 99,87 svarende til en kursværdi på 361.030 kr. Investeringsbeviserne blev købt uden udbyttebetaling pr. april 2002.

Ved fondsafregning af 15. februar 2002 blev 173 stk. af de nyindkøbte BankInvest Korte Danske Obligationer solgt til kurs 99,21, svarende til en kursværdi på 17.163 kr., som skulle modsvare den manglende udbyttebetaling i april 2002. Klageren havde herefter en beholdning på 3.442 stk. BankInvest Korte Danske Obligationer.

I efteråret 2002 gjorde klageren indsigelse imod placeringen af midlerne i investeringsbeviser. Klageren gjorde bl.a. gældende, at omlægningerne havde medført et forringet afkast og en reduktion af formuen.

Indklagede afviste et krav fra klageren om erstatning.

Ved fondsafregninger af 23. december 2002 blev investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer omlagt til nominelt 361.483 kr. 5 % Nykredit obligationer 2025. Investeringsbeviserne blev solgt til kurs 104,90, svarende til en kursværdi på 361.065 kr. Nykredit obligationerne blev købt til kurs 98,20, svarende til en kursværdi på 354.977 kr.

Parternes påstande.

Den 3. november 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 99.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at omlægningen af 7 % obligationerne til BankInvest Lange Danske Obligationer og senere til BankInvest Korte Danske Obligationer skete på baggrund af uanmodede opfordringer og anbefalinger fra indklagede.

Det var ikke hende, men reelt indklagede, der traf beslutning om investeringerne, og hun har på intet tidspunkt modtaget tilstrækkelig rådgivning. Indklagede er ansvarlig for den mangelfulde rådgivning og bør som følge heraf betale erstatning.

Hun var glad for placeringen af midlerne i 7 % obligationer, som gav en årlig renteudbetaling på 28.000 kr. fordelt på fire terminer. Hun havde været bedre stillet, såfremt hun havde beholdt 7 % obligationerne. Ved udtrækning kunne genplacering være sket i 6 % obligationer.

Omlægningerne medførte en nedsættelse af renteudbetalingerne med ca. 10.000 kr. pr. år i 1998-2001 og 15.000 kr. i 2002, i alt 55.000 kr. Endvidere blev formuen reduceret med de ca. 26.000 kr. og ca. 18.000 kr., i alt 44.000 kr., som hun efter anbefaling fra indklagede fik udbetalt til erstatning for den manglende rente. Indklagede bør derfor betale en erstatning på 99.000 kr. (55.000 kr. + 44.000 kr.)

Indklagede har anført, at klageren efter salget af sin ejendom ønskede indklagedes medvirken til pleje af sin formue.

Baggrunden for anbefalingen om omlægning af obligationerne til BankInvest Lange Danske Obligationer var muligheden for et højere afkast og at undgå løbende udtrækninger. Baggrunden for anbefalingen om omlægning til BankInvest Korte Danske Obligationer var indklagedes forventning om et stigende renteniveau. Indklagede disponerede selv i overensstemmelse med denne forventning. BankInvest Korte Danske Obligationer er ikke så kursfølsomme som BankInvest Lange Danske Obligationer.

Klageren traf selv beslutning om investeringerne på baggrund af rådgivningen, og der er ikke begået ansvarspådragende fejl i forbindelse hermed.

Såfremt klageren ikke var blevet rådgivet om omlægning af 7 % obligationerne, havde klagerens obligationsbeholdning efter udtrækninger uden geninvesteringer været beskeden, og afkastet var blevet udhulet.

Når der tages højde for likviditetsvirkningen af den manglende geninvestering af de oprindeligt solgte papirer ved den første omlægning og det senere salg af investeringsbeviser, er klageren ikke afkastmæssigt blevet væsentligt dårligere stillet. Klageren har samtidig opnået den fulde fordel ved, at risikoen for formuetab er reduceret ved den forventede kommende rentestigning.

Klagerens tabsberegning bestrides.

Klageren har ikke dokumenteret tab, der kan begrunde erstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at omlægningen af klagerens obligationer til investeringsbeviser i januar 1998 og den efterfølgende omlægning i februar 2002 skete i henhold til aftale med klageren, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse hermed har begået ansvarspådragende fejl.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.