Afgørelse

Tinglysningsaftale i forbindelse med låneomlægning.

Klageren havde et mix-lån, ydet af institut 2. Institut 1 afgav i februar 1995 kontantlånstilbud, ifølge hvilket fastkursaftale og tinglysningsaftale kunne indgås, og som indeholdt oplysning om omkostninger ved låneoptagelsen, herunder eventuelle omkostninger til garantistillelse. Primo februar 1995 indgik klageren med institut 1 fastkursaftale samt aftale om tinglysning af pantebrev og oprettelse af afregningskonto. Af aftalen om tinglysning m.v. fremgik det bl.a., at der ville blive tilskrevet renter på afregningskontoen kvartalsvis. De variable kredit- og debetrentesatser var endvidere angivet. Ved underskrivelsen bekræftede klageren, at han bl.a. var gjort bekendt med den forventede ekspeditionstid samt med gebyrer og øvrige omkostninger. Klageren underskrev endvidere en anmodning til institut 1 om tegning på hans vegne af en pengeinstitutgaranti. Ultimo februar 1995 afgav institut 2 obligationsindfrielsestilbud på mix-lånet til kurs 98,35 for annuitetsdelen og kurs 99,75 for seriedelen. Institut 1 indfriede den 3. marts 1995 lånet til kurser på hhv. 99,75 og 101,60. Institut 1 frigav den 22. marts 1995 garantien og fremsendte samtidig en opgørelse til klageren over garantiprovision på 1.758 kr., som var hævet på afregningskontoen. Den 21. april 1995 fremsendte institut 1 til klageren et beløb på 33.260 kr., som var modtaget fra institut 2 i for meget indbetalt terminsydelse for mix-lånet og afsluttede herefter afregningskontoen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 1 ikke havde gennemført indfrielsen på den mest fordelagtige måde, at rentetabet på afregningskontoen var for stort som følge af dels forskellen i ind- og udlånsrente, dels af en for lang ekspeditionstid og dels af dobbeltbetalingen af terminsydelsen, at institut 1 havde været uberettiget til at forlange gebyr på 1.758 kr. for garantistillelse, og at institut 1 derfor var forpligtet til at yde ham en erstatning. Institut 1 påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at den mest fordelagtige indfrielsesmetode var anvendt. Rentesatserne fremgik af aftalen om tinglysning m.v., og da Nævnet ikke fandt, at aftalen kunne tilsidesættes på dette punkt som åbentbar urimelig, var klageren bundet heraf. Institut 1 kunne have opgjort afregningskontoen allerede umiddelbart efter modtagelsen af det kvitterede pantebrev fra institut 2 og kunne have returneret den fejlagtigt indbetalte terminsydelse tidligere. Nævnet fandt, at institut 1 derved havde påført klageren et skønsmæssigt tab på i alt 1.500 kr., hvorfra skulle trækkes et beløb på 106,71 kr., som institut 1 pr. kulance allerede havde godtgjort klageren. Nævnet fandt ikke, at klageren med rette havde kunnet forvente, at der ikke skulle betales gebyr for garantistillelse. Som følge af det anførte tilpligtede Nævnet institut 1 at yde klageren en yderligere erstatning på 1.393,29 kr.