Afgørelse

Indsigelse mod forhøjelse af et rentetillæg

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører klagernes indsigelse mod Sparbanks forhøjelser af et rentetillæg på klagernes lån til finansiering af en ejendom i Spanien, bl.a. med henvisning til markedsforhold og øgede fundingomkostninger (det almindelige renteniveau). Uoverensstemmelse mellem danske lånedokumenter og dokumenter tinglyst i Spanien.

Sagens omstændigheder

Klagerne er kunder i Sparbank. I foråret 2006 købte klagerne et hus i Spanien. I brev af 7. april 2006 anførte banken følgende vedrørende finansiering af ejendommen:

"… Det glæder os at kunne tilbyde jer et lån på € 200.000,00 og € 200.000,00 under nedennævnte forudsætninger: …

-renten er variabel og p.t. 4,50 % p.a. Renten reguleres hver den sidste i måneden på basis af 3 mdr. EURIBOR og tilskrives kvartalsvis bagud …

- I skal have en advokat med på sagen. …"

Klagerne har oplyst, at de inden låneoptagelsen endvidere modtog en brochure fra bankens repræsentant, R, hvoraf fremgik, at renten p.t. var 4,5 %, og at rentesatsen fulgte Cibor/Euribor 3 måneders rente. Banken har oplyst, at R virkede som selvstændig konsulent og ikke var ansat hos banken.

Den 8. maj 2006 underskrev klagerne et gældsbrev vedrørende et 30-årigt lån på 200.000 EUR hos banken. Ifølge gældsbrevet fik banken samtidig pant i ejendommen i Spanien. Af gældsbrevet fremgik bl.a.:

"Debetrenten er variabel og udgør for tiden 4,60000 % p.a. …

Gælden forrentes med en rentesats, der fastsættes den sidste dag i hver måned gældende for den forløbne måned. Rentesatsen beregnes som et månedligt gennemsnit af EURIBOR-satsen (3 mdr’s periode) i perioden fra den 20. i forrige måned til den 19. i den aktuelle måned. Hertil kommer et tillæg på 1,82 procentpoint. Såvel rentesats som beregningsmåde og tillæg er at betragte som en variabel forrentning, jvf. Sparbank Vest’s almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter. …

Jeg er bekendt med og har modtaget "Sparbank Vest’s Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter", som jeg accepterer som en del af gældsbrevets vilkår. …"

Samme dag underskrev klagerne et pantebrev, hvorefter banken fik pant i ejendommen i Spanien som sikkerhed for lånet. Af pantebrevet fremgik bl.a.:

" … Lånet forrentes fra udbetalingsdagen med en variabelrente svarende til Euribor 3 mdr. med et tillæg på 1,82 procentpoint p.a. af den til enhver tid værende restgæld.

Renten fastsættes den sidste i hver måned gældende for den forløbne måned. Rentesatsen beregnes som et gennemsnit af Euribor for en 3 mdr.’s periode i perioden fra den 20. i foregående måned til den 19. i den aktuelle måned + et tillæg på 1,82 procentpoint p.a. til den foran nævnte sats.

Rentesatsen og tillægget kan til enhver tid ændres af Sparbank Vest med et varsel på 3 måneder.

Renten er p.t. 4,60 % p.a. . …"

Den 18. maj 2006 underskrev klagerne et skøde og et pantebrev hos den lokale notar i Spanien. Dokumenterne blev efterfølgende tinglyst. Klagerne har oplyst, at de mundtligt fik oversat dokumenterne fra spansk til dansk af en tolk i forbindelse med underskrivelsen. Klagerne har fremlagt en dansk oversættelse af pantebrevet, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Variabel rentesats

Fra den 30. september 2006 fastsættes den månedlige rentesats, der skal komme til anvendelse på de betalinger, der skal foretages, månedligt ved tillæg af en margen eller differential på 1,82 point i forhold til grundrentesatsen. Det fastsættes, at grundrentesatsen er Euribor – 3 mdr.

Reguleringer af den aftalte rente. Følgende regler kommer til anvendelse for fastsættelsen af grundrentesatsen samt den rentesats, der vil komme til anvendelse på den anden og de efterfølgende renteperioder.

Banken skal på en hvilken som helst skriftlig vis underrette låntageren om ny rentesats gældende for den transaktion, forud for dens anvendelse, idet den nye rentesats træder i kraft på den tidligere anførte dato for reguleringen. …".

Klagerne har endvidere fremlagt kopi af et lånetilbud, påtegnet af klagerne og bankens advokat for notaren i Spanien. Klagerne har oplyst, at lånetilbuddet indgik som en del af det tinglyste pantebrev. Af lånetilbuddet fremgår bl.a.:

"Rentetype: variabel

Renten indtil dato for første rentetilskrivning: 4,60 % …

Rente for efterfølgende perioder: Grundrenten + 1,82 %.

Grundrenten: Euribor 3 måneder … ."

Af skødet underskrevet for notaren fremgik, at renten for lånet var variabel, og at renten udgjorde 4,6 % p.a. indtil den 30. september 2006.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser, gældende pr. 31. marts 2005 og pr. 18. februar 2008 fremgik:

" " … Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. …

…SPARBANK kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlånuden varsel, hvis:

SPARBANK kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån medén måneds varsel, hvis:

I brev af 4. december 2006 meddelte banken, at Euribor renten var steget, og at renten "under henvisning til bestemmelserne i de underskrevne gældsbreve" med virkning fra den 15. marts 2007 var fastsat til Euribor 3 måneder med et tillæg på 2 % p.a.

I brev af 13. juni 2008 meddelte banken, at Euribor renten var steget, og at rentetillægget med virkning fra den 20. september 2008 var forhøjet til 2,5 % p.a. med følgende begrundelse:

"… Den nuværende situation på rentemarkedet har betydet at fundingomkostningerne* er steget. …

* Den pris SPARBANK betaler i markedet for likviditet"

I brev af 3. juni 2009 meddelte banken, at Euribor renten var faldet, og at rentetillægget med virkning fra den 10. september 2009 var forhøjet med 1 % p.a. "på grund af markedsforholdene". Klagerne har oplyst, at tillægget udgjorde 3,5 % p.a. fra september 2009 til den 30. juni 2010.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 1. november 2009 fremgik bl.a. følgende:

" … Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. …

SPARBANK kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån medén måneds varsel, hvis:

·markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper, eller …"

I brev af 8. marts 2010 meddelte banken, at Euribor renten var faldet, og at rentetillægget med virkning fra den 30. juni 2010 var forhøjet med 1 % p.a., eller til i alt 4,5 % p.a. "på grund af markedsforholdene". Klagerne har oplyst, at tillægget udgjorde 4,5 % p.a. til og med december 2011.

Klagerne rejste indsigelser mod forhøjelserne af rentetillægget. Den 10. maj 2010 afviste banken klagernes indsigelser.

Bankens almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 1. juli 2011 indeholdt tilsvarende vilkår som forretningsbetingelserne pr. 1. november 2009 om, at variable rentesatser på udlån kunne forhøjes med én måneds varsel, hvis "markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper".

I e-mail af 31. august 2011 meddelte banken, at rentetillægget med virkning fra den 1. december 2011 var forhøjet fra 4,5 % p.a. til 4,75 % p.a. "på grund af markeds vilkår".

Klagerne har fremlagt en erklæring af 7. november 2011 fra R, hvori er anført, at R var låneformidler for banken, og at R på baggrund af sine erfaringer med optagelse af eget lån hos banken oplyste klagerne om, at lånet ville blive forrentet med den til enhver tid gældende Euribor rente plus en mindre tillægsrente. R har endvidere anført følgende i erklæringen:

"… Der har på intet tidspunkt været tale om, at denne tillægsrente også var variabel. I mit danske gældsbrev er dette heller ikke tilfældet. Jeg er først senere blevet opmærksom på, at banken forhøjede tillægget, især da kunderne begyndte at klage herover. …"

Parternes påstande

Den 29. september 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal tilbagebetale de af klagerne betalte forhøjelser af rentetillægget.

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken uberettiget har forhøjet rentetillægget fra 1,82 til 4,5 %. De havde aftalt et fast rentetillæg. Banken har udstedt uoverensstemmende lånedokumenter og kan ikke støtte ret herpå.

Bankens lånetilbud af april 2006 og brochuren indeholdt intet om et tillæg. R forklarede ved låneansøgningen, at rentevilkårene typisk var Euribor 3 måneder + en mindre tillægsrente, der blev fastlagt i forbindelse med udbetaling af lånet. R oplyste, at han selv havde et tilsvarende lån. De havde alene kontakt med R og måtte derfor gå ud fra, at R repræsenterede banken. Der var ikke andre repræsentanter til stede fra banken. R oplyste, at de danske dokumenter var en ren formalitet. De modtog bankens almindelige betingelser samtidig med underskriften af de danske dokumenter, men betingelserne blev af tidsmæssige årsager ikke gennemgået. De gik ud fra, at de danske dokumenter, som de underskrev, var enslydende med de spanske dokumenter.

De nærlæste/gennemgik først de danske dokumenter med R, da banken varslede en forhøjelse af det faste tillæg og blev først her opmærksomme på, at banken havde ændret lånebetingelserne i forhold til lånetilbuddet og det spanske lånedokument. R gav i den forbindelse udtryk for, at forhøjelsen var en fejl, da deres lånebetingelser var enslydende med lånetilbuddet og hans egne lånevilkår.

Ifølge det tinglyste spanske pantebrev er tillægget fast. Det fremgik ingen steder af det spanske pantebrev eller af lånetilbuddet, som var indført i det spanske pantebrev, at rentetillægget var variabelt. Ifølge lånetilbuddet bestod renten af grundrenten plus et tillæg på 1,82 %. Det fremgik endvidere af lånetilbuddet, at "rentetypen" var variabel, men at renten for efterfølgende perioder ville udgøre grundrenten + 1,82 %. Der står ikkegrundrenten + "p.t." 1,82 %. De fik mundtligt oversat de spanske dokumenter af en tolk hos notaren og fik oplyst, at rentevilkårene var Euribor 3 måneder plus et tillæg på 1,82 %.

Det spanske pantebrev, som er Efter spansk lovgivning er det ikke tilladt at forhøje tillægget i strid med de tinglyste dokumenter. Det fremgik ikke af det spanske pantebrev, at det danske pantebrev, der er ikke tinglyst, var det gældende dokument.

Den fremlagte oversættelse af det spanske pantebrev er udarbejdet af den samme person, som banken benyttede til oversættelser. Det originale pantebrev tilhører banken, og det må formodes, at banken er bekendt med indholdet. Banken burde derfor for længst have fremlagt en korrigeret oversættelse, hvis man mente, at den fremlagte oversættelse adskilte sig fra det originale pantebrev.

Forhøjelserne er sket i en tid med en historisk lav rente. Sparbank har anført, at forhøjelserne hovedsageligt skete som følge af ændringer i det almindelige renteniveau samt markedsmæssige forhold. Banken har ikke nærmere specificeret eller uddybet de angivne begrundelser. Det er ikke præciseret, hvilke "markedsforhold", der henvises til. Det er ikke præciseret, hvilke omkostninger, der ligger til grund for "øgede fundingomkostninger", og om alle kunder skal betale disse. Euribor renten har generelt været faldende. Kunderne kan ikke lastes, hvis dårlig ledelse fra bankens side er skyld i "fundingomkostninger" og "markedsforhold". De er ikke klar over, hvad der begrunder en "generel henvisning til gældsbrevet".

Sparbank har bl.a. anført, at gældsbrevet og det danske pantebrev, der blev udskrevet og underskrevet den 8. maj 2006, udgør aftalen mellem klagerne og banken vedrørende det ydede lån. Forrentningen og de øvrige vilkår for lånet var fastsat i gældsbrevet. Af gældsbrevet fremgår, at rentetillægget er variabelt og kan ændres i overensstemmelse med bankens almindelige betingelser. Af pantebrevet fremgår, at såvel rentesatsen som tillægget kan ændres af banken. Klagerne har bekræftet af have modtaget de almindelige forretningsbetingelser, der er ganske sædvanlige. Det må formodes, at klagerne har læst de dansksprogede dokumenter, som de underskrev. Der må lægges vægt på, at dansk er såvel klagernes som bankens første sprog. Det kan ikke komme banken til skade, at klagerne valgte ikke at læse forretningsbetingelserne.

Klagerne kan ifølge deres egne argumenter ikke ved aftalens indgåelse have lagt vægt på formuleringen af det spanske pantebrev, der først blev underskrevet den 18. maj 2006. Klagerne havde således modtaget gældsbrevet og var før underskrivelsen af de spanske dokumenter fuldt ud bekendt med lånevilkårene, herunder at såvel referencesatsen som tillægget var variable.

Det spanske pantebrev blev alene udarbejdet af notaren til brug for tinglysningen i Spanien som sikkerhed for lånet. Hvis rentebestemmelsen i det spanske pantebrev havde været anderledes end i de danske dokumenter, kunne dette alene have haft betydning for bankens panteret for ubetalte renter.

Klagerne har fremlagt et oversat uddrag af det tinglyste spanske pantebrev. Banken har først set den (uautoriserede) danske oversættelse af det spanske pantebrev i forbindelse med klagesagen. Det fremgår intetsteds af det spanske pantebrev, at tillægget er fast. Det fremgår derimod, at rentesatsen kan ændres af banken. Rentesatsen består af såvel referencesatsen som tillægget. Referencesatsen vil variere i takt med renteniveauet på det europæiske finansmarked, mens tillægget fastsættes af banken og kan ændres med sædvanligt varsel.

Låneaftalen blev alene indgået med bankens fjernkundeafdeling i Danmark. R har virket som selvstændig konsulent og var ikke ansat hos banken. Erklæringen fra R er ensidigt indhentet og har ikke betydning for sagen. Erklæringen kan ikke tillægges bevisværdi. Erklæringen indeholder intet om R’s sagkundskab indenfor området, men henviser alene til R’s erfaring med optagelse af eget lån.

Aftalen mellem banken og klagerne reguleres efter dansk ret. Eventuel bevisførelse vedrørende retsstillingen efter spansk ret må ske ved en fælles udformet henvendelse til en kompetent myndighed med den fornødne ekspertise i spanske retsforhold.

Banken var berettiget til at ændre rentetillægget. Ændringerne skete med 3 måneders varsel. Forhøjelserne blev ubestridt varslet, og meddelelser om forhøjelserne blev ubestridt modtaget af klagerne. Forhøjelsen i 2007 var begrundet i en generel henvisning til gældsbrevets bestemmelse "Såvel rentesats som beregningsmåde og tillæg er at betragte som en variabel forrentning, jvf. Sparbank Vest’s almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter". Forhøjelsen i 2008 var begrundet i situationen på rentemarkedet, jf. de almindelige betingelser, hvorefter banken kan ændre variable rentesatser hvis "anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for SPARBANK". De øvrige forhøjelser var begrundet i markedsmæssige forhold, jf. de almindelige forretningsbetingelser, hvorefter banken kan ændre variable rentesatser som følge af markedsmæssige forhold.

Ankenævnets bemærkninger

To medlemmer – John Mosegaard og Niels Bolt Jørgensen, der i medfør af Ankenævnets vedtægters § 13, er tillagt to stemmer – udtaler:

Ved underskrivelse af gældsbrevet og det danske pantebrev den 8. maj 2006 optog klagerne et lån på 200.000 EUR hos Sparbank. Det fremgik af gældsbrevet og det danske pantebrev, at renten var variabel og bestod af en grundrente på Euribor 3 måneder samt et variabelt rentetillæg. Klagernes anbringende om, at rentetillægget ikke kan ændres, kan derfor ikke tages til følge. Det kan ikke føre til et andet resultat, at vilkårene vedrørende renteændring ikke var præcist beskrevet i det spanske pantebrev, der efter det oplyste blev underskrevet af klagerne for notaren den 18. maj 2006.

Vi bemærker i øvrigt, at det af mindretallet anførte om tilbud m.v. og om den dagældende kreditaftalelovs bestemmelser ikke kan føre til andet resultat civilretligt, jf. herunder lovens kapital 6.

Vi finder, at en generel forudsætning for, at banken på et givent tidspunkt kan forhøje rentetillægget er, at banken korrekt angiver baggrunden for forhøjelsen, og at denne har hjemmel i aftalegrundlaget.

Forhøjelsen pr. 15. marts 2007 var i bankens varslingsbrev af 4. december 2006 begrundet med "henvisning til bestemmelserne i de underskrevne gældsbreve". Vi finder ikke, at banken var berettiget til at gennemføre denne forhøjelse.

Forhøjelsen i 2008 var begrundet i øgede fundingomkostninger. Banken har oplyst, at forhøjelsen skete i henhold til bestemmelsen i de almindelige forretningsbetingelser, hvorefter banken kunne ændre variable rentesatser hvis "anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for SPARBANK".

Forhøjelserne i 2009, 2010 og 2011 var i varslerne overfor klagerne alene begrundet i markedsmæssige forhold.

Vi bemærker, at det af en afgørelse fra Finanstilsynet den 15. september 2008 overfor et andet pengeinstitut fremgår, at begrebet "markedsmæssige forhold" ikke på tilstrækkelig måde i henhold til de offentligretlige regler om "god skik" angiver de forhold, der kan udløse en ændring - og derved i praksis giver pengeinstituttet en vilkårlig adgang til at ændre renten.

Banken har oplyst, at forhøjelserne i 2009, 2010 og 2011 blev gennemført med henvisning til de almindelige forretningsbetingelser, hvorefter banken kan ændre variable rentesatser, hvis "markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper". Vi bemærker, at tilføjelsen "herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold" vedrørende markedsmæssige forhold først blev indsat i bankens almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 1. november 2009.

Vi finder ikke, at Sparbanks almindelige forretningsbetingelser, der var gældende før den 1. november 2009 indeholdt den fornødne specificering eller eksemplificering af "markedsmæssige forhold". Vi finder herefter ikke, at banken med de anførte begrundelser og det konkrete sagsforløb har godtgjort, at banken var berettiget til at gennemføre forhøjelsen af rentetillægget pr. 10. september 2009.

Vi stemmer derfor for, at banken skal stille klagerne, som om forhøjelserne pr. 15. marts 2007 og pr. 10. september 2009 ikke har fundet sted.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn – udtaler:

Det følger af den dagældende kreditaftalelov (§ 8 a og § 9, stk. 3), at såfremt kreditomkostningerne, ydelserne eller andre vilkår, der har betydning for størrelsen af de årlige omkostninger i procent, kan ændres under kreditaftalens forløb, skal kreditgiveren oplyse forbrugeren herom, samt angive de betingelser, hvorunder omkostningerne således kan ændres, i kreditgiverens tilbud.

Som sagen er oplyst fremgik det af rådgivningen, brochuren om lånet og af Sparbanks lånetilbud, at renten var variabel og reguleredes på basis af 3 mdr. EURIBOR. Det fremgik ikke, at renten kunne reguleres på anden vis.

Vi finder, at kravet om angivelse af vilkår for renteændringer i lånetilbuddet, er af væsentlig betydning for forbrugerbeskyttelsen, idet reglen sikrer at forbrugeren modtager oplysningerne på et tidspunkt i købsprocessen, hvor denne har en reel mulighed for at afvise tilbuddet og finde en anden långiver. Ved at have tilsidesat dette krav og ved i rådgivningen og på skrift at have giver klagerne anledning til at tro at renten ville følge udviklingen i 3 mdr. EURIBOR, finder vi at Sparbank er afskåret fra at ændre renten ud over ændringer som følger af ændringer i 3 mdr. EURIBOR, uanset at det fremgår af pantebrevet, som blev underskrevet en måned senere i forbindelse med ejendomsovertagelsen, at rentetillægget er variabelt.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Sparbank skal inden 30 dage stille klagerne som ovenfor anført.

Klagerne får klagegebyret tilbage.