Afgørelse

Spørgsmål om bankens ansvar for datters uberettigede dispositioner over klagerens konto. Spørgsmål om forældelse af krav

Indledning

Sagen vedrører, om klageren havde givet sin datter adgang til at disponere over en indlånskonto. Endvidere vedrører sagen, om et eventuelt erstatningskrav er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1918, har i mange år været kunde i Nordea Bank Danmark, hvor hun bl.a. har en grundkonto (-596) med en bankbog med mærke tilknyttet.

I april 2001 overtog klageren konto (-596) efter sin mand. Kontoen havde en saldo på ca. 20.000 kr. Hun fik siden hjælp af sin søster i forbindelse med sine økonomiske transaktioner i banken.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt arvede klageren "en stor sum penge", hvoraf hovedparten blev investeret i værdipapirer.

Den 21. september 2009 underskrev klageren en fuldmagt til D, der blev bemyndiget til at sælge resten af klagerens aktier og/eller obligationer og indsætte beløbet på klagerens konto (-596).

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt underskrev klageren følgende fuldmagt til D:

"…

Jeg [klageren] giver min datter … tilladelse til at hæve [ulæseligt] 50.000 kr. af mine aktier. Samtidig giver jeg min datter tilladelse til at få en permanent fuldmagt indsat i systemet …

…"

Af kontoudskrift for klagerens grundkonto (-596) fremgår den 1. februar 2010 en postering på 787.500 kr., som var provenuet i forbindelse med klagerens salg af en andelsbolig.

Af kontoudskrift for klagerens grundkonto (-596) fremgår pr. 9. april 2010 en hævning på 300.000 kr.

Af betalingsblanket af 2. december 2010 vedrørende overførsel til D i udlandet og som er underskrevet af D og klageren, fremgår et beløb på DKK 150.000.

Af betalingsblanket af 23. maj 2011 til brug for overførsel til D i udlandet og som er underskrevet af klageren, fremgår et beløb på DKK 125.000.

Klagerens advokat har oplyst, at klagerens hævningsmønster normalt har bestået i enkeltstående træk på mellem 1 – 5.000 kr. og lidt større udbetalinger ved særlige lejligheder. Efter søsterens død i 2011 har det vist sig, at der fra 2004 til 23. maj 2011 er foretaget mange og større kontante udbetalinger fra klagerens konto (-596) på i alt ca. 1,4 mio. kr. som hun ikke kan vedkende sig.

Klagerens advokat har anført, at alle ekstraordinære hævninger skulle være foretaget af klagerens datter [D], der ikke har haft fuldmagt til kontoen eller tilladelse til at foretage hævningerne. D fik først i 2009 fuldmagt til at sælge klagerens værdipapirer. Banken har anført, at klageren gav D fuldmagt, hvoraf fremgår, at hun kan hæve 50.000 kr. af klagerens aktier samt tilladelse til at få en permanent fuldmagt. Fuldmagten blev formentlig givet i forbindelse med salg af klagerens aktier i marts 2006.

Klagerens advokat har oplyst, at D er blevet politianmeldt.

Den 20. december 2011 sendte klagerens advokat en klage til banken over de uberettigede hævetransaktioner.

Den 19. januar 2012 afviste banken advokatens klage.

Ved brev af 26. februar 2012 oplyste [D] følgende til banken:

"…

Each time I withdrew funds from my Mother’s account it was done by presenting the passbook to the Teller. In addition I wrote the account’s password on a slip of paper for the Teller to read. At no time did I withdraw funds from my mother’s account without her permission, and awareness of the amount withdrawn.

Regarding the withdraw of 300,000 kroner on April 9, 2010, it was done with her consent, her bank book, and providing the Teller with the account’s password. There also is a witness to this Transaction.

3) Sale of Novo and Nordea Stock did not take place in 2009, but it was done several years prior. I accompanied my mother who performed the sale at her previous Bank Branch (Stefans Branch). Her bank advisor was … who finalized the transaction.

…"

Parternes påstande

Den 2. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om principalt, at Nordea Bank Danmark skal erstatte klageren det tab, hun har lidt som følge af uberettigede hævninger i perioden fra 2004 – 2011 på 1.405.000 kr., subsidiært, at banken skal erstatte klageren det tab, hun har lidt som følge af uberettigede hævninger i perioden fra 2009 – 2011 på 1.045.000 kr., mere subsidiært, at banken skal erstatte klageren det tab, hun har lidt som følge af, at banken har tilladt klagerens datter at hæve 300.000 kr. fra klagerens konto uden fuldmagt og uden brug af bankbog, mærke eller andet.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke kan vedkende sig de omhandlede hævninger og har ikke givet tilladelse hertil.

Sagen er ikke forældet, jf. forældelseslovens §§ 2 og 3. I hvert fald er hævninger, der er foretaget fra februar 2009 og frem til nu, ikke forældede.

Bankens anbringende om klagerens barnebarns [B] arveretlige stilling og politianmeldelsen, der ikke er fremlagt, er irrelevant for Pengeinstitutankenævnets vurdering.

Banken var bekendt med klagerens alder og svækkelse, da klagerens søster altid ledsagede hende i banken, ligesom banken anbefalede klageren at få beskikket en værge. Banken forespurgte ikke klageren, når hun var i banken, om de store kontante hævninger skete med hendes accept.

D, der ikke havde fuldmagt til kontoen eller tilladelse fra klageren, foretog store kontante hævninger på op til 300.000 kr., uden at banken satte spørgsmålstegn herved. Fra 2009 var der tale om væsentlige ændringer i transaktionsmønsteret. Beløbene blev udbetalt "i klumper", når D, der boede i USA, var på besøg i Danmark.

Ved alle hævninger, undtagen en hævning på 300.000 kr., blev klagerens bankbog med mærke benyttet, idet D tilsyneladende har fået udleveret denne af klagerens søster, der opbevarede bankbogen.

Banken tillod D at sælge klagerens værdipapirer uden fuldmagt for efterfølgende at hæve beløbet.

En del hævninger skete umiddelbart efter salg af klagerens værdipapirer, uanset klageren ikke havde givet fuldmagt til salg af disse før i 2009, hvor D fik fuldmagt til at sælge værdipapirerne. Fuldmagten er udstedt seks dage efter banken tillod, at D den 15. september 2009 solgte for ca. 70.000 kr. værdipapirer, hvilket beløb hun hævede.

Da midlerne, der var investeret i værdipapirer, løbende blev solgt, og beløbene samtidig blev hævet, udviste saldoen stort set det samme beløb i en længere årrække. Klageren havde ikke et overblik over dispositionerne og ingen anledning til at fatte mistanke.

Banken burde have afkrævet bevis for den mødende beløbsmodtagers ret til at hæve på klagerens konto, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Ved at undlade dette har banken handlet erstatningspådragende og påført klageren et tab.

Banken var uberettiget til at udbetale 300.000 kr. som skete fra en anden filial end klagerens. D havde ikke fuldmagt til kontoen eller bankbog med mærke. Banken er erstatningspligtig.

Det fremlagte brev af 26. februar 2012 fra D til banken kan ikke tillægges bevismæssig værdi. Klageren gav ikke D fuldmagt til hævningerne. En eventuel fuldmagt omfatter ikke betydelige hævninger og dispositioner over klagerens formue.

En eventuel fuldmagt og dispositioner over klagerens konto er ugyldige, jf. værgemålslovens § 46.

Hævningerne og dispositionerne over kontoen er ugyldige, jf. aftalelovens §§ 31 og 33.

Uanset om klageren ved underskrift eller ved sin tilstedeværelse i banken har bekræftet hævningerne og dispositionerne, er hun ikke bundet heraf, jf. værgemålslovens § 46 og aftalelovens §§ 31 og 33.

Af fremlagte lægeerklæring af 12. april 2012 fra klagerens læge fremgår, at klageren i mange år har haft demens med læderet korttidshukommelse og at hun ikke kan varetage og forvalte sine økonomiske forhold. Siden oktober 2011 har B varetaget klagerens økonomiske forhold på grund af hendes svækkelse.

Klageren erindrer ikke at have underskrevet to bankoverførsler på 150.000 kr. og 125.000 kr. eller at have været til stede i banken ved overførslerne. Klageren medgiver, at det ligner hendes underskrift på overførslerne og at "hun i blind tillid til sin datter kan have skrevet under på de to overførsler."

Klageren har fået udbetalt hele indeståendet på sin konto på grund af manglende tillid til banken.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken ikke er forpligtet til at betale et beløb svarende til D’s hævninger på klagerens konto (-596).

Klagerens krav vedrørende udbetalinger før den 2. februar 2009 er forældede.

Klagen er fremkommet efter, at B fik fuldmagt til klagerens konto (-596) i 2011. Klagerens sagsfremstilling og påstande er ikke udtryk for hendes egen hukommelse eller vilje, men er baseret på B’s formodninger og interesse i at forbedre sin arveretlige stilling. Efter sin mors død er B klagerens legale arving sammen med sin moster – D, der er bosat i USA.

Ubetalingerne skete ikke uden klagerens vidende og accept. Klageren har ønsket at støtte sin datter i USA. Det underbygges af, at bl.a. udbetalingerne den 3. december 2010 og 23. maj 2011 skete via udlandsoverførsler med klagerens underskrift.

Gældsbrevsloven § 33, stk. 2, finder ikke anvendelse allerede fordi hævningerne var berettigede. Forløbet gav i øvrigt ingen anledning til at kræve særligt bevis for retten til at hæve på bankbogen.

Af fremlagte brev af 26. februar 2012 har D over for banken bekræftet, at hun har foretaget hævninger på klagerens konto med klagerens accept og ved fremvisning af bankbog og mærke. Det gælder også hævningen af 300.000 kr. den 9. april 2010. Banken bestrider omfanget af uberettigede hævninger.

Den fremlagte lægeerklæring dokumenterer ikke, at klageren har været ude af stand til at overskue konsekvensen af at yde D økonomisk støtte.

Skulle klageren få medhold, vil D opnå en uberettiget vinding. Banken har varslet et regreskrav mod D.

B har efterfølgende sammen med klageren, der sidder i kørestol, henvendt sig i en anden filial og fået udbetalt 400.000 kr. kontant, der ca. svarer til klagerens resterende midler.

Banken anbefalede forgæves klageren under et møde i oktober 2011 at få beskikket en værge.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der er født i 1918, er kunde i Nordea Bank Danmark, hvor hun har en konto (-596), hvortil der er knyttet en bankbog med mærke.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2011 konstaterede klageren, at der fra 2004 til 23. maj 2011 var foretaget mange og større kontante udbetalinger fra hendes konto (-596) på ca. 1,4 mio. kr. som hun ikke kan vedkende sig.

Klageren har anført, at alle ekstraordinære udbetalinger i årene skulle være foretaget af hendes datter, D, der ikke har haft fuldmagt til kontoen eller godkendelse til hævningerne. D fik i 2009 fuldmagt til at sælge klagerens værdipapirer.

Den 21. september 2009 underskrev klageren en fuldmagt til D, hvorefter hun skulle sælge klagerens resterende aktier og/eller obligationer og indsætte beløbet på kontoen (-596). Banken har anført, at klageren gav fuldmagt til D formentlig i forbindelse med salg af klagerens aktier i marts 2006.

Af fremlagt, udateret fuldmagt som klageren har underskrevet fremgår "Jeg [klageren] giver min datter … tilladelse til at hæve 50.000 kr. af mine aktier. Samtidig giver jeg min datter tilladelse til at få en permanent fuldmagt indsat i systemet."

Ankenævnet bemærker, at krav vedrørende uberettigede hævninger før 2. februar 2009 må anses for forældede, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Ankenævnet finder, at det er sandsynliggjort, at udbetalingerne i øvrigt er sket med klagerens viden og accept, og at forløbet ikke gav banken anledning til at kræve særligt bevis.

Klageren får derfor ikke medhold i sagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.