Afgørelse

Indsigelse mod omstændigheder og vilkår i forbindelse med finansiering af to enkeltmandsvirksomheder

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod omstændigheder og vilkår i forbindelse med Jyske Banks finansiering af hver deres enkeltmandsvirksomhed.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er ægtefæller, er kunder i Jyske Bank.

I begyndelsen af 2008 henvendte klagerne sig til banken med henblik på finansiering af opstarten af hver deres enkeltmandsvirksomhed, henholdsvis en butik og en café, der skulle etableres i samme erhvervslejemål.

Klagerne havde en ejerlejlighed og et sommerhus med en anslået friværdi på 1,8 mio. kr. I sommerhuset var der tinglyst et skadesløsbrev på 600.000 kr., der lå til sikkerhed for en prioritetskredit (nr. -907) på 300.000 kr. i banken. Renten på prioritetskreditten var variabel ca. 5 % om året.

Banken har anført, at klagernes finansieringsbehov på daværende tidspunkt blev anslået til 250.000 kr. Banken bevilgede derfor et overtræk på 300.000 kr. på prioritetskreditten (-907). Det blev aftalt, at det bevilgede overtræk skulle erstattes af en endelig finansiering, når klagerne havde fået et overblik over deres endelige etablerings- og driftsomkostninger. Herunder blev mulighederne for en permanent forhøjelse af prioritetskreditten drøftet, hvis ejendommen til den tid ville kunne rumme forhøjelsen, eller at der alternativt blev etableret en almindelig kassekredit eller lån.

Banken har fremlagt en e-mail af 20. februar 2008 fra klagerne. Heraf fremgår blandt andet:

"Vi har brug for et beløb på 250.000 kr. nu, som depositum – er det muligt? Heraf skal der deponeres 50.000 kr. hurtigst muligt hos ejendomsmægler [navn]. De andre 175.000 afhenter vi mandag d. 3. marts."

Klagerne har anført, at de fra den første henvendelse til banken anmodede om en finansiering på ca. 2.425.000 kr., hvoraf 425.000 kr. alene vedrørte afståelsen, fordelt med et depositum på 250.000 kr. og en efterbetaling på 175.000 kr., jf. den fremlagte e-mail. De resterende ca. 2 mio. kr. var til istandsættelse af lokaler og indkøb af varelager. Det blev aftalt, at finansieringen skulle fremskaffes ved belåning af friværdien i deres ejendomme med prioritetskreditter, hvorpå renten var variabel 5 % om året. Banken gav samtidig "blanco" til at trække på den eksisterende prioritetskredit.

Banken har anført, at det bevilgede overtræk på prioritetskreditten (-907) blev forlænget den 8. april 2008. Den 8. juli 2008 blev det bevilgede overtræk dels forlænget, dels forhøjet til 1,2 mio. kr. På en konto, der blev oprettet til brug for butikken, blev der også bevilget overtræk.

Den 21. oktober 2008 placerede banken overtrækkene på henholdsvis prioritetskreditten (-907), butikskontoen og H’s lønkonto, som udgjorde i alt 1.960.000 kr., på en nyoprettet konto nummer -404. Debetrenten på kontoen var 10 % om året.

Klagerne udarbejdede i november 2008 en opgørelse, der viste, at de havde brugt 3.143.400 kr. til opstart af virksomhederne. På baggrund af opgørelsen sendte banken den 27. november 2008 en e-mail til klagerne om finansiering af klagernes aktuelle gæld, som udgjorde i alt ca. 2 mio. kr. Af e-mailen fremgår:

1)Et billån på 250.000 kr. med variabel rente 9,35 % om året og med afvikling over fem år med en månedlig ydelse på 5.230 kr.

2)To kassekreditter på henholdsvis 150.000 kr. og 400.000 kr. til variabel rente 10 % og med genforhandling hvert år.

3)To erhvervslån på henholdsvis 685.000 kr. og 860.000 kr. til variabel rente 10 % om året og med afvikling over fem år med månedlige ydelser på henholdsvis 14.530 kr. og 18.240 kr., eventuelt en nedsat ydelse de første to år.

Til sikkerhed skulle der etableres et pant på 200.000 kr. i bilen, et pant på 1 mio. kr. i virksomhederne og et pant på 200.000 kr. i klagernes lejlighed. Omkostningerne til sikkerheden udgjorde i alt 25.950 kr. Desuden skulle der oprettes en gruppelivsforsikring for hver med en årlig præmie på 2.208 kr.

På daværende tidspunkt var friværdien i klagernes ejendomme faldet til anslået 300.000 kr.

Ved e-mail af 28. november 2008 til banken meddelte klagerne blandt andet, at de var lidt rystede over tallene.

Den 29. december 2008 underskrev klagerne aftaler med banken om et engagement, der svarede til det anførte i e-mailen af 27. november 2008. Samtidig udgik konto -404.

Klagerne har fremlagt fire plancher, der på et ikke nærmere oplyst tidspunkt er udarbejdet af banken. Af plancherne fremgår handlinger med henblik på en nedsættelse af klagernes udgifter og en forbedring af deres likviditet, herunder blandt andet salg af bil og lejlighed, lukning af butikken og genforhandling af husleje.

Efter det oplyste ophævede klagerne deres kapitalpensioner i banken mod betaling af afgift på 60 %. Endvidere solgte klagerne deres bil og deres aktier, hvorved de realiserede tab på henholdsvis 60.000 kr. og 15.000 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev butikken lukket.

Resultatopgørelserne for virksomhederne viser, at årets resultat for butikken i 2008 var 294.973 kr. (negativt) og i 2009 119.719 kr. (negativt). For caféen var årets resultat i 2009 på 290.772 kr. (negativt) og i 2010 45.993 kr.(positivt).

Pr. den 1. april 2010 nedsatte banken renten på klagernes engagement til 5 % om året.

Parternes påstande

Ved klageskema modtaget i Ankenævnets sekretariat den 21. december 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal

1)yde en renterefusion for perioden 1. januar 2009 - 1. april 2010,

2)erstatte tabet på ca. 60.000 kr. på bilen,

3)godtgøre tab på aktier og pensionsopsparinger og

4)refundere en del af pantsætningsomkostningerne.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken gav et løfte om at finansiere opstarten af virksomhederne til en rente på 5 % om året, svarende til prioritetskreditten. Da de i februar 2008 underskrev butikslejekontrakten og begyndte på renoveringen af lokalerne skete det i tillid til, at finansieringen var på plads.

De hørte ikke fra banken i renoveringsperioden, der trak ud, dels på grund af ulovlige elinstallationer, dels fordi lokalerne lå i en fredet ejendom. Først efter ca. ni måneder hørte de fra banken, der nu tilbød en finansiering på betydeligt ringere vilkår. Renten var fordoblet og der var betydelige omkostninger til etablering af sikkerheder, som de ikke tidligere var blevet informeret om. Renten på billånet på 9,35 % om året oversteg væsentligt almindelige rentesatser på billån.

Undervejs i forløbet var de tilknyttet fire forskellige bankrådgivere.

Banken burde i overensstemmelse med normal praksis have udarbejdet lånedokumenterne i februar 2008, således at de var sikre på at opnå de finansieringsvilkår, som banken lovede. Banken har groft tilsidesat sine forpligtelser ved at sende dem ud på en kæmpeinvestering uden sikkerhed for vilkårene.

Hvis der på daværende tidspunkt var blevet etableret en prioritetskredit, ville forrentningen i dag have været på ca. 1,9 %.

Efter stærkt pres fra banken så de sig nødsaget til at underskrive dokumenterne den 29. december 2008. Ifølge banken skulle dokumenterne underskrives inden årsskiftet. Alternativet var sandsynligvis en opsigelse og deraf følgende konkurs og tvangsauktion.

Årsregnskaberne blev først udarbejdet den 8. februar 2009 og indgik således ikke i bankens kreditvurdering i december 2008.

Kreditomkostningerne sammenholdt med bankens krav om relativ hurtig afvikling medførte, at deres økonomi blev for stram. Efter blot ca. et halvt år så de sig nødsaget til at efterkomme bankens anmodninger om blandt andet at lukke butikken, at ophæve deres kapitalpensioner og at sælge bilen og deres aktier med tab.

Tabene kunne have været undgået, hvis banken havde hjulpet dem gennem krisen. Både butikken og caféen præsterede fremgang i både nettoomsætning og nettoresultat. I caféen har de formået at øge omsætning og indtjening år efter år.

Først pr. den 1. april 2010, hvor de utallige gange havde anmodet banken om at svare på, hvorfor renten var 10 % i stedet for 5 % som aftalt, accepterede banken at nedsætte renten.

Det bestrides, at de som anført af banken skulle være blevet rykket for budgetter, som kunne give et overblik over det endelige finansieringsbehov. De mindes ikke at have modtaget henvendelser eller diskuteret finansieringsbehov i perioden indtil de modtog bankens e-mail af 27. november 2008. Banken har heller ikke dokumenteret sin påstand herom.

Oversigten over forbruget i forbindelse med istandsættelse og indkøb af varelager udgjorde ikke et budget/driftsbudget, som banken havde grund til at vente på som grundlag for finansieringen.

De har ikke udvist passivitet men har løbende klaget til banken over de høje renter.

Klagen til Ankenævnet blev indgivet inden for fristen på tre år.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3. En nærmere afklaring af, hvad der er aftalt mellem parterne, vil desuden forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet. Klagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at et eventuelt krav er forældet i henhold til forældelseslovens § 3, idet kravet hidrører fra tre år før indbringelsen af sagen for Ankenævnet. Det fremgår klart af kontoudskrifterne, som klagerne løbende fik tilsendt, at finansieringen af virksomhederne skete ved bevilget overtræk på den eksisterende prioritetskonto.

Klagerne har udvist retsfortabende passivitet ved ikke at reagere tidligere og har derved fortabt deres indsigelsesmuligheder.

Banken har ikke givet klagerne tilsagn om, at den endelige finansiering skulle ydes på de af klagerne påståede vilkår. Det var hele tiden hensigten, at der skulle ske en refinansiering af de bevilgede overtræk, når de endelige etablerings- og driftsomkostninger var kendt, hvilket først var tilfældet i november 2008, hvor banken modtog opgørelsen på 3.143.400 kr. I den mellemliggende periode, forsøgte man at være klagerne behjælpelig med at stille den nødvendige midlertidige finansiering til rådighed. Banken rykkede klagerne flere gange for budgetter, således at den endelige finansiering kunne komme på plads.

Det beror på klagernes egne forhold, at den endelige finansiering ikke kom på plads tidligere end sket.

I slutningen af 2008 var det ikke muligt at inddække det bevilgede overtræk med lån i klagernes faste ejendom, da finanskrisen havde medført et drastisk fald i ejendomspriserne, og klagernes friværdi dermed nærmest var væk.

Ved deres underskrift på dokumenterne den 29. december 2008 accepterede klagerne de vilkår, der fremgår af aftalerne. Det er sagen uvedkommende, at klagerne eventuelt kunne have fået et billån til en lavere rente hos en anden kreditor.

Pantsætningerne skete efter aftale med klagerne og med henblik på at opnå de bedst mulige finansieringsvilkår.

Den økonomiske udvikling i klagernes virksomheder var i den efterfølgende periode negativ. I den forbindelse blev det aftalt, at klagerne skulle sælge bilen med henblik på at frigøre likviditet. Klagerne valgte selv at ophæve pensionsordningerne og at sælge yderligere aktiver.

Klagerne bærer selv risikoen og ansvaret for deres "kæmpeinvestering".

Det beror på bankens egen afgørelse, om banken ønsker at forlænge eller stille nye kreditter til rådighed.

Banken har med virkning fra den 1. april 2010 pr. kulance nedsat den variable rente på engagementet til 5 % for at imødekomme klagernes nuværende økonomiske udfordringer.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises som erhvervsmæssig.

Ankenævnet finder heller ikke, at sagen skal afvises på andet grundlag.

Det findes ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at banken i februar 2008 gav klagerne et bindende løfte om en finansiering på ca. 2,5 mio. kr. til en rente på 5 % om året til klagernes opstart af de omhandlede virksomheder.

Via de tilsendte kontoudskrifter kunne klagerne konstatere, at udgifterne til renovering og varelager blev finansieret ved bevilget overtræk på butikkens indlånskonto og navnlig den eksisterende prioritetskredit.

Ankenævnet finder, at klagerne er nærmest til at bære risikoen for, at det i slutningen af 2008, hvor de samlede udgifter til finansiering af opstarten kunne opgøres, ikke var muligt at opnå den friværdibelåning, som både klagerne og banken havde forventet skulle afløse det bevilgede overtræk.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne af 29. december 2008 som urimelige.

Det bemærkes, at banken pr. den 1. april 2010 efter det oplyste har nedsat rentesatserne fra ca. 10 % om året 5 % om året.

Det kan ikke lægges til grund, at hverken klagernes underskrivelse af aftalerne den 29. december 2008, den efterfølgende opgørelse af pensionsordninger eller salg af bil og aktier skete efter utilbørligt pres fra bankens side.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet finder det herefter ikke fornødent at tage stilling til om et eventuelt krav ville være forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.