Afgørelse

Rådgivning om valg af renteprocent.

Klageren underskrev den 30. januar 1994 en købsaftale vedrørende den omhandlende ejendom, hvoraf det fremgik, at der hos det indklagede realkreditinstitut skulle optages et 30-årigt kontantlån. Beregningerne i købsaftalen forudsatte kontantlånet baseret på salg af 6 pct. obligationer til kurs 91,60. Af købsaftalen fremgik det, at køberens pengeinstitut havde givet økonomisk rådgivning i forbindelse med handlen, ligesom køberen havde søgt juridisk rådgivning hos egen advokat. Instituttet afgav i februar 1994 tilbud på det i købsaftalen stipulerede ejerskiftelån. Lånetilbudet var udstedt til sælgeren af ejendommen og blev fremsendt til den ved handlen medvirkende ejendomsmægler. Beregningerne i lånetilbudet var foretaget ud fra kurs 90,90 for 6 pct. obligationer. I marts 1994 bad den berigtigende advokat instituttet om at bevilge gældsovertagelse.
Den berigtigende advokat fremsendte i juni 1994 det tinglyste pantebrev vedrørende ejerskiftelånet og anmodede instituttet om låneudbetaling. Ejerskiftelånet blev udbetalt den 30. juni 1994 ved salg af 6 pct. obligationer til kurs 76,70. I januar 1998 fremsendte instituttet en årsopgørelse for 1997 til klageren, hvoraf det fremgik, at pantebrevsrestgælden ultimo 1997 udgjorde 676.897 kr. og kursværdien heraf 859.848 kr. I februar 1998 gav instituttet med henvisning til ejendommens værdi klageren afslag på yderligere lån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på 92.530 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at lånet var ydet af instituttet som et 6 pct. lån på normale vilkår og i overensstemmelse med angivelserne i købsaftalen. Lånet blev optaget af sælgeren af ejendommen og gældsovertaget af klageren. Nævnet fandt, at det ikke i en sådan situation havde påhvilet instituttet uopfordret at redegøre for konsekvensen af den valgte renteprocent, og frifandt derfor realkreditinstituttet.