Indsigelse mod opsigelse af lån.
| Sagsnummer: | 229 /2002 |
| Dato: | 06-12-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - tilbageførsel af ydelser
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af lån. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes opsigelse af lån, for hvilket klageren kautionerede.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditaftale af 25. september 2001 ydede indklagede klagerens søn en forhøjelse af dennes lån med ca. 1.700 kr., således at hovedstolen herefter var 241.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.600 kr. Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist på dokumentet. Af kreditaftalens "Almindelige betingelser for kreditaftaler" fremgår:
"2. I tilfælde af misligholdelse er kreditaftalen forfalden til fuld indfrielse uden varsel og uden særskilt opsigelse.
Misligholdelse foreligger bl.a.:
a) Hvis ydelser ikke betales ved forfaldstid, og debitor ikke har betalt inden 8 dage efter, at banken har afsendt rykkerbrev til debitor på den af banken senest kendte adresse."
Klageren underskrev samtidig særskilt kautionserklæring.
Af kontoudtog for kautionslånet fremgår, at lånets ydelse per 1. marts 2002 betaltes ved overførsel fra sønnens budgetkonto. Efter debitering af rente den 27. samme måned var lånets saldo 234.188,18 kr. Den 2. april 2002 tilbageførte indklagede 3.987 kr. til lånet med kontoteksten "tilbageført pga. mgl. dækning" med valør 1. marts 2002. Samme dag overførtes lånets ydelse på 4.600 kr. fra sønnens budgetkonto. Den 3. april 2002 tilbageførte indklagede 4.600 kr. til lånet, hvis saldo herefter var 238.175,18 kr.
Den 4. april 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede med oplysning om, at hendes søn var varetægtsfængslet.
Den 11. april 2002 rykkede indklagede sønnen og klageren for restance på kautionslånet. Indklagede hævede samtidig 100 kr. i rykkergebyr på lånet.
Den 19. april 2002 indbetalte klageren 4.600 kr. på kautionslånet.
Ved skrivelse af 24. april 2002 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse vedrørende kautionslånet.
Klageren har anført, at der herefter afholdtes et møde hos indklagede den 29. april 2002, mens indklagede har anført, at mødet fandt sted den 7. maj 2002. På mødet fremsatte klageren ønske om nedsættelse af lånets ydelse, men således at betalingen foreløbigt blev indstillet frem til 1. juli, hvor hun forventede en afklaring af sønnens situation.
Ved skrivelse af 8. maj 2002 meddelte indklagede klageren, at da restancen på kautionslånet "trods gentagne henvendelser ikke er betalt, opsiger vi hermed vores tilgodehavende til fuld indfrielse p.g.a. misligholdelse". Indklagede har oplyst, at man samme dag opsagde lånet over for debitor. Indklagede hævede samtidig 100 kr. i rykkergebyr på lånet.
På et møde den 15. maj 2002 protesterede klageren mod lånets opsigelse. Samme dag indbetalte klageren 8.787 kr. på lånet. Den 17. maj 2002 overførte indklagede kautionslånet til en inkassokonto.
Ved skrivelse af 23. maj 2002 protesterede klageren mod indklagedes fremgangsmåde over for hende. Ved skrivelse af 29. samme måned rykkede klageren for svar.
Ved skrivelse af 4. juni 2002 meddelte indklagede klageren, at man var indstillet på, at lånets afvikling med 4.600 kr. blev stillet i bero indtil 1. juli 2002.
Den 6. juni 2002 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved skrivelse af 16. juni 2002 anmodede klageren om nedsættelse af lånets ydelse til 1.000 kr. Klageren redegjorde i samme skrivelse for sine økonomiske forhold.
Ved skrivelse af 18. juli 2002 meddelte indklagede, at man samme dag havde modtaget skrivelsen af 16. juni, og at man kunne acceptere, at klageren indbetalte 1.000 kr. på kautionslånet. Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at indbetalingen ikke ville kunne dække løbende rentetilskrivning, hvorfor der skulle optages forhandlinger 1. august 2003.
Under sagen er fremlagt retsbogsudskrift vedrørende en af indklagede mod klagerens søn begæret fogedforretning.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand, således at hun ønsker, at indklagede skal anerkende, at opsigelsen af kautionslånet er uberettiget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun vedkender sig kautionsforpligtelsen i henhold til lånet.
Som følge af hendes søns varetægtsfængsling rettede hun henvendelse til indklagede om lånet. Indklagedes medarbejder anførte ved mødet den 29. april 2002, at indklagede formodentlig ville opsige engagementet, men at han forinden skulle tale med sin chef. Hun forlod indklagede med den opfattelse, at sagen var stillet i bero, eller at hun i hvert fald ville få et brev, dersom dette ikke kunne ske.
På denne baggrund var det et chok for hende, at indklagede opsagde lånet med begrundelserne "gentagne henvendelser" og "misligholdelse" samt trussel om registrering i RKI. Hun havde netop gentagne gange henvendt sig til indklagede.
Hun stiller sig uforstående over for indklagedes skrivelse af 4. juni, der angiver, at man vil stille sagen i bero frem til 1. juli, idet hun allerede havde indbetalt juni måneds afdrag.
Hun finder, at indklagedes opsigelse var uberettiget som følge af hendes gentagne henvendelser.
Hendes opfattelse er, at indklagede forsøger at køre om hjørner med hende ved at angive forkert mødedato vedrørende mødet den 29. april 2002, som indklagede angiver fandt sted den 7. maj 2002.
Indklagede har anført, at opsigelsen af 8. maj 2002 var berettiget. Rykker til henholdsvis klagerens søn og klageren blev fremsendt 8. maj 2002. Klageren blev den 7. maj 2002 mundtligt orienteret om, at engagementet ville blive opsagt som følge af varetægtsfængslingen, og at opsigelsen var nødvendig for at varetage indklagedes interesser. Dette protesterede klageren ikke mod.
Efterfølgende har klageren indgået aftale med indklagede om afvikling, som betyder, at hun indbetaler 1.000 kr. månedligt. Aftalen er kommet i stand på klagerens foranledning jf. klagerens skrivelse af 16. juni 2002.
Indklagede beklager formuleringen af standardbrevet af 8. maj 2002, idet klageren gennem hele forløbet var indgået i en dialog med indklagede om engagementet. Dette forhold angår imidlertid ikke en formueretlig tvist.
Indklagedes rykkerskrivelse af 11. april 2002 er udskrevet elektronisk, og kopi kan derfor ikke fremlæggges.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af kontoudtoget for lånet fremgår, at indklagede den 2. april 2002 tilbageførte 3.987 kr. til lånet med kontoteksten "tilbageført pga. mgl. dækning" med valør den 1. marts 2002. Denne tilbageførsel var uberettiget i forhold til klageren som kautionist, og indklagedes krav mod klageren bør derfor nedsættes med 3.987 kr. med tillæg af renter heraf. Tilbageførslen den 3. april 2002 af april-ydelsen var derimod berettiget, idet denne skete bankdagen efter, at ydelsen var overført til lånet.
Indklagede rykkede den 11. april 2002 klageren for restance på lånet. På baggrund af at klageren den 19. samme måned indbetalte 4.600 kr., lægges det til grund, at rykkeren alene angik den manglende betaling af april-ydelsen, uanset at lånet på dette tidspunkt tillige var i restance med 3.987 kr. som følge af tilbageførslen heraf den 2. april 2002.
Ankenævnet finder, at indklagedes opsigelse indeholdt i skrivelsen af 8. maj 2002 var uberettiget, idet indklagede ikke forinden havde afsendt rykkerskrivelse til lånets debitor med frist på 8 dage til berigtigelse af restancen, jf. herved lånets almindelige betingelser.
Den 15. maj 2002 betalte klageren 8.787 kr. på lånet. Lånet var på dette tidspunkt i restance med de førnævnte 3.987 kr. samt maj-ydelsen på 4.600 kr., ligesom der var hævet 2 rykkergebyrer à 100 kr. eller i alt 8.787 kr. Efter klagerens betaling af 8.787 kr. var lånet således ikke længere i restance. Indklagedes overførsel af lånet til en inkassokonto den 17. maj 2002 med deraf mulig følgende forhøjet rentebetaling var derfor uberettiget.
Den 4. juni 2002 meddelte indklagede, at man var indstillet på, at lånets afvikling med 4.600 kr. blev stillet i bero indtil 1. juli 2002. Den 18. juli 2002 meddelte indklagede, at man kunne acceptere klagerens forslag om indbetaling af månedligt 1.000 kr. på lånet.
Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse nedsættes med 3.987 kr. med tillæg af renter heraf fra 1. marts 2002.
Indklagede skal anerkende, at opsigelsen af lånet den 8. maj 2002 og overførslen af lånet til en inkassokonto den 17. maj 2002 var uberettiget, samt inden 4 uger tilbageføre lånet til sædvanlig lånekonto med valør 17. maj 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.