Afgørelse

Spørgsmål om erstatningspligt i forbindelse med placering i forkert pulje.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om og i givet fald, i hvilket omfang indklagede er erstatningspligtig over for klageren som følge af, at klagerens kapitalpensionskonto var fordelt på forkerte puljer.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en kapitalpension hos indklagede. Klageren er født i 1943.

Ved et tillæg af 7. september 2001 til kapitalpensionen blev det bestemt, at ordningen med virkning fra den 1. oktober 2001 skulle være placeret med 60 % i aktiepulje og 40 % i obligationspulje. Kapitalpensionen havde hidtil været placeret 100 % i danske aktier.

Ved en fejl fra indklagedes side skete der ikke ændringer af puljefordelingen, og ordningen fortsatte således med 100 % placering i aktiepulje.

Af årsoversigt fremsendt til klageren i januar 2002 fremgår:

I december 2002 flyttede klageren pensionsmidlerne til korte obligationer.

Ved e-mail af 23. december 2002 til indklagede anførte klageren:

"Emne KapitalpensionTekstBekraeft venligst, at "Tillaeg til aftale om kapitalpension" konto nr. [……], hvorefter kontoens indestaaende placeres med 40% i Obligationspulje, 60% i aktiepulje, er ivaerksat som anfoert. Dokumentet er udskrevet 05.09.2001.I lyset af udviklingen paa aktiemarkedet vil jeg gerne sikre mig, at de 40% har befundet sig i obligationspulje siden 1 OKTOBER 2001.Ja, jeg har bedt om overfoersel til Bank Link ultimo NOV."

Ved e-mail af 8. jan 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med forespørgsel om kapitalpensionen, hvis værdi han nu havde konstateret var faldet med 78.000 kr. i 2002. Han stillede sig uforstående heroverfor og henviste til den ændring, der var aftalt pr. 1. oktober 2001 vedrørende puljefordelingen. Indklagede meddelte klageren, at man ville undersøge spørgsmålet.

Ved skrivelse af 7. februar 2003 meddelte indklagede, at ændringen af puljefordelingen pr. 1. oktober 2001 ikke var blevet effektueret, hvorfor kapitalpensionen i hele perioden havde været placeret 100 % i aktier. Havde klageren reageret på årsopgørelsen fremsendt i januar 2002, ville fejlen kunne have været rettet pr. 1. april 2002. Indklagede havde imidlertid beregnet, at placeringen af de samlede midler i aktiepulje i perioden 1. oktober 2001 til 31. marts 2002 havde givet klageren et merafkast på 9.790,76 kr. sammenlignet med en korrekt placering af pensionsmidlerne.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kompensere ham for tabet som følge af den forkerte puljeplacering.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i eftersommeren 2001 kontaktede ham telefonisk med forslag om, at han placerede en del af pensionsmidlerne i obligationer henset til, at han skulle pensioneres i august 2003. Der aftaltes derfor en placering med 40% i obligationspulje og 60% i aktiepulje. Medarbejderen meddelte i denne forbindelse, at den nye ordning først ville være effektiv efter tre måneder - i hans tilfælde ved udløbet af 2001.

Ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2001 bemærkede han, at opgørelsen af kapitalpensionen angav placeringen i "danske aktier". På baggrund af medarbejderens oplysning om, fra hvilket tidspunkt ændringen ville være effektiv, gik han ud fra, at det i oversigten anførte var korrekt, hvorfor han ikke foretog sig yderligere.

Baggrunden for hans e-mail af 23. december 2002 var, at han under hensyn til sin snarlige pensionering flyttede pensionsmidlerne til korte obligationer. Dette bragte ny aktualitet omkring pensionsmidlerne, og han ønskede for god ordens skyld at få en bekræftelse på, at alt var i orden ud fra devisen om, at tillid er godt, men kontrol er bedre. Han havde ikke på dette tidspunkt nogen begrundet mistanke om, at noget var galt.

Først primo januar 2003 ved modtagelsen af oplysninger om pensionsafkastet for 2002 fattede han mistanke om, at der forelå en fejl.

Indklagedes oplysning om, at en henvendelse fra hans side i januar 2002 kunne have ført til en korrektion af den skete fejl fra 1. april 2002, bekræfter en ekspeditionstid på tre måneder.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det af pensionstillægget fremgår direkte, at omlægningen skete med virkning fra den 1. oktober 2001. Indklagedes medarbejder, der drøftede sagen med klageren i september 2001, kan ikke længere huske forløbet, men bestrider at skulle have oplyst en generel ekspeditionstid på tre måneder.

Af indklagedes regler for puljeinvestering fremgår, at den procentvise fordeling mellem puljerne kan ændres med syv dages skriftligt varsel til den 1. i et kvartal.

Det må have stået klageren klart, at omlægningen af puljefordelingen skulle gennemføres med virkning fra 1. oktober 2001, og at den ikke var gennemført, da han modtog pensionsopgørelsen i januar 2002. Klageren burde derfor på dette tidspunkt have reageret, så fejlen kunne have været rettet.

Klageren rettede imidlertid først henvendelse med e-mailen af 23. december 2002.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagen er bevisuegnet, idet en afklaring af handlingsforløbet vil kræve afhøring af vidner under strafansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt, at indklagede ved en fejl undlod at foretage en ændring af puljefordelingen for klagerens kapitalpension i overensstemmelse med pensionstillægget af 7. september 2001, hvorefter der skulle ske en ændring fra 100 % placering i aktier til en placering med 60 % i aktier og 40 % i obligationer. Indklagede er derfor som udgangspunkt erstatningspligtig for klagerens tab herved.

Det lægges til grund, at klageren i januar måned 2002 modtog en pensionsoversigt, hvoraf det fremgik, at ordningen fortsat var 100 % placeret i aktier.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Bjarne Lau Pedersen og Karen Frøsig - udtaler:

Vi finder, at klageren burde have reageret inden for rimelig tid efter modtagelsen af oversigten. Da klageren første reagerede over for indklagede ca. 1 år senere, har klageren ved passivitet fortabt sin ret til at kræve fejlen berigtiget. Vi finder ikke klagerens oplysning om medarbejderens oplysning om en ekspeditionstid på tre måneder tilstrækkelig sandsynliggjort.

To medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Hans Daugaard - udtaler:

Vi finder ikke, at klageren alene på grundlag af pensionsoversigten burde have reageret på indklagedes fejl tidligere end sket og stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.