Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603063
Bidragsforhøjelse.
Klageren har i sin ejendom et variabelt forrentet obligationslån til det indklagede realkreditinstitut, som i januar 2006 blev optaget gennem et af realkreditinstituttets låneformidlende pengeinstitutter. Af det for lånet udstedte pantebrev samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at instituttet kunne fastsætte og ændre bidragssatsen og beregningsprincipperne herfor i lånets løbetid. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse på klagerens lån, hvorefter den årlige bidragssats ville stige fra 0,9092 til 1,0452 pct. Klageren rettede først henvendelse til realkreditinstituttet og efterfølgende til pengeinstituttet og beskrev, hvordan han ved et møde med repræsentanter fra både realkreditinstituttet og pengeinstituttet, hvor lånedokumenterne blev gennemgået, fik oplyst, at bidragssatssen ikke ville stige nævneværdigt.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagekalde bidragsstigningen, således at niveauet blev fastholdt til det aftalte. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at der er i sagen ikke umiddelbart var tvist om instituttets hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser, men at klageren derimod anfægtede bidragsforhøjelsen som urimelig og i strid med de oplysninger, han på forespørgsel fik ved gennemgangen af lånedokumenterne, hvor der efter klagerens oplysninger deltog repræsentanter for realkreditinstituttet og pengeinstituttet. Som sagen var oplyst, havde klageren ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der under det angivne møde var givet ham et egentligt tilsagn om, at bidraget kun kunne stige moderat. Det var efter Nævnets opfattelse ikke utænkeligt, at der på mødet kunne være fremkommet bemærkninger om de på det tidspunkt aktuelle forventninger til udviklingen i bidragssatserne, som alt andet lige havde været præget af, at der ikke var noget i horisonten, der antydede, at det ville blive nødvendigt at foretage forhøjelser med den skete takt og på det skete niveau. Afdækningen af det faktiske forløb blev imidlertid vanskeliggjort af, at der var tale om en sag fra 2006. Nævnet bemærkede yderligere, at et eventuelt rådgiveransvar på tidspunktet for klagen måtte antages at være forældet. Herefter, og idet der i aftalegrundlaget var klar hjemmel til at forhøje bidraget, frifandt Nævnet som følge af det anførte realkreditinstituttet.
K E N D E L S E

afsagt den 22. september 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-063-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 30. august 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Lars K. Madsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren har i sin ejendom et variabelt forrentet obligationslån på 905.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Lånet, som blev optaget gennem et af indklagedes låneformidlende pengeinstitutter, blev efter det oplyste optaget i januar 2006.

Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”1. Hæftelse og vilkår
----------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende pantebrev.
…

5. Bidrag
Bidraget beregnes som en procentdel af pantebrevets restgæld. Bidragssatsen for nærværende lån er angivet under ”Rente- og betalingsvilkår”. …(Indklagede)… kan forhøje bidragssatsen og ændre beregningsprincipperne herfor. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

Ved ændring af bidragssats eller beregningsmetode ændres lånets ydelser.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag, men har ikke den samme rente i hele løbetiden. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 664.731,99
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,9092
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0452
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 226,00
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Efter at have rettet henvendelse til indklagede sendte klageren den 26. februar 2016 en e-mail til det låneformidlende pengeinstitut:

”Som lovet vedr. …(indklagede)…, jeg sender forleden en mail til …(indklagede)… og udbeder mig et svar om de vil forhøje bidraget, næste dag bliver jeg ringet op af en Dame. Denne Dame starter med at læse min mail op ang. dette at jeg klager over at de vil sætte dette bidrag op og på MEGET, eller om de tror det er et stort TA SELV BORD samt at de vil gå på børsen og spille hasard med alle de låntager’s bolig.

Nå så ender denne dame med at sige at jeg skal kontakte …(det låneformidlende pengeinstitut)… for det er dem der kører dette, hvortil jeg siger at det kan ikke passe for da vi flyttede dels bank og kreditforening var der til dette møde dels en mand fra …(indklagede)… og så en bankmand fra …(det låneformidlende pengeinstitut)… der, og alt blev gennemgået og jeg faldt over deres bidragssats, hvortil jeg spurgte om dette var noget som ”STEG” og hertil blev der sagt (IKKE NÆVNEVÆRDIGT) dette kunne denne dame ikke forstå og igen sagde hun at jeg ikke skulle snakke med dem da det er …(det låneformidlende pengeinstitut)… som kører vores del af kreditaftalen, jeg spurgte så om det så var …(det låneformidlende pengeinstitut)… som skulle have dette høje bidragssats hvortil hun siger NEJ det er …(indklagede)…, jeg starter så igen og forsøger at forklare at når det ikke er …(det låneformidlende pengeinstitut)… som skal have dette bidragssats hvorfor jeg så skal tale med …(det låneformidlende pengeinstitut)… og da jeg så spørger ind til hvorfor de vil på børsen bliver der stille, jeg gentager dette spørgsmål og nu kommer der så en lang remse om at det er regeringen/EU som har sat dette i gang, og at det er et krav fra EU
Jeg beder om at få noget på skrift/mail dette kan jeg ikke, jeg spørger så hvordan de kan forsvare at UDBETALE UDBYTTE TIL AKTIONÆRERNE når det er småt med penge i kassen, om det er derfor de skal hæve dette bidragssats????? Dette skulle jeg nok ikke have nævnt for nu blev der lagt på.

Så kære …(kunderådgiver)… jeg har i dag modtaget en klageformular til kreditankenævnet, for jeg vil ikke finde mig i at få sådan et svar eller behandling, og dette koster 200,- kr. dem betaler jeg gerne, for jeg fik helt klart at vide at hos …(indklagede)… skete der ikke noget nævneværdigt i deres bidragssats og det er det der sker nu.

Jeg har talt med en person derfra og han vil bede om at få den klage ind.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at tilbagekalde bidragsstigningen, således at niveauet fastholdes til det aftalte.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren henviser til sin e-mail af 26. februar 2016 til det låneformidlende pengeinstitut.

Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:

Det undrer ham ikke, at indklagede påstår frifindelse.

Set i lyset af den information, han ved sin forespørgsel om satserne fik ved gennemgangen af lånedokumenterne, om, at satserne ikke ville stige nævneværdigt, er der set fra hans verden som kunde og låntager tale om en betydelig stigning.

Indklagede tror, at der er tale om ”tag selv bord”, så det burde indklagede have oplyst, så havde han måske ikke været kunde hos indklagede gennem alle de år.

Indklagede er den professionelle og skulle være den, der vidste meget om dette, så hvorfor ikke melde klart ud, at det kunne stige, i stedet for at sige, at det ikke ville stige nævneværdigt.

Han føler sig snydt eller misinformeret og finder, at indklagede burde være pænere i sin måde at drive forretning på og ikke bare snyde de små kunder.

Hvis indklagede fortsat ikke mener, at indklagede har snydt eller misinformeret ham, vil han sende sagen til EU for en gang for alle at få sandheden frem – også for andre kunder.

Hvis han i dag skulle optage et lån og fik at vide, at satserne kunne stige, som indklagede ønsker, var han ikke kunde der. Dette set i lyset af, at han er en ansvarlig kunde med fastforrentet lån og altid har betalt sine afdrag. Han har således ikke har leget med flexlån eller andet, og så straffes man alligevel af indklagede.

Han er også meget skuffet over, at indklagede ikke står ved sine udtalelser, da han underskrev lånet.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 24. januar 2006 på grundlag af lånetilbud af 12. januar 2006 fik udbetalt et 30-årigt variabelt forrentet lån på 905.000 kr. Lånet refinansieres næste gang den 31. december 3035.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,59 pct. ud fra et belåningsinterval på 25-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 1.625.000 kr. Bidraget blev med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 1,0452 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.


Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2006. Dette suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel pantebrevet som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

På forespørgsel fra Nævnssekretariatet har indklagede den 16. august 2016 oplyst følgende:

”Som supplement til tidligere udtalelser i sagen kan jeg for en ordens skyld oplyse, at vi ikke kan genkende klagers oplysning om, at vi ved lånets optagelse skulle have givet udtryk for, at bidraget ikke kan forventes at stige/stige væsentligt. Sagen ligger langt tilbage, hvilket vanskeliggør afdækning af det faktuelle forløb, men der er efter vores opfattelse ikke holdepunkter i sagen for, at det kan anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at …(indklagede)… har givet klager tilsagn om, at bidraget ikke vil stige eller ikke vil stige væsentligt.”


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Der er i denne sag ikke umiddelbart tvist om indklagedes hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser. Derimod anfægter klageren bidragsforhøjelsen som urimelig, ligesom klageren anfører, at den er i strid med de oplysninger, han på forespørgsel fik ved gennemgangen af lånedokumenterne, hvor der efter klagerens oplysninger deltog repræsentanter for indklagede og for det låneformidlende pengeinstitut.

Som sagen er oplyst, har klageren ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der under det angivne møde er givet ham et egentligt tilsagn om, at bidraget kun kunne stige moderat.

Det er efter Nævnets opfattelse ikke utænkeligt, at der på mødet kan være fremkommet bemærkninger om de på det tidspunkt aktuelle forventninger til udviklingen i bidragssatserne, som alt andet lige har været præget af, at der ikke var noget i horisonten, der antydede, at det ville blive nødvendigt at foretage forhøjelser med den skete takt og på det skete niveau. Afdækningen af det faktiske forløb vanskeliggøres imidlertid af, at der er tale om en sag fra 2006. Nævnet bemærker yderligere, at et eventuelt rådgiveransvar på nuværende tidspunkt må antages at være forældet.

Herefter, og idet der i aftalegrundlaget er klar hjemmel til at forhøje bidraget, kan Nævnet ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen