Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægning, hvor eksisterende lån blev opsagt forud for indhentelse og kurssikring af nyt lånetilbud.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægning, hvor eksisterende lån blev opsagt forud for indhentelse og kurssikring af nyt lånetilbud.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Danske Andelskassers Bank. Klagerne havde i 2015 et 4 % obligationslån med en restgæld på 1.420.000 kr., en restløbetid på 26 år og en resterende afdragsfri periode på 5 år i realkreditinstituttet R.

Tirsdag den 28. april 2015 kontaktede banken klagerne vedrørende omlægning af lånet til et 2 % obligationslån. I en e-mail af samme dag til klagerne anførte banken:

”Som aftalt sender jeg en hermed beregning på låneomlægning af dit 4 % fastrentelån i [R] til 2 % procents lån inkl. udnyttelse af resterende afdragsfrihed på 5 år.

Du har mulighed for at opsige dit nuværende lån pr. 30.6, hvilket skal gøres inden den 30.4. Herved sparer du 3 måneders rente, svarende til ca. kr. 10.000 efter skat.

Det nye lån kan vi have klar til underskrift 3-4 dage efter du har besluttet dig for en omlægning.

Alternativt kan vi lave en opsigelse til næste termin eller blot gennemføre en omlægning tættere på næste termin og samtidig holde øje med kursen. …”

Til mailen var vedhæftet en beregning af 28. april 2015 vedrørende omlægning til et 2 % 30-årigt obligationslån på 1.499.000 kr. til kurs 96,55, med 5-års afdragsfrihed og med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 3,13. Den årlige ydelse før skat var angivet til 45.150 kr. for det nye lån og 69.398 kr. for det eksisterende lån, der var forudsat indfriet til kurs 100. Endvidere fremgik bl.a.:

”… Tallene er vejledende, og lånetilbud forudsætter, at ejendommen er vurderet, og at lånet kan bevilges. Kurssikring vil således ikke kunne ske på baggrund af denne vejledende beregning. …”

På et møde i banken torsdag den 30. april 2015 opsagde klagerne det eksisterende lån til indfrielse pr. 1. juli 2015.

Banken indhentede et lånetilbud af mandag 4. maj 2015 fra R på et 30-årigt 2,5 % obligationslån på 1.458.000 kr. til kurs 99,12, med ÅOP på 3,5, med 5-års afdragsfrihed og en årlig ydelse før skat på 51.204 kr. Det fremgik af lånetilbuddet, at kursen først blev endeligt fastsat ved indgåelse af aftale om kurssikring eller på lånets udbetalingstidspunkt, og at en ændring i kursen for obligationslån havde indflydelse på provenuet. Det var anført, at det formidlende pengeinstitut kunne oplyse hvilke muligheder, der var for kurssikring.

Den 6. maj 2015 indhentede banken et lånetilbud fra R på et 30-årigt 2,5 % obligationslån på 1.475.000 kr. til kurs 98, med ÅOP på 3,5, med 5-års afdragsfrihed og en årlig ydelse før skat på 51.804 kr.

Den 7. maj 2015 var klagerne til møde i banken. Den 8. maj 2015 indhentede banken et lånetilbud fra R på et 30-årigt 2,5 % obligationslån på 1.503.000 kr., til kurs 96,2, med ÅOP på 3,69, med 5-års afdragsfrihed og en årlig ydelse før skat på 52.785 kr. Samme dag accepterede klagerne lånetilbuddet og indgik aftale om kurssikring af lånet til kurs 96,35.

Senere i maj 2015 rejste klagerne indsigelse mod sagsforløbet overfor banken, der afviste klagernes indsigelser. I et brev til banken af 29. maj 2015 anførte klagerne, at banken havde lagt en besked på deres telefonsvarer den 5. maj 2015, og at de kontaktede banken den 6. maj 2015, hvor banken oplyste, at kurserne var faldet, og hvor banken foreslog en forhøjelse af deres kassekredit med 30.000 kr. eller indhentelse af nyt lånetilbud. Klagerne anførte endvidere, at banken på mødet den 7. maj 2015 oplyste, at kursen atter var faldet, og at banken anbefalede dem at indhente et nyt lånetilbud.

Parternes påstande

Den 10. november 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal kompensere dem for kurstabet ved manglende kurssikring af det nye lån samtidig med opsigelsen af det eksisterende lån, eller alternativt yde dem et lån svarende til lånet i beregningen af 28. april 2015.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld.

I telefonsamtalen den 28. april spurgte de - efter råd fra et familiemedlem - om mulighed for at få låst kursen på begge lån samtidig. De aftalte, at de skulle komme i banken for at underskrive papirerne den 30. april 2015. På mødet den 30. april 2015 anbefalede banken dem klart at opsige det eksisterende lån pr. 30. april 2015, uden at der forelå et nyt lånetilbud. Banken overtalte dem til at opsige deres eksisterende lån. De spurgte, om de ikke burde kurssikre det nye lån samtidig. Banken svarede, at det ikke gjorde en forskel, at der ikke forelå et nyt lånetilbud. Banken forklarede, at dette ikke var nødvendigt, og at de kunne kurssikre efterfølgende. Banken anførte, at det var vigtigt, at de underskrev opsigelsen den 30. april, da der ellers ville gå tre måneder, før de kunne opsige lånet igen.

Efterfølgende faldt kursen på det nye lån markant, og de måtte acceptere et 2,5 % lån, der var markant dårligere end det 2 % lån, som banken præsenterede dem for forud for opsigelsen af det gamle lån. Valget med at opsige det eksisterende lån uden et lånetilbud og kurssikring af det nye lån blev skæbnesvangert for den besparelse, som de kunne opnå ved låneomlægningen.

I telefonsamtalen den 6. maj 2015 oplyste banken, at den kunne have et lånetilbud klar på tre timer. På mødet den 7. maj 2015 aftalte de, at der skulle hjemtages et nyt lånetilbud. Dette var klar til underskrift den 8. maj 2015, med en ekspeditionstid på én dag. Det burde på baggrund heraf have været muligt at indhente lånetilbud samtidig med opsigelsen af det eksisterende lån.

I det efterfølgende forløb tilbød banken dem løbende nedsættelse af renter og gebyrer, samt at de kunne få hævet deres kassekredit. Dette viser, at de blev påført et tab. Banken tilkendegav, at omlægningen ikke var forløbet efter planen.

Danske Andelskassers Bank har anført, at den omstændighed, at kurserne svingede, og at klagerne dermed fik hjemtaget et 2,5 % lån frem for et 2 % lån, ikke medfører, at banken handlede ansvarspådragende i sin rådgivning om låneomlægningen.

Klagerne blev oplyst om kursrisikoen ved at opsige det eksisterende lån, og at kursrisikoen var deres. Klagerne blev ved opsigelsen oplyst om, at kursen var faldet, at der derfor alene var åbnet for 2,5 % obligationslånene. Klagerne kunne have valgt at vente med at opsige det eksisterende lån, til der var indhentet et nyt lånetilbud, og til der var foretaget kurssikring af det nye lån. Klagernes bemærkninger om, at banken skulle have opfordret dem til at opsige lånet uden at kurssikre hjemtagelsen af det nye lån, med den begrundelse, at det ellers ikke ville være muligt, må afvises.

Klagerne valgte selv at opsige det eksisterende lån til termin på trods af, at der ikke forelå et nyt lånetilbud. Klagerne har ved opsigelse af det eksisterende lån til termin sparet ca. 14.800 kr. i differencerenter (svarende til 10.000 kr. efter skat).

Banken har ekspederet sagen med den fornødne hurtighed. Det fremgik af beregningen af 28. april 2015, at denne var vejledende, og at der ikke kunne foretages kurssikring på baggrund af beregningen. Det fremgik endvidere, at endeligt lånetilbud ville være klar til underskrift 3-4 dage efter, at klagerne havde besluttet sig for låneomlægning. Klagerne besluttede at gå videre med omlægningen den 28. april 2015. Banken leverede i overensstemmelse med den oplyste sagsbehandlingstid et tilbud den 4. maj 2015, svarende til en sagsbehandlingstid på fire dage. Klagerne ønskede imidlertid ikke at acceptere tilbuddet af 4. maj 2015. Banken udarbejdede derfor lånetilbuddene af 6. og 8. maj 2015. Perioden omkring den 30. april 2015 var en spidsbelastningsperiode, da mange ønskede at omlægge deres lån som følge af den ekstraordinært lave rente. Den 6. og 8. maj 2015 var der ikke længere spidsbelastningsperiode i samme omfang som op til den 30. april 2015.

Klagerne har ikke lidt et tab ved låneomlægningen.

Banken har ikke tilkendegivet, at omlægningen ikke var forløbet efter planen.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgik af Danske Andelskassers Banks e-mail af til klagerne 28. april 2015 og af bankens beregning om omlægning til et 2 % obligationslån af samme dag, at endeligt lånetilbud ville være klar til underskrift 3-4 dage efter, at klagerne havde besluttet sig for låneomlægning, at beregningen var vejledende, og at der ikke kunne foretages kurssikring på baggrund af beregningen. Klagerne besluttede at gå videre med omlægningen den 28. april 2015.

På et møde i banken den 30. april 2015 opsagde klagerne det eksisterende lån til indfrielse pr. termin den 1. juli 2015. Ankenævnet finder, at det i den forbindelse påhvilede banken at rådgive klagerne om risikoen ved opsigelse af det eksisterende lån, inden der forelå et nyt lånetilbud, herunder om risikoen for kursfald, der kunne medføre, at omlægning ikke længere var fordelagtig.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at låneomlægningen fra et 4 % til et 2,5 % obligationslån i sig selv ikke var økonomisk ufordelagtig for klagerne. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerne ikke er blevet påført et tab ved, at opsigelse af det eksisterende lån skete den 30. april 2015, hvorved klagerne undgik at betale differencerente frem til næste termin den 1. oktober 2015. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken at betale et beløb til klagerne som følge af, at det eksisterende lån blev opsagt, før der forelå et tilbud på det nye lån.

Efter det oplyste om mødet mellem klagerne og banken den 30. april 2015 må det lægges til grund, at klagerne var bekendt med muligheden for at kurssikre det nye lån, når der forelå et lånetilbud.

Den 4. maj 2015 indhentede banken et lånetilbud på et 2,5 % obligationslån, svarende til en sagsbehandlingstid på fire dage. Som følge af kursudviklingen indhentede banken yderligere tilbud den 6. og den 8. maj 2015. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken i perioden efter den 30. april 2015 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.