Spørgsmål om renteberegning, rentedage.
| Sagsnummer: | 3 /2004 |
| Dato: | 17-06-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Anne Dehn Jeppesen, Astrid Thomas, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om renteberegning, rentedage. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes renteberegning af klagerens indlånskonti.
Sagens omstændigheder.
Den 4. juli 2002 indsatte klageren 184.500 kr. på en nyoprettet seniorkonto (-559) hos indklagede med tilhørende bog. Kontoen blev forsynet med mærke. Kontoen har månedlig rentetilskrivning ultimo måneden.
Samme dag indgik klageren aftale om oprettelse af en konto (-546) med en fast rente på 4,7% p.a. i to år. Af aftalen fremgår blandt andet:
"Renten tilskrives ultimo hver måned.
…
Den tilskrevne rente overføres automatisk til en variabel forrentet konto i [indklagede]. Aftalen er gældende fra modtagelsen i banken til ultimo udløbsmåneden."
Aftalen om oprettelsen af konto -546 er stemplet modtaget hos indklagede den 4. juli 2002.
Ved skrivelse af 16. juli 2002 bekræftede indklagede oprettelsen af konto -546 med et indskud på 159.000 kr. Det fremgik, at beløbet var hævet på konto -559.
Af kontoudtog for konto -546 fremgår, at beløbet på 159.000 kr. blev bogført på kontoen den 16. juli 2002 med rentevalør den 5. s.m.
Ultimo november 2002 indgik klageren aftale om oprettelse af en yderligere konto med en fast rente på 3,65 % p.a. (konto -527). Klageren indskød 50.000 kr. på kontoen med binding i et år. Aftalens vilkår svarer i øvrigt til vilkårene for konto -546; aftalen er stemplet modtaget hos indklagede den 27. november 2002.
Den 6. december 2002 etablerede indklagede konto -527 med et indskud på 50.000 kr. med rentevalør 27. november 2002. Beløbet på 50.000 kr. blev overført fra konto -559. Indklagede bekræftede oprettelsen af kontoen ved skrivelse af 6. december 2002.
Ved skrivelse af 27. december 2002 besvarede indklagede en forespørgsel fra klageren om renteberegningen hos indklagede. Af skrivelsen fremgår:
"I alle måneder regnes med 30 rentedage, dvs 360 dage på et år. Det er altså ikke muligt rentemæssigt at skelne mellem måneder med 30 dage og de, hvor der er 31 dage. Det betyder også, at der i februar måned, hvor der er mindre end 30 dage, beregnes rente i 30 dage. Hvis beløbet var indsat i februar, ville der altså beregnes rente af dage, hvor de ikke havde stået der, så der ville være en forskel i beregningen af manuel beregning og faktisk tilskrevet rente. Derfor er der også en difference mellem Deres beregning og den faktiske rentetilskrivning på 1 dag, eftersom der er 31 dage i juli, men kun 30 rentedage."
Midt i november 2003 tilbød indklagede klageren en forlængelse af rentebindingsperioden for konto -527 til en rente på 2,75%, idet indklagede gav mulighed for, at klageren kunne indsætte yderligere beløb på kontoen. Af aftale modtaget 20. november 2003 hos indklagede fremgår, at klageren ønskede at forlænge kontoen og samtidig indskyde yderligere 10.000 kr. Ved skrivelse af 25. s.m. bekræftede indklagede, at konto -527 med et indskud på 60.000 kr. var forlænget frem til den 30. november 2004 til en fast rente på 2,75% p.a.
Af kontoudtog for konto -546 fremgår, at der den 21. juli 2002 blev indsat rente med 518,96 kr. I de følgende måneder til og med januar måned 2003 var det månedlige rentebeløb 622,75 kr. For februar 2003 var rentebeløbet 581,23 kr., for marts 2003 664,67 kr. og herefter igen 622,75 kr. månedligt.
Af kontoudtog for konto -527 fremgår, at der den 31. december 2002 blev tilskrevet rente med 167,29 kr. For januar 2001 udgjorde rentebeløbet 152,08 kr., for februar 2003 141,94 kr., for marts 2003 162,22 kr. og herefter månedligt 152,08 kr.
Den 7. januar 2004 indgav klageren klagen til Ankenævnet vedrørende indklagedes rentetilskrivning, som han fandt i strid med det aftalte.
Ved skrivelse af 9. januar 2004 rettede klageren henvendelse til indklagedes Roskilde afdeling. Henvendelsen vedrørte indklagedes renteberegning af konto -527 og konto -546. Klageren anmodede om et skriftligt svar, som han forventede inden for tre uger. Ved skrivelse af 13. s.m. meddelte afdelingen, at da klagen vedrørte samme forhold som klagen for Ankenævnet, var henvendelsen videresendt til indklagedes juridiske afdeling, som varetog ankenævnssagen.
Indklagedes juridiske afdeling besvarede klagen ved skrivelse af 30. januar 2004 til Ankenævnet. Af skrivelsen fremgik, at indklagede fra den 14. januar 2004 ville renteberegne klagerens konti med hver måneds faktiske antal dage set i forhold til et renteår på 365 dage. Indklagede beregnede, at klageren for februar måned 2003 havde mistet rentes rente i to dage som følge af, at to af februar måneds 30 rentedage først var blevet tilskrevet ultimo marts måned. For februar måned 2003 beregnede indklagede, at klageren på de tre konti havde mistet i alt 56,36 kr. i rentes rente. Hertil kom, at klageren på konto -527 havde mistet rentes rente af tre dage for november 2002, og for så vidt angik konto -546 en dags rentes rente for juli 2002. Til udligning af differencen vedlagde indklagede en check til klageren på 100 kr.
Ved skrivelse af 3. februar 2004 fremsendte Ankenævnets sekretariat kopi af indklagedes skrivelse af 30. januar 2004 tilligemed den til klageren udstedte check. Med henvisning hertil anså sekretariatet klagesagen for afsluttet.
Ved skrivelse af 7. februar 2004 til Ankenævnets sekretariat returnerede klageren den af indklagede udstedte check og anførte, at han fastholdt klagen.
Den 9. februar 2004 meddelte Ankenævnets sekretariat klageren, at man forstod, at han ønskede at fastholde klagen, hvorfor skrivelsen af 7. s.m. var forelagt indklagede. Den af indklagede til klageren udstedte check blev på ny fremsendt til klageren.
Ved skrivelse af 11. februar 2004 returnerede klageren til Ankenævnets sekretariat checken udstedt af indklagede.
Den 13. februar 2004 returnerede Ankenævnets sekretariat checken på 100 kr. til indklagede og orienterede klageren herom. Sekretariatet meddelte samtidig klageren, at baggrunden for, at sekretariatet havde afsluttet sagen den 3. februar 2004 var, at sekretariatet havde fundet betingelserne til stede herfor, jf. indklagedes skrivelse af 30. januar 2004.
Ved skrivelse af 16. februar 2004 opfordrede indklagede klageren til at opgøre sit tab præcist.
Ved skrivelse af 9. marts 2004 meddelte klageren blandt andet, at han ikke ville beregne det rentebeløb, som han fandt indklagede skyldte ham, idet dette var umuligt og formentlig var i nærheden af 100 kr.
Ved skrivelse af 1. april 2004 meddelte indklagede blandt andet, at man samme dag havde indsat 100 kr. på klagerens konto.
Ved skrivelse af 23. april 2004 anførte klageren blandt andet, at han ikke kunne godkende indsætningen af beløbet på100 kr., hvorfor han anmodede indklagede om at tilbageføre det.
Ved skrivelse af 11. maj 2004 meddelte indklagede Ankenævnet, at man ikke havde yderligere bemærkninger.
Den 27. maj 2004 indsatte indklagede 6 kr. på konto -559. Beløbet udgør ifølge indklagede kompensation vedrørende forlængelsen af konto -527 i november 2003, hvorved klageren rentemæssigt opnår det månedlige rentebeløb på 152,08 kr. af 50.000 kr. samt 2,75 % i seks dage af 10.000 kr.
Af indklagedes "Bankens almindelige forretningsbetingelser" af 1. april 2000 fremgår:
"Banken kan ændre disse forretningsbetingelser med et varsel på 6 måneder ved annoncering i dagspressen.
…
Renteberegning- og valørregler
Banken foretager en daglig renteberegning for hver konto på følgende måde:
Saldoen x den pålydende rente x 1/360."
Indklagede ændrede sine forretningsbetingelser med virkning fra 1. januar 2004. Ændringen blev annonceret i dagspressen ultimo juni 2003. Af forretningsbetingelserne gældende fra 1. januar 2004 fremgår:
"Beregning af renter- og valørregler
Banken beregner rente hver dag for hver konto."
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at betale en rentekompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har endvidere klaget over Ankenævnets sekretariats behandling af sagen, der ifølge klageren ikke er sket i hans interesse. Klageren har under henvisning hertil påstået sagen udsat.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det for alle tre konti er aftalt, at rentetilskrivningen sker ultimo måneden, hvilket vil sige sidste bankdag i måneden. Ifølge indklagede er der 30 bankdage i hver måned, og rentebeløbet bør derfor vedrørende konto -546 og konto -527 være ens for alle måneder.
For februar måned 2003 er rentebeløbene for konto -546 og konto -527 afvigende fra de øvrige måneders rente. Indklagede bør derfor udarbejde kontoudtog, hvori der tages hensyn til renteforholdene og dage for den enkelte konto i henhold til det aftalte.
Han har rettet henvendelse til indklagedes Roskilde afdeling med forespørgsel om renteændringsdatoer for seniorkontoen, der har variabel rente, men det kunne ikke oplyses umiddelbart, men skulle indhentes hos hovedkontoret. Han fik alene datoerne, men ikke rentesatsen. Da han foreholdt indklagedes medarbejder dette, blev han mødt med en sur udtalelse om, at så skulle der ringes på ny.
Afdelingen undlod at besvare henvendelsen af 9. januar 2004. Han finder, at et brev fra ham til afdelingen kræver et direkte svar herfra. Indklagedes juridiske afdelings svar via Ankenævnet opfatter han ikke som et svar.
Han har knyttet et mærke til konto -559 og stiller sig derfor uforstående over for, at indklagede har kunnet overføre beløb til konto -546 og konto -527. uden oplysning om mærket.
For konto -527's vedkommende mangler der tilskrivning af renter for november 2002 uanset, at beløbet blev indsat med valørdag 27. november.
I forbindelse med forlængelsen af konto -527 har han krav på det månedlige rentebeløb på 152,08 kr. også for november måned 2003. Forrentningen af de oprindeligt indskudte 50.000 kr. med den nye rentesats på 2,75% kan derfor først finde sted fra 1. december 2003. For det ekstra indskud på 10.000 kr., der blev foretaget den 20. november 2003, er forrentningen 2,75% for den resterende del af november 2003.
Han modtog indklagedes almindelige forretningsbetingelser den 4. juli 2002. Indklagedes medarbejdere oplyste, at betingelserne var nærmest ikke gældende for hans konti, da det var de indgåede aftalers betingelser, som gjaldt.
De almindelige forretningsbetingelser gælder ikke for aftale/kontraktindskud, hvor det alene er de betingelser, der er nævnt i de skriftlige aftaler, der har betydning. Ved skrivelsen af 30. januar 2004 har indklagede brudt sine egne forretningsbetingelser over for ham. Han har ikke modtaget noget skriftligt varsel om ændringer af betingelserne, og der har ikke i dagspressen været annoncering herom ultimo 2003 eller primo 2004. Ved skrivelsen ændrede indklagede uden hans samtykke den indgåede aftale, idet principperne for renteberegningen blev ændret.
Han har afslået at modtage checken på 100 kr. som følge af de uantagelige betingelser, der var forbundet hermed. Han vil ikke beregne det beløb, som indklagede skylder ham, idet det er umuligt og formentlig i nærheden af 100 kr.
Indklagede har anført, at klageren i 2002 og 2003 har fået rente for 30 dage for hver måned, herunder februar måned.
For februar måneds vedkommende tilskrives de to ekstra rentedage første ultimo marts måned. Klageren er derfor gået glip af rentes rente af to dage. For de tre konti er det samlede beløb beregnet til 56,36 kr. Hertil kommer yderligere rentes rente vedrørende konto -527 for november 2002 og for så vidt angår konto -546 for juli 2002 som anført i skrivelsen af 30. januar 2004.
Klagerens henvendelse af 9. januar 2004 til Roskilde afdeling er besvaret ved indklagedes skrivelse til Ankenævnet af 30. s.m.
Betydningen af, at en bankbog er påført mærke, er, at der alene kan ske udbetaling til ihændehaveren af bogen, såfremt den mødende kan oplyse mærket. En overførsel fra klagerens bogkonto til en anden af klagerens konti opfattes ikke som en udbetaling. Hertil kommer, at man har været overbevist om klagerens identitet og berettigelse til at råde over kontoen. Klageren har selv anmodet om overførslen.
Indklagedes almindelige forretningsbetingelser blev ændret den 1. januar 2004. Ændringen blev varslet med 6 måneder ved indrykning af annoncer i dagspressen den 27. juni 2003. Forretningsbetingelserne gælder for alle aftaler mellem indklagede og indklagedes kunder, med mindre andet måtte være aftalt.
Det bemærkes, at klageren ikke synes at gøre gældende, at han skulle have lidt tab som følge af de ændrede forretningsbetingelser.
Det aftale- eller kontraktbrud, som klageren anfører er sket fra indklagedes side, drejer sig om renteberegning og tilskrivning af rente. Hertil er der taget stilling ved betalingen af beløbet på 100 kr. indsat på klagerens konto, ligesom man for klagerens vedkommende har ændret rentetilskrivningen således, at den sker på baggrund af faktiske antal dage i måneden divideret med 365 dage.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som erkendt af indklagede, medfører indklagedes rentetilskrivningsprincipper, at klageren for februar måned 2003 mistede rentes rente med to rentedage for sine tre konti, ligesom han mistede rentes rente vedrørende konto -527 og konto -546 vedrørende juli og november 2002. Ankenævnet anser klageren for kompenseret for de mistede rentebeløb ved indklagedes indsætning af 100 kr. på klagerens konto under sagens forberedelse for Ankenævnet. Indklagede har yderligere kompenseret klageren rentemæssigt i forbindelse med forlængelsen af konto -527 ved indsætning af 6 kr. på klagerens konto, således at klageren i alt er tillagt 106 kr. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere rentegodtgørelse end sket herved.
Når en bankbog er påført mærke, har dette til formål at sikre, at udbetalinger fra kontoen sker til rette vedkommende, kontohaveren. I forbindelse med klagerens anmodning om overførsel af beløb fra konto -559 til konto -546 og konto -527, der begge blev oprettet i klagerens navn, og som ikke var konti med ihændehaverbog, var det derfor ufornødent at stille krav om oplysning om mærket for bogkonto -559.
Indklagede har tilkendegivet, at beregningen af renten for klagerens vedkommende fra den 14. januar 2004 vil ske på baggrund af en måneds faktiske antal dage set i forhold til et renteår på 365 dage. Da ændringen skete i klagerens interesse på baggrund af klagerens generelle kritik af indklagedes renteberegningsprincipper, finder Ankenævnet det uden betydning, at ændringen skete uden varsel overfor klageren.
Det kan ikke kritiseres, at indklagedes Roskilde afdeling overlod besvarelsen af klagerens skrivelse af 9. januar 2004 til indklagedes juridiske afdeling i forbindelse med besvarelsen af klagen indgivet til Ankenævnet eller, at indklagede efter returnering af checken indsatte pengene på klagerens konto.
Det af klageren anførte om sekretariatets behandling af sagen kan ikke føre til andet resultat.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.