Indsigelse mod hæftelse som meddebitor.
| Sagsnummer: | 254/2001 |
| Dato: | 28-12-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
Udlån - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse som meddebitor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod hæftelse som meddebitor for et engagement.
Sagens omstændigheder.
I 1987, 1988 og 1992 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, tre fælleslån på henholdsvis 30.000 kr., 50.000 kr. og 74.429,30 kr. Såvel klageren som M underskrev gældsbrevene som debitor.
Lånene blev misligholdt og overgivet til inkasso.
Under en fogedsag ved retten i Hillerød den 6. oktober 1995, hvor klageren gav møde sammen med sin advokat, blev gælden i henhold til de tre lån opgjort til i alt 278.359,33 kr. Indklagede fik udlæg i klagerens depositum i en boligforening. Klageren oplyste, at hun modtog førtidspension med brutto ca. 8.300 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 2. april 1998 anmodede klageren om at blive slettet som meddebitor på gælden. Klageren anførte bl.a., at M, som hun ikke længere var gift med, uden hendes vidende havde solgt sin ejendom, mens hun var indlagt på sygehus. Selv om indklagede havde pant i ejendommen til sikkerhed for gælden, var denne ikke blevet indfriet i forbindelse med salget.
På baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren meddelte indklagede ved skrivelse af 27. juni 2001, at man havde indgået en aftale med M om saldokvittering mod betaling af 216.500 kr., og at klageren herefter hæftede for restgælden på 87.259,89 kr. med tillæg af fem års rente.
Parternes påstande.
Den 10. juli 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette hende som debitor såvel hos indklagede som hos RKI.
Indklagede har ved skrivelse af 12. september 2001 tilbudt klageren saldokvittering på følgende vilkår:
"1. | De anerkender, at De er debitor for gælden i overensstemmelse med de dokumenter De har underskrevet. |
2. | Samtidig hermed giver banken Dem saldokvittering for restgælden kr. 87.259,89 med tillæg renter. |
3. | Aftalen er til fuld og endelig afgørelse af alle mellemværender mellem Dem og banken, og indebærer således at De fremover ikke tager sagen op igen ved henvendelser til banken eller på anden måde." |
Klageren har fastholdt klagen, idet hun ikke umiddelbart kan tiltræde vilkårene for tilbudet.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at M alene er debitor i henhold til lånene. Hun var ikke medejer af ejendommen, som indklagede fik pant i til sikkerhed for lånene, og indklagede undlod at påse, at gælden blev indfriet i forbindelse med salget af ejendommen. Indklagede burde have informeret hende om, hvad det ville indebære af problemer med en solidarisk hæftelse, når hun ikke var medejer af ejendommen.
Siden 1988 har hun været alvorligt syg, og aftalerne er som følge af psykisk svækkelse og truende pres fra M ugyldige, jf. aftalelovens § 31 og § 36.
Der er grundlag for et erstatningsansvar for dårlig rådgivning, hvorfor hun ikke accepterer vilkåret i indklagedes tilbud, om at aftalen er til fuld og endelig afgørelse af alle mellemværender.
Hun ønsker, at indklagede skal erklære, at hun aldrig har hæftet for gælden, således at hun ikke senere i forbindelse med en eventuel bodeling risikerer at blive mødt med et regreskrav fra M. Såfremt indklagede skriftligt lover ikke at overdrage fordringen til M, er hun indstillet på at acceptere indklagedes tilbud.
Indklagede har anført, at klageren i henhold til gældsbrevene var medhæftende debitor på de tre lån. Hverken klageren eller dennes advokat gjorde indsigelse herimod i fogedretten i 1995.
Restfordringen, der er gjort gældende mod klageren, udgør mindre end halvdelen af gælden, hvorfor det forhold, at M fik saldokvittering ikke har betydning for kravet mod klageren.
En aftale mellem klageren og indklagede om, at klageren aldrig har hæftet for gælden, vil ud over at være klart i strid med de faktiske forhold ikke kunne påvirke klagerens retsstilling i forhold til M i forbindelse med et eventuelt regreskrav ved en bodeling. Det afgørende vil formentlig alene være klagerens og M's indbyrdes aftale og relationer i øvrigt.
Indklagede har ingen intentioner om at overdrage fordringen på klageren til M. En eventuel overdragelse kan ikke antages at have betydning for om og i givet fald i hvilket omfang, M kan rette et regreskrav mod klageren i forbindelse med en bodeling.
Tilbudet i skrivelsen af 12. september 2001 er fortsat gældende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I henhold til de fremlagte låneaftaler hæftede klageren og M solidarisk for gælden i forhold til indklagede. Der er ikke grundlag for at fastslå, at aftalerne er ugyldige, eller at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med optagelsen af lånene.
Som følge heraf, og idet det indbyrdes retsforhold mellem klageren og M er indklagede uvedkommende, tages klagen ikke til følge.
Indklagede har vedstået sit tilbud af 12. september 2001.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.