Afgørelse

Spørgsmål om størrelsen af sælgers pengeinstituts gebyr ved ekspeditionen i forbindelse med hjemtagelse af ejer-skiftelån m.m.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod størrelsen af gebyr opkrævet af indklagede i forbindelse med klagerens køb af et fritidshus.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 31. juli 2002 købte klageren og dennes ægtefælle et fritidshus med overtagelse 1. september 2002. Ifølge købsaftalen skulle der i sælgers navn hjemtages et ejerskiftelån på 420.000 kr. Lånet skulle hjemtages af klagerens advokat. Køberen bar kursrisikoen for ejerskiftelånet, og omkostningerne ved lånets hjemtagelse påhvilede ligeledes køberen. Omkostninger til lånehjemtagelsen var anført med 1.590 kr. til "penge-/realkreditinstitut".

Klageren indhentede tilbud på et ejerskiftelån i Realkredit Danmark på 420.000 kr. Klageren har anført, at lånets hjemtagelse skete via sælgers advokat.

Ved skrivelse af 26. august 2002 fremsendte sælgers advokat til indklagede, der var sælgers pengeinstitut, tinglyst realkreditpantebrev med anmodning om, at indklagede hjemtog lånet samt foranledigede eksisterende lån indfriet og aflyst af tingbogen.

Den 30. august 2002 udbetalte Realkredit Danmark ejerskiftelånet med et provenu på 418.195 kr. Udbetalingen skete til indklagede i henhold til fuldmagt fra sælger, der havde givet sin advokat fuldmagt med substitutionsret.

Ved nota af 9. september 2002 til sælger beregnede indklagede sig et gebyr på 2.300 kr. som lånesagsprovision for hjemtagelse af ejerskiftelånet. Ved nota af 11. samme måned tilbageførte indklagede 680 kr. af gebyret, således at lånesagsprovisionsbeløbet herefter udgjorde 1.620 kr. Beløbet var sammensat af 600 kr. for aflysning af to pantebreve, 600 kr. i oprettelsesgebyr vedrørende garanti samt stiftelsesprovision vedrørende garanti, 420 kr.

Ved skrivelse af 23. september 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om en specifikation af lånesagsprovisionen opkrævet hos sælger, idet klageren anførte, at han endeligt havde betalt beløbet. Ved skrivelse af 26. samme måned fremsendte indklagede kopi af notaen af 11. september 2002.

Som følge af indklagedes nedsættelse af lånesagsprovisionen fra 2.300 til 1.620 kr. fremsendte klagerens advokat den 2. oktober 2002 opgørelse til sælgers advokat, hvorefter sælger skulle godtgøre klageren nedsættelsen af lånesagsprovisionen.

Ved skrivelse af 3. oktober 2002 afviste sælgers advokat kravet og anførte, at han havde taget et ekspeditionsgebyr på 680 kr. for underskrivelse af ejerskiftelånspantebrevet og tinglysningen heraf.

Ved skrivelse af 13. november 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede havde beregnet sig et for stort gebyr, hvorfor han anmodede om tilbagebetaling heraf. Ved skrivelse af 15. samme måned meddelte indklagede, at der ikke var noget aftaleforhold mellem indklagede og klageren, men at det var sælgers advokat, som indklagede havde indgået aftale med.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. december 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.120 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke har dokumenteret et arbejde, der berettiger til lånesagsprovisionen på 1.620 kr. Et rimeligt gebyr vil være 500 kr., hvorfor indklagede bør betale 1.120 kr.

Indklagede har alene ekspederet aflysning af pantebreve. Dette berettiger ikke til et gebyr på 1.620 kr.

Indklagede har anført, at det sædvanlige honorar for det udførte arbejde, herunder garantistillelse over for realkreditinstituttet, udgør 2.300 kr. Nedsættelsen af gebyret skete for at imødekomme sælgers advokat, så denne kunne beregne sig et honorar for tinglysningsekspeditionen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede, der var sælgers pengeinstitut, blev ved skrivelsen af 26. august 2002 af sælgers advokat anmodet om at hjemtage realkreditlånet samt foranledige eksisterende lån indfriet og aflyst af tingbogen.

Indklagede var således i forhold til sælger berettiget til at opkræve sædvanligt gebyr for disse ekspeditioner.

Hvorvidt sælger i forhold til klageren kunne gøre krav på dækning af de til indklagede erlagte beløb, er et forhold mellem klageren og sælgeren, og klageren kan derfor ikke rette krav mod indklagede i denne forbindelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.