Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2001 eller før og i 2005.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2001 eller før og i 2005.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank, hvor han bl.a. havde to værdipapirdepoter (depot 1 og 2).

Den 28. februar 2001 købte klageren 144 styk Roskilde Bank aktier til kurs 695 for 100.080 kr. til depot 1. Ifølge notaen blev handlen gennemført som ”execution only”.

Af klagerens årsopgørelse fra banken for 2001 fremgår, at depot 1 og depot 2 indeholdt henholdsvis 144 styk og 11 styk Roskilde Bank aktier. Efter et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 indeholdt depot 1 og 2 henholdsvis 720 styk og 55 styk Roskilde Bank aktier, og klagerens samlede beholdning af Roskilde Bank aktier var således 775 styk.

I forbindelse med en emission i banken i 2005 blev klageren tildelt henholdsvis 720 og 55 styk tegningsretter til depot 1 og 2.

Klageren har anført, at han i 2005 fik udbetalt en personskadeerstatning, som han efter anbefaling fra sin rådgiver i Roskilde Bank, R, brugte til køb af 160 styk Roskilde Bank aktier i 2005 og senere køb af 840 styk Roskilde Bank aktier.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at klageren i 2005 erhvervede henholdsvis 120 styk og 105 styk Roskilde Bank aktier til depot 1 og 2 i forbindelse med emissionen ved udnyttelse af de tildelte tegningsretter og køb af yderligere 575 tegningsretter, således at klagerens samlede beholdning af Roskilde Bank aktier herefter udgjorde 1.000 styk.

Af klagerens årsopgørelse fra banken for 2005 fremgår, at depot 1 indeholdt 840 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 831.448,80 kr., og at depot 2 indeholdt 160 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 158.371,20 kr. (kurs 989,82). Beholdningen i depot 1 og 2 var således forøget med henholdsvis 120 styk og 105 styk siden aktiesplittet i 2004.

Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 havde klageren en samlet beholdning af Roskilde Bank aktier på 2.000 styk.

I forbindelse med en aktieemission i 2007 tegnede klageren i marts 2007 200 styk Roskilde Bank aktier for i alt 60.000 kr.

Den 22. december 2010 indgav klageren en klage til Ankenævnet (sag nr. 917/2010) over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning for tab i forbindelse med Roskilde Banks frarådning af salg af aktierne m.v.

Den 27. december 2010 indgav klageren klagen i nærværende sag nr. 937/2010 til Ankenævnet over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning for tabet ved købet af aktierne samt tabet ved at undlade at sælge aktierne.

Samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Behandlingen af sagerne blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget for aktietegningen i marts 2007.

Den 28. maj 2014 traf Ankenævnet følgende afgørelse i sag 917/2010:

”… Ankenævnet finder, at en afgørelse af, om banken ved klagerens henvendelse om aktiesalg har nægtet ham at sælge aktierne, ikke kan afklares uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

">Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal erstatte ham tabet ved købet af aktierne samt tabet ved at undlade at sælge aktierne.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han efter anbefaling fra R købte i alt 1.000 styk Roskilde Bank aktier for sin personskadeerstatning i 2005. R tilkendegav, at der var tale om en guldrandet og sikker investering, ligesom R redegjorde for værdistigningerne i aktiekursen over de sidste fem år. Han havde fuld tillid til banken og var i god tro.

Bankens rådgivning var mangelfuld og uforsvarlig. Banken burde ikke have rådet ham til alene at købe Roskilde Bank aktier. Banken burde have oplyst ham om risikoen ved at investere i en enkelt aktie og om muligheden for alternative investeringer. Banken burde have anbefalet ham at sprede sin risiko. I stedet varetog banken ensidigt sine egne interesser.

I 2006 var værdien af beholdningen ca. 1.300.000 kr.

I forbindelse med købet af Roskilde Bank aktier i 2007 henviste banken til et brev fra bankens direktør om bankens resultat. På bankens generalforsamling i februar 2007 fremhævede bestyrelsesformanden bankens resultat.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at klagerens køb af Roskilde Bank aktier skete i 2001 og tidligere. Klagerens beholdning af Roskilde Bank aktier blev herefter alene øget i forbindelse med aktiesplit og klagerens udnyttelse og yderligere køb af tegningsretter under emissionerne i 2005 og 2007. Klagerens oplysninger om købet må derfor tilsidesættes i sin helhed.

Klageren har ikke dokumenteret at have modtaget ansvarspådragende rådgivning.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens krav om erstatning for tab i forbindelse med Roskilde Banks frarådning af salg af Roskilde Bank aktierne blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 28. maj 2014 i sag nr. 917/2010. Der er ikke grundlag for at genoptage denne sag.

Klageren har under sagen accepteret et tilbud fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) om erstatning for aktieinvesteringen i 2007 i henhold til forliget med Forbrugerombudsmanden.

Det af klageren anførte om, at han efter rådgivning af banken købte i alt 1.000 styk Roskilde Bank aktier for en arbejdsskadeerstatning, som han fik udbetalt i 2005, er bestridt af Finansiel Stabilitet og er ikke dokumenteret af klageren.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med en emission i banken i 2005 erhvervede i alt 225 styk Roskilde Bank aktier ved brug af tildelte og købte tegningsretter. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerens køb af de øvrige Roskilde Bank aktier fandt sted i 2001 eller før.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med hans aktiekøb i henholdsvis 2001 eller før og i 2005. Klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, og klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.