Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling.
| Sagsnummer: | 34/1997 |
| Dato: | 27-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved angivelse af nummeret på klagerens Visa-/Dankort og klagerens navn fik en forretning beliggende i Tyskland ved nota af 8. august 1996 udbetalt 266,95 DEM fra klagerens konto hos indklagede. Betalingen vedrørte leverance af artikler til brug i modeljernbaner.
Klageren kunne ikke anerkende betaling af en artikel i leverancen til 129 DEM, en merpris på i alt 2,10 DEM på fire øvrige artikler samt et forsendelsesgebyr på 12,45 DEM. Ved skrivelser af 11. og 26. august 1996 rettede klageren henvendelse til forretningen, der accepterede returnering af artiklen til 129 DEM.
Det lykkedes ikke klageren at opnå en for ham tilfredsstillende ordning vedrørende forsendelsesgebyret og de omkostninger, der var forbundet med returneringen, hvorfor han ved skrivelse 26. september 1996 anmodede indklagede om tilbageførsel af den samlede betaling af de 266,95 DEM.
Den 26. november 1996 krediterede indklagede klagerens konto 50 kr. til dækning af forsendelsesgebyret på 12,45 DEM, idet man fandt, at der var mulighed for at tilbagesøge dette beløb hos forretningen.
Ved klageskema af 29. januar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 131,10 DEM (129 + 2,10) til hans konto med valør den 15. august 1996 og at betale 413,75 kr. til dækning af tidsforbrug og positive udgifter i forbindelse med sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Om omstændighederne ved købet har klageren anført, at han den 10. december 1995 (1. bestilling), 14. januar 1996 (2. bestilling) og 8. februar 1996 (3. bestilling) bestilte nærmere angivne artikler i forretningen. Ved bestillingerne oplyste han nummeret på sit VISA-dankort for at betale via dette. Den 19. februar 1996 modtog han en del af artiklerne i de to første bestillinger samt en restordreliste. Betalingen på 229,45 DEM skete samtidig via visakortet. Ordren i 3. bestilling, som var en artikel til 159 DEM, var ikke anført på restordrelisten, hvorfor han antog, at den pågældende artikel ikke ville blive efterleveret. Han købte efterfølgende den pågældende artikel i en anden forretning for 149 DEM. Den 10. august 1996 modtog han en forsendelse indeholdende 4 artikler fra 1. bestilling samt artiklen fra 3. bestilling. Prisen på artiklen i 3. bestilling var faldet til 129 DEM. Det samlede regningsbeløb på 266,95 DEM var via visakortet trukket på hans konto. Han ønskede ikke at modtage artiklen til 129 DEM, som han nu havde købt i en anden forretning. For de øvrige artikler havde forretningen beregnet sig i alt 2,10 DEM for meget i forhold til prislisten. Forsendelsesomkostningerne på 12,45 DEM var opkrævet uberettiget, idet ordrer, der oversteg 250 DEM, var omkostningsfri. Ved 3. bestilling havde han meddelt, at han først ønskede varer tilsendt, når den samlede pris oversteg 250 DEM.
Af indklagedes regler for Visa-/Dankort fremgår bl.a.:
"2.2 Brug af kortet og PIN-koden
...
Når De benytter kortet til køb via post- eller telefonordre, skal De oplyse navn, adresse og kortnummer samt kortets udløbsdato. Ved postordrekøb skal De skrive under på, at debitering af Deres konto må finde sted.
De vil i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. De bør sikre Dem, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. De bør gemme kvitteringen, til De har modtaget Deres kontoudskrift. Se også pkt. 2.7 "Kontoudskrift og kontrol".
...
2.7 Kontoudskrift og kontrol
...
De skal kontrollere Deres kontoudskrift omhyggeligt. Ved telefon- og postordrekøb har kortet ikke været forevist, hvorfor De bør kontrollere disse transaktioner med særlig omhu.
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem Deres kvittering og De oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal De give Deres pengeinstitut besked snarest muligt og senest 14 dage efter, at De har modtaget kontoudskriften.
Pengeinstituttet vil herefter foretage en undersøgelse af Deres indsigelse. Pengeinstituttet vil sædvanligvis kreditere Deres konto, medens undersøgelsen står på. Kreditering vil altid ske ved telefon- og/eller postordrekøb samt ved anvendelse af betalingskorttelefoner. Såfremt undersøgelsen viser, at De selv har foretaget transaktionen, vil pengeinstituttet gendebitere Deres konto. Viser undersøgelsen, at der tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger Deres ansvar af reglerne i betalingskortlovens §§ 21 og 22, jf. pkt. 2.6.
Ved uberettigede indsigelser kan pengeinstituttet opkræve renter for det tidsrum, transaktionen har været krediteret Deres konto, til gendebitering finder sted, samt et gebyr for notakopien, jf. prislisten.
...
2.9. Fejl og mangler ved ydelsen
Pengeinstituttet og PBS har intet ansvar for fejl og mangler m.v. ved de ydelser, betalingsmodtageren leverer.
Har De brugt Deres kortnummer f.eks. til betaling af løbende ydelse i form af abonnementer, skal De sikre Dem, at betalingsmodtager får skriftlig besked, såfremt De ikke længere ønsker at betale med kortet.
Pengeinstituttet og PBS påtager sig intet ansvar for, at betalingsmodtager nægter at acceptere kortet som betalingsmiddel.
...
2.15 Klager
Hvis De har klager, kan De henvende Dem til Deres pengeinstitut. Får De ikke medhold i Deres klage, kan De henvende Dem til Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerombudsmanden. ..."
Under sagen er endvidere fremlagt Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort. Retningslinierne trådte i kraft den 1. maj 1997. Af retningslinierne fremgår bl.a.:
"5. Indsigelser om misbrug, ikke-levering og fortrydelsesret.
Gør kortindehaveren gældende, a) at en fjernsalgstransaktion hverken er foretaget eller bemyndiget af kortindehaveren, b) at debiteringen overstiger det beløb, der er aftalt med betalingsmodtageren, c) at den bestilte ydelse ikke er leveret, eller d) at kortindehaveren eller den angivne modtager har udnyttet en lovbestemt eller aftalt fortrydelsesret ved at undlade at modtage eller afhente den bestilte ydelse, skal kortudstederen stille opkrævningen i bero, mens indsigelsens rigtighed undersøges. Kan indsigelsen ikke umiddelbart tilbagevises som uberettiget, må kortudstederen alene opkræve det beløb, som kortindehaveren kan vedkende sig. Er kortindehaveren allerede blevet debiteret for transaktionen, skal det omtvistede beløb straks tilbageføres til kortindehaveren.
En senere debitering/gendebitering må kun ske i det omfang kortudstederen kan godtgøre, at indsigelsen er urigtig."
Klageren har anført, at indklagede uberettiget afviste hans anmodning om tilbageførsel af betalingen. Artiklen i 3. bestilling var et særtilbud "så længe lager haves". Da artiklen ikke fremgik af restordrelisten, kunne han med rette anse bestillingen for bortfaldet. Han er ikke forpligtet til at afholde forsendelsesomkostningerne ved en eventuel returnering af varen. For så vidt angår de øvrige artikler, der dannede grundlag for betalingen, har forretningen beregnet sig en merpris på 2,10 DEM.
Som følge af indklagedes uberettigede afvisning af at tilbageføre hævningen, er han blevet påført direkte udgifter til porto, kopiering og telefon på i alt 63,75 kr. Hertil kommer tidsforbrug på minimum 1 time, for hvilket indklagede bør betale 350 kr. Ved henvendelse til Forbrugerombudsmanden opnåede han ikke en realitetsbehandling af sin klage, hvorfor indklagede bør ændre pkt. 2.15 i reglerne for Visa-/Dankort.
Indklagede har anført, at der er tale om en tvist mellem klageren og forretningen om, hvorvidt en ordre er annulleret eller ej. Pkt. 2.7 i indklagedes regler for Visa-/Dankort regulerer det forhold, at der er uoverensstemmelse mellem en varekvittering og det debiterede beløb, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Af pkt. 2.9 fremgår, at indklagede ikke er ansvarlig for fejl og mangler m.v. ved de ydelser, som betalingsmodtager leverer. Indklagede har således ikke mulighed for at tilbagesøge det omtvistede beløb hos betalingsmodtageren. Indklagede er ikke forpligtet til at yde kompensation for klagerens tidsforbrug og positive udgifter i forbindelse med sagen. Forbrugerombudsmanden har i medfør af markedsføringsloven mulighed for at undersøge spørgsmål vedrørende et pengeinstituts generelle forretningsgang, hvorfor denne klageadgang er medtaget i indklagedes regelsæt.
Ankenævnets bemærkninger:
Forbrugerombudsmandens retningslinier om fjernsalgstransaktioner er udstedt i medfør af betalingskortlovens § 12 a, stk. 2, og markedsføringslovens § 17 efter forhandling med bl.a. Finansrådet, PBS og Forbrugerrådet. Ifølge bemærkningerne til retningsliniernes pkt. 1 har de bl.a. til formål "at regulere de situationer, hvor gennemførelsen af betalingstransaktionen i praksis stiller kortindehaverne ringere end de forbrugere, der eksempelvis betaler pr. efterkrav eller ved brug af et indbetalingskort, der følger med den leverede ydelse".
Ankenævnet anser retningslinierne for en formalisering af praksis på området og finder derfor, at de kan danne grundlag for afgørelsen i klagesagen, selvom de ikke var trådt i kraft på tidspunktet for den af klagen omfattede betalingstransaktion.
Klageren har gjort gældende, at han med føje anså bestillingen af varen til 129 DEM for bortfaldet, og at debiteringen vedrørende de øvrige varer overstiger den aftalte pris med i alt 2,10 DEM. Ankenævnet finder, at den førstnævnte indsigelse under de konkrete omstændigheder må anses for omfattet af retningsliniernes pkt. 5, litra a, og den sidstnævnte indsigelse er omfattet af pkt. 5, litra b. Indklagede har ikke godtgjort, at klagerens indsigelser er urigtige, og skal herefter tilbageføre 131,10 DEM til klagerens konto med valør den 27. september 1996, hvor indklagede blev bekendt med klagerens indsigelser.
Da beløbsmodtageren har accepteret at tage varen til 129 DEM retur, finder Ankenævnet, at klageren som betingelse for den nævnte tilbageføring til hans konto skal forpligte sig til at returnere denne vare til beløbsmodtageren med krav om godtgørelse af købesummen på 129 DEM samt omkostningerne ved returneringen og til at indbetale det modtagne beløb til indklagede, dog således, at klageren i det modtagne beløb kan fradrag omkostningerne ved returneringen, såfremt disse ikke dækkes af beløbsmodtageren.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde klageren kompensation for udgifter og tidsforbrug i forbindelse med sagen.
Som følge heraf