Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod pengeinstituts behandling af anmodning fra låntager om at stille to lån i bero på baggrund af sygdom og nedgang i indkomst

Sagsnummer: 325/2017
Dato: 26-06-2018
Ankenævn: John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne: Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Modregning - trangsbeneficium
Udlån - ydelse
Ledetekst: Indsigelse mod pengeinstituts behandling af anmodning fra låntager om at stille to lån i bero på baggrund af sygdom og nedgang i indkomst
Indklagede: Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Sparekassens Kronjyllands behandling af en anmodning fra ham om at stille to lån i bero på baggrund af sygdom og nedgang i indkomst.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en lønkonto, som var Nemkonto, et boliglån og et billån.

I 2017 udgjorde restgælden på lånene henholdsvis cirka 200.000 kr. og cirka 70.000 kr. og ydelserne udgjorde henholdsvis 5.950 kr. og 2.500 kr. pr. måned. Låneaftalerne er ikke fremlagt i sagen.

I en e-mail af 22. august 2017 til sparekassen anførte klageren:

”Jeg er sygemeldt med stress og nu er jeg oven i hatten blevet opsagt fra mit job pr. 31/8-17
Dvs. Jeg er ledig fra 1/9-17

Vil du sætte mine lån i bero indtil videre.
Jeg kontakter dig når jeg igen har overblikket.”

Sparekassen indbød klageren til en snak og oplyste, at ydelserne tidligst kunne nedsættes fra næste termin.

I en e-mail af 23. august 2017 til sparekassen anførte klageren:

”Jeg skal have dem sat i bero med øjeblikkelig virkning.. indtil videre.
Og det må sagtens kunne nåes fra NU.

Jeg kontakter dig, når jeg er frisk nok til det.
Det beløb, der pt står på min lønkonto er Skyldig B-Skat og skyldig børnebidrag.
Dem fordeler jeg selv.”

I en e-mail af 31. august 2017 til sparekassen anførte klageren:

”Kan se at du trods min tidligere mail alligevel har overført penge til de 2 lån som jeg har bedt sat i bero pga min nuværende situation.

Vil du øjeblikkelig tilbageføre sådan at jeg får tingene til at gå op i sidste ende.
På forhånd tak.”

Ved e- mail samme dag svarede sparekassen:

”Det er helt korrekt, at pengene er trukket – for at jeg kan få mulighed for at tilbagebetale pengene har jeg brug for følgende økonomiske oplysninger fra dig.
-Årsopgørelse 2016 (www.skat.dk)
-Forskudsopgørelse 2017
-Skattemappe 2016 (se vejledning)
-Seneste 3 lønsedler fra den periode du har haft en lønindtægt

Det er standardprocedure, at jeg har brug for dine økonomiske oplysninger før jeg kan give dig en tilbagemelding på din henvendelse.”

Ved en e-mail af 1. september 2017 til klageren meddelte sparekassen at ydelsesbetalingerne var tilbageført. Sparekassen har anført, at tilbageførslerne skete pr. kulance, og at sparekassen lagde besked på klagerens telefonsvarer om, at dette kun ville ske denne ene gang, da der fortsat manglede økonomiske oplysninger. Klageren har anført, at det ikke er korrekt, at der blev ringet samt indtalt det påståede.

Den 29. september 2017 blev der på ny overført ydelser til lånene fra klagerens lønkonto.

Ved en e-mail af 2. oktober 2017 til klageren anførte banken blandt andet:

”…

Som jeg nævnte sidste måned har jeg brug for økonomisk indsigt for at kunne give dig ydelsesoverspring igen.

…”

Ved en e-mail samme dag svarede klageren:

”…

Jeg har forlangt, at I sætter mine lån i bero indtil jeg er frisk nok, min situation er uændret… om end forværret
Jeg har ikke bedt om ydelsesoverspring.
Det er uacceptabelt at I udsætter mig for dette endnu engang!
Vi har sidst aftalt, at jeg kontakter dig, når jeg er klar.
Se vedhæftede spec sf min sygepenge udbetaling.
Tilbagefør øjeblikkelig det hævede.
…”

Af en dagpengespecifikation fra klagerens bopælskommune fremgik, at klageren den 28. september 2017 havde fået 13.584 kr. i sygedagpenge for perioden 1.-24. september 2017. Efter ATP og skat udgjorde det udbetalte beløb til klageren 6.042 kr.

Ved en yderligere e-mail til klageren den 2. oktober 2017 anførte sparekassen:

”…

Jeg har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig før jeg har din årsopgørelse og skattemappe.
Når du har fremsendt ovennævnte har jeg mulighed for at behandle din henvendelse.

…”

I en e-mail af 3. oktober 2017 til klageren anførte sparekassen:

”Jeg vil meget gerne hjælpe dig, men det kan jeg ikke før at jeg har modtaget dine økonomiske oplysninger.
Du er meget velkommen til at ringe til mig, hvis du har brug for hjælp til at sende dine økonomiske oplysninger.”

Ved en e-mail til sparekassen samme dag svarede klageren:

”…

I HAR økonomisk indsigt!

Det er tydeligt i fremsendte udbetalings spec.. at der ikke pt er penge til andet en husleje og mad …

Jeg må også påpege endnu engang at der ikke er tale om ydelsesudsættelse men at lånene skal sættes i bero indtil jeg er klar igen.

…”

Sparekassen fastholdt ved en e-mail af 5. oktober 2017 sit krav om økonomiske oplysninger, herunder skatteoplysninger for 2016, som betingelse for at behandle klagerens henvendelse, og tilbød på ny at være klageren behjælpelig med at indhente oplysningerne.

Samme dag, den 5. oktober 2017, indgav klageren en klage over sparekassen til Ankenævnet.

Ved en e-mail af 31. oktober 2017 til sparekassen protesterede klageren over, at der på ny var overført ydelser til lånene, hvilket havde medført overtræk på lønkontoen.

I et indlæg af 2. november 2017 til Ankenævnet har sparekassen anført, at den på grund af den særlige situation, som klageren befinder sig i, tilbyder at imødekomme klageren således, at ydelserne sættes i bero i tre måneder uden at der indhentes økonomisk dokumentation. Ydelseshenstanden gives for de ydelser der vedrører november, december og januar. Klager har allerede fået ydelseshenstand for august, september og oktober måned. Klager skal senest fredag den 9. februar 2018, henvende sig til indklagede, for at aftale det efterfølgende forløb. Såfremt klager ikke henvender sig, vil ydelserne genoptages efter udløb af de tre måneder. Betingelserne for aftalen er som følger:

· Klager skal henvende sig til sin rådgiver i sparekassen inden den fredag den 9. februar 2018, for at orientere nærmere om klagers aktuelle situation, hvorefter sparekassen træffer beslutning om det videre forløb.

· Løbetiden på lånene forlænges med tilsvarende måneder, som der ydes henstand med.

· Såfremt klager ikke henvender sig inden ovennævnte dato for at klarlægge det fremtidige forløb, vil ydelserne genoptages.

Den 9. november 2017 tilbageførte sparekassen ydelsesbetalingerne den 29. september 2017 og den 31. oktober 2017. Sparekassen refunderede endvidere et gebyr på 750 kr. på hvert af de to lån, i alt 1.500 kr., som sparekassen havde opkrævet for henstand med ydelserne pr. den 1. september 2017.

Klageren henvendte sig ikke til sparekassen inden den 9. februar 2018.

I oktober 2017 flyttede klageren sin Nemkonto til et andet pengeinstitut.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Kronjylland både ydelses-, gebyr- og rentemæssigt skal sætte lånene i bero med virkning fra den 1. september 2017 og indtil han igen har økonomisk mulighed for at betale, samt at sparekassen skal betale en erstatning.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen uberettiget har nægtet at sætte lånene i bero under hans sygemelding med stress.

Han har altid overholdt sine forpligtigelser over for sparekassen og er uforstående over for de seneste oplevelser, hvor sparekassen ikke har levet op til god skik og sit sociale ansvar.

Hans skatteopgørelse for 2016 er et historisk dokument, der ikke belyser hans nuværende økonomiske situation. Sparekassens betingelse herom, var derfor uvedkommende for, at sparekassen kunne tage stilling til hans henvendelse om at sætte lånene i bero.

Sparekassen fik dokumentation for hans nye/aktuelle og beskedne indtægt, og sparekassen var bekendt med hans udgifter. På grund af hans tilstand var det umuligt at fremskaffe yderligere. Det af sparekassen anførte om, at han ikke var samarbejdsvillig, bestrides.

Som følge af ydelsesbetalingerne blev han stillet i den situation, at han ikke kunne betale sin B-Skatterate samt Børnebidrag, hvilket ikke var særligt fremmende for hans situation. Hans rådighedsbeløb ligger langt under det af Staten fastsatte, og han har desværre regninger, som han ikke kan betale. Han leder efter en billigere bolig, men det er svært, når der også skal betales indskud i en ny bolig.

En betaling for A-kasse er blevet tilbageført på grund af overtræk og nogle PBS-betalinger er blevet afmeldt af sparekassen. Derimod er en forsikring i tilknytning til lånene blevet betalt til trods for overtræk.

Som følge af sparekassens handlemåde var han tvunget til at oprette en Nemkonto i andet pengeinstitut.

Først da han klagede til Ankenævnet kunne sparekassen tilbyde en løsning. Han ved imidlertid ikke hvordan hans fremtid ser ud. Som tingene er lige nu, kan han selvsagt ikke komme med et løfte, men han kæmper så godt han kan og vil som anført i hans mails til sparekassen henvende sig for videre, når han har mulighed for det.

Ud over at sætte lånene i bero, både med hensyn til ydelser og renter samt eventuelle omkostninger indtil han igen har mulighed for afdrag, bør sparekassen yde en økonomisk erstatning for den urimelige behandling, som har taget hårdt på ham.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at stillingtagen til om sparekassen skal yde klageren henstand ikke kan finde sted i Ankenævnet. Endvidere kan stillingtagen til økonomisk godtgørelse ikke finde sted i Ankenævnet, idet der efter sparekassen opfattelse ikke er lidt et tab. Endelig bør stillingtagen til om sparekassen lever op til sit samfundsansvar ikke finde sted i Ankenævnet.

Klageren henvendte sig ikke til sparekassens klageinstans, forud for klagen til Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Kronjylland anført, at sparekassen er og var berettiget til at indhente de ønskede økonomiske oplysninger til brug for kreditbehandling i forbindelse med anmodning om henstand. Sparekassen tilbød flere gange at være klageren behjælpelig med at indhente oplysningerne.

Sparekassen har fulgt sin forretningsgang ved anmodning om ydelseshenstand, og sparekassen har handlet redeligt og loyalt og i overensstemmelse med god skik.

Klageren har ikke indleveret de ønskede økonomiske dokumenter, der er nødvendig for vurdering af eventuel henstand. Sparekassen har forsøgt at hjælpe klageren gennem hele forløbet.

Siden den 5. oktober 2017 er der ikke indgået penge på klagerens lønkonto. Ydelserne, som sparekassen tilbageførte den 9. november 2017, har klageren overført til en konto i et andet pengeinstitut den 21. november 2017, og kontoens negative saldo er siden vokset. Det at klageren har flyttet sin Nemkonto tyder på, at klageren ikke er samarbejdsvillig. Sparekassen har endvidere gentagne gange forsøgt at få en dialog med klageren med henblik på at finde en løsning på klagerens situation, men klageren har ikke medvirket hertil.

Betalingen til klagerens A-kasse blev tilbageført som følge af manglende dækning.

Forsikringen er en forudsætning for klagerens engagement i sparekassen, og sparekassen vurderede, at det på baggrund af klagerens situation ville være svært for klageren at tegne en ny forsikring med lignende dækning. Betalingen blev derfor gennemført trods manglende dækning.  

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Klageren havde en lønkonto, som var Nemkonto, et boliglån og et billån i Sparekassen Kronjylland. Ydelserne på lånene, som udgjorde henholdsvis 5.950 kr. og 2.500 kr. pr. måned blev betalt ved overførsler fra lønkontoen.

Ankenævnet finder, at klagerens e-mails af henholdsvis 23. august, 31. august og 2. oktober 2017 måtte forstås således, at klageren tilbagekaldte sit samtykke til at ydelserne blev betalt ved overførsler fra lønkontoen, og at sparekassen herefter ikke var bemyndiget til at gennemføre ydelsesbetalingerne på denne måde.

Da ydelsesbetalingerne fortsatte uændret, så klageren sig nødsaget til at overføre sin Nemkonto til et andet pengeinstitut for at kunne disponere over sin indkomst, der bestod af sygedagpenge.

Sparekassen var ikke forpligtet til at bevilge henstand med ydelsesbetalingerne og kunne derfor berettiget stille krav om økonomiske oplysninger, herunder i form af klagerens skattemæssige årsopgørelse for 2016, til brug for sin vurdering af, om henstand kunne bevilges.

Selvom sparekassen ikke var afvisende over for klagerens anmodning om ydelseshenstand, var der ikke indgået aftale herom. Sparekassen burde derfor have informeret klageren om de mulige konsekvenser af manglende betaling i form af misligholdelsesbeføjelser m.v. herunder eventuel adgang til modregning.

For så vidt angår en eventuel modregningsadgang finder Ankenævnet, at det i den konkrete sag må lægges til grund, at klageren alene modtog sygedagpenge, som var nødvendige til at dække almindelige leveomkostninger, og at klageren således ikke havde midler, som sparekassen kunne modregne i, jf. princippet i retsplejelovens § 509, stk. 1 om trangsbeneficiet.

Ydelsesoverførslerne pr. den 1. september 2017 blev straks tilbageført af sparekassen, og sparekassen har under sagen tilbageført overførslerne henholdsvis den 1. oktober og den 1. november 2017. Efter det oplyste overførte klageren i oktober 2017 sin Nemkonto til et andet pengeinstitut, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge sparekassen at tilbageføre eventuelle efterfølgende ydelsesoverførsler. Ankenævnet lægger herved til grund, at overtræksrentesatsen på lønkontoen ikke overstiger misligholdelsesrenten på lånene, og at klageren således ikke har lidt noget rentetab, som følge af efterfølgende ydelsesoverførsler.

Det er endvidere ikke godtgjort, at klageren i øvrigt har lidt tab som følge af ydelsesoverførslerne. Ankenævnet finder heller godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen skal betale erstatning til klageren.

Ankenævnet kan ikke pålægge sparekassen at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.