Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilsagn om kursovervågning. Udbetalingskurs.

Sagsnummer: 9903029/1999
Dato: 04-10-1999
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Bent Olufsen, Mette Reissmann, Per Englyst og Torben Gjede
Klageemne: Udbetaling - kurs
Kurs - overvågning
Ledetekst: Tilsagn om kursovervågning. Udbetalingskurs.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom et 8 pct. obligationslån på oprindelig 345.000 kr., som var ydet af realkreditinstitut 1. Realkreditinstitut 1 fremsendte i januar 1999 forskellige beregninger til klageren vedrørende omlægning af det indestående lån til henholdsvis 5 og 6 pct. obligationslån. Det indklagede realkreditinstitut (institut 2) fremsendte den 28. januar 1999 et lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af lånet til realkreditinstitut 1 til et 30-årigt 6 pct. obligationslån. Klageren opsagde den 29. januar 1999 lånet til realkreditinstitut 1 til kontant indfrielse pr. 1. april 1999. Realkreditinstitut 2 fremsendte den 1. februar 1999 en beregning til klageren vedrørende omlægning af lånet til realkreditinstitut 1 til et 30-årigt 5 pct. obligationslån. Den 2. februar 1999 fremsendte realkreditinstitut 2 låneomlægningstilbud til klageren vedrørende et 30-årigt 5 pct. obligationslån på 478.000 kr. Af lånetilbudet fremgik det blandt andet, at der kunne tegnes fastkursaftale på udbetalingen af det nye lån. Lånetilbudet indeholdt en angivelse af den kurs, der var lagt til grund for beregninger, samt en beskrivelse af udbetalingskursens betydning for låneprovenuet. Det fremgik endvidere, at beregningerne i lånetilbudet var foreløbige, og at der ville blive foretaget nye beregninger i forbindelse med udbetalingen af lånet.
Realkreditinstitut 2 fremsendte den 1. marts 1999 en aftale til klageren om prioritering og tinglysning, i henhold til hvilken realkreditinstitut 2 skulle forestå tinglysning og udbetaling af det tilbudte lån. Aftalen blev efter det oplyste underskrevet af klageren samme dag. Af prioriterings- og tinglysningsaftalen fremgik det blandt andet, at lånet skulle udbetales hurtigst muligt, og at fastkursaftale til enhver tid kunne indgås telefonisk. Det fremgik endvidere, at anmodning om udbetaling af lånet til enhver tid kunne ske telefonisk, hvis der ikke blev indgået fastkursaftale. Den 4. marts 1999 fremsendte realkreditinstitut 2 låneafregning til klageren, hvoraf det fremgik, at de for lånet udstedte obligationer var solgt til kurs 91,45 pr. den 3. marts 1999. Realkreditinstitut 2 fremsendte den 5. marts 1999 meddelelse til klageren om, at der var indsat et beløb på 92.132,73 kr. på hans konto i pengeinstituttet. Den 9. marts 1999 fremsendte realkreditinstitut 2 et kontoudtog til klageren, der viste, at det overskydende provenu på det udbetalte lån udgjorde 92.132,73 kr. efter afholdelse af indfrielsesomkostninger m.v.

Klagerne var utilfredse med forløbet af låneomlægningen og indbragte herefter en sag for Realkreditankenævnet med påstand om, at realkreditinstitut 2 skulle tilpligtes at afregne lånet til kurs 93,70. Realkreditinstitut 2 påstod frifindelse.

Klagerne anførte over for Ankenævnet blandt andet, at en salgskonsulent hos realkreditinstitut 2 havde givet dem tre valgmuligheder med hensyn til "kursproblematikken". På tilbudstidspunktet var kursen 93,70 (hvilket de faktisk var godt tilfredse med), men salgskonsulenten havde en helt klar formodning om, at kursen var på vej opad - i hvert fald til et pænt stykke over 94,00. De kunne vælge mellem 1) at kurssikre, 2) selv at overvåge kursen, eller 3) for 500 kr. at få realkreditinstitut 2´s salgskonsulent til at overvåge kurserne i perioden indtil 1. april, hvilket ville sikre den mest oprimtale kurs i perioden. De valgte løsning nr. 3.

Realkreditinstitut 2 bestred over for Ankenævnet, at der med klagerne var blevet indgået en kursovervågningsaftale. Institut 2 forklarede blandt andet, at klagerne havde afvist at indgå såvel kursovervågnings- som fastkursaftale, herunder på grund af prisen for sådanne aftaler. Realkreditinstitut 2 henviste i øvrigt til lånetilbudet, hvori det er beskrevet, at realkreditinstituttet ikke kan forudsige kursudviklingen, og at kursudviklingen er klagernes risiko.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at realkreditinstituttet havde givet klageren tilsagn om kursovervågning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at realkreditinstituttet havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med udbetalingen af lånet den 8. marts 1999 til kurs 91,45. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.