Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod bankens krav om dokumentation begrundet i regler om hvidvask.

Sagsnummer: 287/2024
Dato: 31-10-2024
Ankenævn: Ankenævnets næstformand, Bo Østergaard i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22.
Klageemne: Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Indlån - opsigelse
Ledetekst: Indsigelse mod bankens krav om dokumentation begrundet i regler om hvidvask.
Indklagede: Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Indsigelse mod bankens krav om dokumentation begrundet i regler om hvidvask.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto med tilknyttet kreditkort.

Af bankens generelle vilkår for privatkunder fremgår blandt andet:

”…

12 Opsigelse og spærring

Endvidere kan banken opsige et kundeforhold uden varsel, hvis kunden ikke giver banken de oplysninger, som banken er forpligtet til at indhente fra kunden i henhold til lovgivningen, fx efter hvidvaskloven eller skattekontrolloven. Det kan fx være identitetsoplysninger eller oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med banken, som banken efter en risikovurdering vurderer, er nødvendige for at sikre opfyldelse af hvidvaskloven.

I disse to situationer vil kunden så vidt muligt blive orienteret om opsigelsen gennem en forudgående spærring af kundens konti, en personlig rettet meddelelse eller på anden måde.

Banken kan i øvrigt spærre kundens adgang til Netbank, Mobilbank og andres services og produkter, hvis kunden ikke fuldt ud giver banken ovennævnte oplysninger.

…”

Den 19. februar 2024 anmodede banken klageren om inden 60 dage at sende dokumentation for sin adresse m.v. Hvis banken ikke modtog de efterspurgte oplysninger, ville banken spærre klagerens adgang til netbank, m.m.

Den 20. februar 2024 meddelte klageren banken, at han ikke havde skiftet pas, nationalitet eller identitet, hvorfor han ikke så nogen grund til at fremsende dokumentation herfor på ny. Klageren meddelte herudover, at det ikke var muligt at fremsende dokumentation for sin adresse, da han rejste i udlandet. Klageren meddelte banken en adresse, hvor han ville bo fra den 3. marts 2024.

Banken fastholdt kravet om dokumentation for klagerens adresse og meddelte den 21. marts 2024 klageren, at den var nødsaget til at spærre klagerens netbank og konto, m.m., hvis den ikke modtog de efterspurgte oplysninger.

Den 4. april 2024 anmodede klageren banken om at afslutte kundeforholdet.

Den 24. april 2024 meddelte klageren banken, at han tilbagekaldte sin anmodning om afslutning af kundeforholdet, da han ønskede at fastholde sin konto hos banken. 

Den 25. april 2024 gav banken klageren frist til den 1. maj 2024 til at indlevere den efterspurgte dokumentation, da banken i modsat fald ville spærre klagerens netbank m.m.

Klageren gjorde indsigelse over for banken, men bankens klageansvarlige afviste den 30. april 2024 klagerens indsigelse.

Parternes påstande

Den 22. maj 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal fastholde kundeforholdet med klageren, at banken skal tilbagetrække alle nuværende og fremtidige krav om dokumentation på adresser og identitet, og at banken får påbud om ikke at indsamle oplysninger om dens kunder i udlandet.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans kundeforhold med banken er af privat karakter.

Nedlukningen af hans konto vil have negativ økonomisk betydning for ham, da banken har udstedt et fordelskreditkort, der giver ham flere forsikringer i forbindelse med booking af rejser, billeje, m.v. ved brug af kreditkortet. En nedlukning af kundeforholdet vil påføre ham udgifter og kan umuliggøre f.eks. billeje.

Bankens nedlukning af hans kundeforhold er i strid med gældende lovgivning. Det er i strid med lov om betalingskonti § 11, stk. 2, og § 2, nr. 2, vedrørende ”personer uden fast adresse”. Bekendtgørelsen er præceptiv, hvorfor den ikke kan fraviges ved aftale, og dermed beskytter reglerne hans rettigheder. Bankens generelle politik om, at kunder skal indsende deres rejseoplysninger, er i strid med gældende lovgivning.

Banken har allerede i forbindelse med oprettelsen af kundeforholdet på betryggende vis identificeret ham. Han identificerer sig løbende med banken, herunder ved login på bankens systemer. Han havde allerede meddelt banken, at han var på en længere udviklingsrejse i Italien, Frankrig og Spanien. Han vil derfor ikke have en fast adresse, men vil bo hos venner, Airbnb og forskellige hoteller. Alle betalbare ophold betales med kreditkortet. Dette ville give banken information om hans adresser. Han ville i den samlede periode fortsat være skattepligtig i Danmark.

Nordea Danmark har anført, at banken ved lov er forpligtet til at identificere sine kunder. Udover almindelige kundeoplysninger omfatter forpligtelsen at have tilstrækkelig information om en kundes økonomiske forhold, midlernes oprindelse samt forståelse for kundens formål med brug af banken. På den baggrund var banken berettiget til at efterspørge klageren om blandt andet klagerens adresse.

Som led i bankens løbende kundekendskabsprocedure blev klageren bedt om gentagne gange at dokumentere sin adresse. Klageren fremsendte mangelfulde svar på bankens henvendelser.

Klageren har aldrig fremsendt nogen form for adressedokumentation til banken.

Det fremgår af hvidvaskloven, at en bank løbende skal overvåge sine kundeforhold for at sikre, at kundeoplysningerne er i overensstemmelse med bankens viden om kunderne og kundernes forretnings- og risikoprofil. Banken er tillige løbende forpligtet til at ajourføre oplysninger om kunder for at sikre, at banken fortsat forstår sine kunders brug af banken. Det følger ligeledes af hvidvasklovens §§ 11 og 12, at banken skal indhente samtlige kunders identitetsoplysninger (herunder adressedokumentation), og at banken skal kontrollere disse identitetsoplysninger.

Ved manglende adressedokumentation er banken berettiget til at spærre klagerens bankkonti og opsige klagerens kundeforhold med henvisning til afsnit 12 i bankens generelle vilkår for privatkunder.

Det er op til banken selv at afgøre, hvilke krav der stilles til overholdelse af hvidvasklovgivningen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.

Klageren var kunde i Nordea Danmark. Den 19. februar 2024 anmodede banken klageren om inden 60 dage at sende dokumentation for sin adresse m.v. Hvis banken ikke modtog de efterspurgte oplysninger, ville banken spærre klagerens adgang til netbank, m.m.

Den 20. februar 2024 meddelte klageren banken, at han ikke havde skiftet pas, nationalitet eller identitet, hvorfor han ikke så nogen grund til at fremsende dokumentation herfor på ny. Klageren meddelte herudover banken, at det ikke var muligt at fremsende dokumentation for sin adresse, da han i en periode skulle rejse i Italien, Frankrig og Spanien. Klageren meddelte banken en adresse han ville bo på fra den 3. marts 2024.

I den følgende korrespondance fastholdt banken sit krav om, at klageren skulle sende den efterspurgte dokumentation.

Klageren har anført, at bankens anmodning om dokumentation og trussel om spærring af services og lukning af kundeengagementet var i strid lov om betalingskonti § 11, stk. 2, og § 2, nr. 2. Banken havde allerede i forbindelse med oprettelsen af kundeforholdet på betryggende vis identificeret ham, og han identificerede sig løbende over for banken ved login på bankens systemer. Han havde meddelt banken, at han var på en længere udviklingsrejse i Italien, Frankrig og Spanien. Han ville derfor ikke have en fast adresse, men ville bo hos venner, Airbnb og forskellige hoteller. Alle betalbare ophold betales med kreditkortet. Dette ville give banken informationer om hans adresser.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.