Udlån, hæftelse. Passivitet.
| Sagsnummer: | 151/1991 |
| Dato: | 21-10-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Udlån, hæftelse. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 3. juli 1981 ydede indklagedes Kolding afdeling (da en SDS afdeling) klageren et lån på 54.000 kr., for hvilket klagerens mor kautionerede ved påtegning af gældsbrevet samme dag. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.400 kr. første gang den 31. juli 1981.
Ved anbefalet skrivelse af 11. juni 1982 rykkede afdelingen klageren for indbetaling af en restance på 2.800 kr. Da restancen ikke blev indbetalt, anmodede afdelingen ved skrivelse af 23. juni 1982 kautionisten om at indbetale restancen inden 8 dage.
Den 3. september 1982 overgav afdelingen sagen til retslig inkasso. Afdelingen opgjorde i den anledning kravet til 51.440,10 kr.
Ved skrivelse af 7. september 1982 til klageren meddelte indklagedes advokat, at han var blevet anmodet om at inkassere et beløb opgjort til 53.320,85 kr. (incl. omkostninger) hos klageren, og ved skrivelse af 19. oktober 1982 til fogeden i Tåstrup anmodede advokaten om, at der hos klageren berammedes udlægsforretning.
Indklagede har oplyst, at der herefter fra november måned 1982 blev foretaget indbetalinger på lånet, således at der den 4. og 7. november 1982 blev indbetalt 2 X 3.500 kr., den 1. december 1982 blev indbetalt 2.800 kr., og at der herefter fra den 4. januar 1983 til den 13. juni 1984 månedligt blev indbetalt 1.400 kr. Henholdsvis den 8. august, 3. oktober 1984, 4. november 1984 og den 1. januar 1985 indbetaltes 1.000 kr., og den 9. februar og 5. april 1985 indbetaltes 500 kr., og den 3. maj 1385 indbetaltes 1.000 kr.
Indklagede har oplyst, at fogedsagen afsluttedes i 1984, men at det ikke har været muligt at fremskaffe nærmere detaljer om, hvorledes afdragsordningen kom i stand, og hvordan afviklingen blev foretaget. Da størrelsen af afdragene i 1984 og i de følgende år faldt, var det imidlertid nødvendigt påny at foretage sagen i fogedretten med politifremstilling, udkørende fogedforretning m.v., men det har ikke været muligt at skaffe nærmere oplysninger om denne fogedforretning. Der er efterfølgende fra december 1985 til juni 1990 månedligt blevet indbetalt 500 kr. på lånet. Det har ikke været muligt for indklagede at oplyse, hvem der har foretaget disse indbetalinger.
Da klageren den 19. februar 1991 i anden anledning henvendte sig i indklagedes Falkoner Alle afdeling (tidligere en Privatbank afdeling), der er kontoførende afdeling for klageren, blev han præsenteret for det omhandlede gældsbrev og anmodet om at påbegynde afviklingen. Klageren rettede herefter skriftlig henvendelse til indklagedes Kolding afdeling, som oplyste, at lånet ikke som forudsat af klageren - var afviklet, og at klageren derfor hæftede for restgælden.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for restgælden ifølge gældsbrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det er korrekt, at han har underskrevet det pågældende gældsbrev, men han er ikke blevet kontaktet af indklagedes Kolding afdeling, hverken før eller efter, at han underskrev det pågældende gældsbrev. Han var, indtil indklagede den 19. februar 1991 foreviste ham gældsbrevet af den opfattelse, at hans mor, der kautionerede, og som ved lånets optagelse havde påtaget sig at afvikle lånet, for længst havde afviklet dette. Klageren bestrider, at han har modtaget kontooversigter for lånet eller indklagedes anbefalede rykkerskrivelse af 11. juni 1982, som er fremsendt til en adresse, klageren på daværende tidspunkt var fraflyttet.
Klageren bestrider endvidere, at han fra indklagedes advokat har fået oplysninger om de to fogedsager. I perioden fra februar 1985 og 56 måneder frem er der udelukkende betalt renter på lånet, og i den forbindelse har indklagede ikke kontaktet klageren med anmodning om, at lånet afvikledes. Klageren har heller ikke i denne periode modtaget årsopgørelser fra indklagede. Klageren har i perioden fra 1984 og frem til 1990 to gange købt faste ejendomme med udbetaling på henholdsvis 35.000 kr. og 70.000 kr., som indestod hos indklagede, og yderligere mindst en gang derefter haft beløb stående hos indklagede, som kunne dække lånets restgæld. Klageren er af den opfattelse, at indklagede har henvendt sig til ham i foråret 1991, fordi hans mor på daværende tidspunkt hverken kunne eller ville afvikle lånet. Klageren finder, at indklagede ved at undlade at henvende sig til ham i de forløbene 10 år har udvist en retsfortabende passivitet. Klageren har ved en henvendelse til skattevæsenet fået oplyst, at skattevæsenet vil acceptere, at klageren fratrækker renter vedrørende de sidste 5 år i alt 37.841 kr. Klageren har anført, at det oprindelige lån på 54.000 kr. forrentet med 17% p.a. afviklet med ydelse på 1.400 kr. pr. måned i alt ville udgøre 80.000 kr. Da der er indbetalt ca. 67.000 kr. resterer der 13.000 kr. af lånet. Klageren finder, at indklagede burde kontakte kautionisten med henblik på afvikling af disse 13.000 kr., idet indklagede i hele lånets løbetid har betragtet kautionisten som rette låntager.
Indklagede har bestridt, at det ved lånets oprettelse var aftalt, at klagerens mor, kautionisten, skulle erlægge ydelserne på lånet. Indklagede bestrider endvidere, at klageren ikke har haft kontakt med indklagedes berørte afdeling i lånets løbetid. Han er tværtimod hyppigt i de første år efter ydelsen af gældsbrevslånet blevet rykket for indbetaling af restancer, ligesom der har været foretaget inkassosag mod ham. Uanset at det ikke har været muligt at fremskaffe helt præcise oplysninger om forløbet af den nu 10 år gamle inkassosag, bestrides det, at der fra indklagedes side skulle være udvist en retsfortabende passivitet. Klageren har således modtaget kontooversigter vedrørende lånet for årene 1982, 1983, 1985 og 1987, og renteudgifterne vedrørende lånet er for årene 1987-1990 i overensstemmelse med bestemmelserne om indberetning i henhold til skattekontrolloven indberettet af indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, er der intet grundlag for at fastslå, at klageren er frigjort for sin forpligtelse ifølge gældsbrevet, hvorfor klagen ikke tages til følge.
Ankenævnet finder anledning til at udtale, at den betydelige efterladenhed, indklagede har udvist med hensyn til lånets afvikling bør føre til, at der aftales en ordning, der sikrer, at lånet afvikles over en rimelig periode.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.