Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 202 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandske investeringsfirmaer. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Mastercard.
I perioden fra den 6. januar til 9. marts 2020 blev der foretaget ni kontooverførsler på i alt 28.000 EUR fra klagerens konto i banken til en beløbsmodtager, F1. Klageren har oplyst, at der var tale om overførsler til et investeringsfirma, F2.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren den 24. marts 2020 grundet ændret adfærd med adskillige udenlandske overførsler inden for kort tid, og at klageren oplyste, at han foretog nogle valutainvesteringer i England. Banken har endvidere oplyst, at klagerens kort blev spærret præventivt af Nets den 14. april 2020 grundet mistanke om misbrug, at banken anmodede klageren om at kontakte banken, og at banken efter klagerens anmodning den samme dag genåbnede kortet.
Den 16. april 2020 blev der foretaget to korttransaktioner på i alt 15.602.98 DKK med klagerens Mastercard. Klageren har oplyst, at transaktionerne skete til investeringsfirmaet F3.
Den 21. april og den 7. maj 2020 blev der foretaget fire kontooverførsler på i alt 640.000 DKK fra klagerens konto i banken til F3.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren 12. maj 2020 for at spørge ind til den høje omsætning, der havde været på klagerens konto, og at klageren oplyste, at han havde investeringer i valuta i England, som han var ved at sælge ud af, og at han nu investerede gennem en dealer i Sverige.
Den 5. juni 2020 blev klagerens kort spærret af Nets.
Den 8. juni 2020 indgav klageren indsigelse til banken mod de to korttransaktioner på i alt 15.602.98 DKK og de fire kontooverførsler på i alt 640.000 DKK. Indsigelserne var i kategorien bestilte varer eller ydelser ikke modtaget. I indsigelsesblanketterne anførte klageren blandt andet:
”… oprettet en konto hos [F3], de skulle investere i aktier og bitcoin, det skulle i løbet af en måned give et stort afkast …
… da der manglede en uge til det hele skulle sælges, blev vi overtalt til at indskyde endnu et stort beløb som der skulle købes bitcoin for … 2 dage efter gik det hele i minus …
Pengene blev overført til konto … som jeg slet ikke kender noget til, og der fra via [et pengeoverførselsfirma] overført til min konto hos [F3].
Password til [F3] …
Kode: …”
Banken afviste indsigelserne.
I sagen er fremlagt print vedrørende en kundekonto hos F2 i klagerens navn med en balance på 40.148,72 EUR og en kundekonto hos F3 med klagerens fornavn med en balance på 123.493 EUR.
Den 11. marts 2021 indgav klageren indsigelse til banken om, at han var blevet svindlet af investeringsfirmaerne F2 og F3 for et samlet beløb på 28.000 EUR og 708.970 DKK. Banken afviste indsigelsen. Banken har anført, at klageren først gjorde indsigelse mod de ni kontooverførsler på i alt 28.000 EUR den 11. marts 2021. Klageren har anført, at han gjorde indsigelse mod kontooverførslerne i juni 2020.
Klageren har fremlagt udskrift vedrørende en advarsel fra det belgiske finanstilsyn mod F2.
Parternes påstande
Den 22. april 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbageføre 28.000 EUR og 708.970 DKK.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han fra den 6. januar 2020 blev svindlet og manipuleret af to fup investeringsfirmaer, F2 og F3, for 28.000 EUR og 708.970 DKK.
Han har aldrig haft en konto eller depot hos F2 eller F3. Hans depoter/skærmbilleder hos F2 og F3 var falske. Der er tale om et meget avanceret og dygtigt udført svindelnummer. Han har krav på charge back som følge af manglende levering, jævnfør betalingslovens § 112, stk. 1.
Overførslerne på 28.000 EUR skete til F2’s konto i udenlandske banker. Han blev kontaktet af Spar Nord Bank grundet ændret adfærd. Han oplyste, at han foretog nogle investeringer i England, da han troede at hans depot var koblet til de pågældende banker. Tilsyneladende blev pengene derfra overført til hans depot hos F2, men skærmbilledet af hans depot hos F2 var falsk. Hans penge var overført til en bank i Schweiz. Han har efterfølgende fundet ud af, at F2 er registreret i Schweiz, selv om det på deres hjemmeside ser ud som om, at de er registreret med licens i Tallinn.
Overførslerne på 640.000 DKK til F3 skete til en konto i Danmark, hvorfra de forsvandt ud i den blå luft. Der var igen tale om, at depot/skærmbillede var falsk.
Banken burde med sin store ekspertviden have vejledt ham, så han ikke havnede i denne katastrofale situation. Banken gjorde intet og har blot afvist hans klage. Banken har misligholdt sine forpligtelser. Banken havde mange muligheder og redskaber for at undersøge mistænkelige forretninger, men den har intet gjort, bare lænet sig tilbage og vasket hænder. Spærringen af hans kort skete med en forklaring om ændret adfærd og ingen oplysninger om mulig svindel. Banken gjorde ingen forsøg på at undersøge misbruget, eller på at fortælle ham, at han var udsat for et meget avanceret svindelnummer. Bankens svar på hans første indsigelse af 8. juni 2020 var en arrogant sludder for en sladder, der kun havde til formål at få ham til at opgive alle forsøg på at få sine penge tilbage.
Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til betalingstjenestedirektivet og anden regulering til at beskytte hans interesser.
Hans krav ikke er forældet. Mastercard og Visa har forlænget deres tilbageførselstid til 540 dage, hvis der er tale om online svindel,
Spar Nord Bank har anført, at korttransaktionerne den 16. april 2020 blev foretaget af klageren selv og skete efter, at klagerens kort havde været præventivt spærret. Klageren fik selv åbnet kortet og gennemført transaktionerne. Det fremgår af klagerens indsigelse, at han havde en konto hos betalingsmodtager, hvor han kunne se de investeringer, der angiveligt var foretaget på hans vegne. Allerede derfor falder indsigelsen uden for området for charge back ved manglende levering, jævnfør betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2. Der ses ikke at være andre omstændigheder, hvorefter banken skulle være forpligtet til at godtgøre klageren for korttransaktionerne.
Reglerne i betalingslovens § 112 om charge back finder ikke anvendelse på overførsler fra konto til konto, jævnfør bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne og i henhold til Ankenævnets praksis. Betalingslovens § 112 finder således ikke anvendelse på kontooverførslerne. Klagerens indsigelse af 11. marts 2021 vedrørende kontooverførslerne på 28.000 EUR blev under alle omstændigheder fremsat for sent, også henset til bankens henvendelse til klageren den 24. marts 2020 og klagerens indsigelser vedrørende andre transaktioner.
Banken ønsker ikke at kommentere synspunkterne fremført i de engelsksprogede bilag, der er standardskrivelser og ikke bidrager til sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Mastercard. Fra den 6. januar til 9. marts 2020 blev der foretaget ni kontooverførsler på i alt 28.000 EUR fra klagerens konto i banken til et investeringsfirma, F2. Den 16. april 2020 blev der foretaget to korttransaktioner på i alt 15.602.98 DKK med klagerens Mastercard til investeringsfirmaet F3. Den 21. april og den 7. maj 2020 blev der foretaget fire kontooverførsler på i alt 640.000 DKK fra klagerens konto i banken til F3.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skete med klagerens samtykke.
Ankenævnet lægger til grund, at beløbene fra korttransaktionerne på i alt 15.602.98 DKK blev indsat på en kundekonto hos F3. Ankenævnet finder ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren korttransaktionerne.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på kontooverførslerne på i alt 640.000 DKK og 28.000 EUR, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbene.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at tilbageføre et beløb til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.