Fejlagtigt overslag over gældens størrelse i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 232 /1996 |
| Dato: | 11-11-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Fejlagtigt overslag over gældens størrelse i forbindelse med overførsel af engagement til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. september 1994 ydede indklagede klageren en kassekredit med et maksimum på 15.000 kr.
Ved lånedokument af 12. oktober 1995 ydede indklagede klageren et billån på 52.000 kr. Klageren gav samtidig indklagede håndpant i en værdipapirbeholdning hos indklagede til sikkerhed for billånet. Ifølge håndpantsætningserklæringen tjente det pantsatte tillige til sikkerhed for pantsætterens øvrige forpligtelser over for indklagede.
Billånets provenu på 50.404 kr. indsattes på klagerens kassekredit, hvis saldo herefter udgjorde ca. 31.000 kr. (positiv). Den 23. oktober 1995 blev der på klagerens kassekredit hævet 115.000 kr. ifølge en dankortnota, hvorefter saldoen var 86.207,19 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 1. november 1995 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse som følge af kassekredittens overtræk. Ved skrivelse af 16. s.m. meddelte indklagede, at man ville spærre klagerens dankort samt overveje at realisere klagerens værdipapirer. Efter yderligere rykkere meddelte indklagede ved skrivelse af 4. januar 1996, at man ville anse engagementet for misligholdt, hvis klageren ikke kontaktede indklagede inden den 11. s.m.
Ved overførselsanmodning modtaget af indklagede den 7. januar 1996 fra Jyske Bank anmodede klageren om overførsel af det samlede engagement.
På et møde den 6. februar 1996 med deltagelse af klageren og dennes far blev klagerens økonomiske situation drøftet. Saldoen på klagerens kassekredit var 93.067,83 kr. (negativ), mens billånets restgæld var 44.773,75 kr. Ved en fejl fra indklagedes medarbejders side blev saldiene på kassekreditten og billånet lagt forkert sammen, således at gælden fremstod som værende 10.000 kr. mindre end den faktiske. Ifølge klageren fik han oplyst, at der ved overførslen af engagementet ville være et underskud på mindre end 1.000 kr., når der toges højde for værdien af hans værdipapirbeholdning.
Den 22. februar 1996 opgjorde indklagede klagerens engagement, idet der forinden var realiseret værdipapirer fra klagerens depot. Provenuet var indsat på kassekreditten, som på denne dag udviste en positiv saldo på 31.720,99 kr. Billånets saldo blev s.d. opgjort til 45.239,08 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 13.519,09 kr. svarende til forskellen mellem billånets restgæld og kassekredittens saldo den 22. februar 1996.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at på mødet i februar oplyste indklagede hans gæld til 127.000 kr. svarende til værdien af hans værdipapirer. Der ville højest blive en difference på 1.000 kr. på provenuet ved salget af papirerne og indfrielsen af gælden. Det var en forudsætning for ham, at værdipapirbeholdningen kunne dække hans gæld, inden han skiftede pengeinstitut. Han finder, at han er påført et tab svarende til den nedlagte påstand.
Indklagede har anført, at den omhandlede regnefejl ikke har haft nogen indflydelse på gældens størrelse, og klageren er derfor ikke påført noget tab ved fejlen. Efter at fejlen var opdaget, tilbød man at yde klageren et lån til dækning af differencen, således at engagementsoverførslen kunne gennemføres som ønsket. Denne afstod herfra.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved mødet primo februar 1996 begik indklagedes medarbejder som erkendt en fejl i forbindelse med beregningen af størrelsen af klagerens samlede gæld. Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for, at klageren kan støtte nogen ret på, at hans samlede gæld på mødet blev oplyst til ca. 127.000 kr., idet klageren måtte indse, at oplysningen beroede på en fejl fra indklagedes side. Da klageren endvidere ikke ses at have lidt noget tab som følge af den forkerte udregning, finder Ankenævnet ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.