Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om pengeinstituts udbetaling af indestående på indlånskonto til advokat i henhold til dennes anmodning skete med frigørende virkning.

Sagsnummer: 146/2004
Dato: 19-10-2004
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen
Klageemne: Fuldmagt - øvrige spørgsmål
Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om pengeinstituts udbetaling af indestående på indlånskonto til advokat i henhold til dennes anmodning skete med frigørende virkning.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede med frigørende virkning kunne udbetale indeståendet på en konto til klagerens advokat i henhold til dennes anmodning.

Sagens omstændigheder.

Klagerens ægtefælle, M, der døde i oktober 1997, drev et bogforlag som en personlig ejet virksomhed. I forbindelse med forlagets jubilæum i 1991 ønskede M at oprette en fond med henblik på uddeling af legater. I den forbindelse blev der hos indklagede oprettet en konto, hvorpå der blev indskudt midler. Indklagede har oplyst, at kontoen blev oprettet med et konstrueret kundenummer.

Klageren hensidder i uskiftet bo efter M's død og har videreført forlaget som personlig ejet virksomhed.

Ved skrivelse af 6. maj 2002 afviste advokaten for et af bestyrelsesmedlemmerne i fonden en anmodning fra klagerens advokat om at tiltræde, at midlerne i fonden, der indestod på kontoen hos indklagede, blev frigivet til brug for en bogudgivelse.

Ved skrivelse af 6. september 2002 meddelte Civilretsdirektoratet, at fonden ikke var gyldigt stiftet, idet kapitalkravene ikke var opfyldt.

Ved skrivelse af 11. september 2002 anmodede klagerens advokat indklagede om udbetaling af indeståendet på kontoen, som udgjorde 84.883,67 kr. Af skrivelsen fremgår:

"Vedlagt fremsender jeg årsopgørelse pr. 31/12 2001 med et uforrentet indestående på kr. 84.883,67, og under vor tidligere telefonsamtale oplyste De, at legatets midler ikke kunne hæves uden tilladelse fra fondens stiftere, og jeg vedlægger derfor kopi af min skrivelse af 8/3 2002, hvor jeg imidlertid modtog afslag ved vedlagte skrivelse af 6/5 2002.

Herefter har jeg den 5/8 2002 rettet henvendelse til Civilretsdirektoratet, der i skrivelse af 6/9 2002 har meddelt, at fondet ikke er gyldigt stiftet, og at Civilretsdirektoratet derfor ikke skal godkende dispositioner over formuen.

Under henvisning hertil skal jeg anmode Dem om at overføre det indestående beløb til min klient konto i [indklagede], nr. -369."

Den 13. september 2002 overførte indklagede de 84.883,67 kr. i henhold til advokatens anmodning. Ved indklagedes skrivelse af samme dato fik klageren meddelelse om overførslen.

Ved skrivelse af 3. oktober 2002 gjorde klageren indsigelse imod overførslen, som klageren gjorde gældende var sket uden hendes viden og accept.

Ved skrivelse af 15. oktober 2002 henviste indklagede klageren til at gøre et eventuelt krav gældende mod advokaten.

Da klageren fastholdt sit krav, anmodede indklagede ved skrivelse af 15. oktober 2003 advokaten om at dokumentere fuldmagten, der dannede grundlag for overførslen. Ved skrivelse af 20. oktober 2003 anførte advokaten bl.a.:

"Fondsmidler på 84.883,67 havde i årevis stået på en uforrentet konto i [indklagede], hvor [klageren] på alle mulige måder havde forsøgt at få midlerne frigivet.

Herefter henvendte hun sig til mig, og det lykkedes mig at få midlerne frigivet.

Som i en hvilken som helst anden sag skal beløbet indbetales til den advokat, der har ført sagen, og i den forbindelse skal jeg henlede Deres opmærksomhed på den korrespondance, der har været mellem [klageren] og [indklagedes] juridiske afdeling.

Jeg beder Dem […], og samtidig beder jeg Dem meddele mig, om De er enig med mig i, at det omtvistede beløb skal udbetales til advokaten, der ellers ikke vil få det salær, der var forbundet med sagen, når klienten er insolvent og har været det i mange år."

På baggrund af en klage fra klageren over advokaten traf Advokatnævnet den 15. april 2004 bl.a. følgende afgørelse:

"Vedrørende adfærdsklagen:

Da det ikke nærmere er oplyst, hvem der er berettiget til endeligt at oppebære fondsmidlerne, har nævnet ikke grundlag for at afgøre, om det er i strid med god advokatskik, at [advokaten] fik midlerne udbetalt til sig og modregnede beløbet på 84.833,67 i sit salærtilgodehavende, hvorfor klagen afvises."

Parternes påstande.

Den 5. maj 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 84.883,67 kr. med tillæg af renter fra den 13. september 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indeståendet på kontoen ikke stammer fra en række indskydere men alene fra M.

M tog initiativ til at oprette legatet og opfordrede i den forbindelse til, at der blev foretaget indskud, hvilket imidlertid ikke skete. Det var således kun M selv, der indskød midler.

Da fonden ikke blev gyldigt stiftet, tilhører indeståendet hende, der sidder i uskiftet bo efter M.

Indklagede var ikke berettiget til uden hendes viden og accept at udbetale indeståendet til advokaten. En advokats fuldmagt fra en klient omfatter ikke en fuldmagt til at modtage betaling.

Indklagede var klar over, at det retteligt var hende, der kunne disponere over indeståendet på kontoen. Indklagede har ikke haft føje til at tro, at indeståendet med frigørende virkning kunne udbetales til advokaten eller andre.

Såfremt indklagede var af den opfattelse, at advokaten kunne disponere over midlerne, havde det været naturligt blot at underrette denne om gennemførelsen af transaktionen. Indklagede fremsendte i stedet en meddelelse om overførslen til hende.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen for­udsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Efter det oplyste stammer indeståendet på kontoen fra en indsamling, hvilket må betyde, at det tilhører indskyderne. Klageren har således ikke retmæssigt krav på beløbet, hvorfor sagen også af den grund bør afvises af Ankenævnet, idet sagen ikke vedrører en konkret formueretlig tvist mellem klageren og indklagede.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man ikke har haft anledning til at betvivle, at advokaten var bemyndiget til at få indeståendet udbetalt. Dette bestyrkes af, at klageren først gjorde indsigelse ca. tre uger efter, at hun var gjort bekendt med overførslen.

Indklagede har aldrig som forudsat ved etableringen af kontoen modtaget dokumentation for, hvem der kunne disponere over kontoen.

Udbetalingen skete i tillid til, at advokaten ville disponere korrekt over beløbet.

Advokaten har efterfølgende fastholdt, at han var bemyndiget til at modtage det overførte beløb.

Klageren opnår en uberettiget berigelse, såfremt klagen tages til følge.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at klagen bør afvises.

Ankenævnet finder, at indklagede på grundlag af klagerens advokats skrivelse af 11. september 2002 berettiget kunne lægge til grund, at advokaten var berettiget til at få indeståendet på den omhandlede konto udbetalt. Ankenævnet finder derfor, at udbetalingen skete med frigørende virkning for indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.