Indsigelse mod at hæfte for kredit samt renter og omkostnin-ger, idet kreditten var indfriet
| Sagsnummer: | 59 /2022 |
| Dato: | 22-12-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for kredit samt renter og omkostnin-ger, idet kreditten var indfriet |
| Indklagede: | Vestjysk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for kredit samt renter og omkostninger, idet kreditten var indfriet.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i Vestjysk Bank (tidligere Sparekassen Farsø og Den Jyske Sparekasse).
M ejede en helårsejendom (herefter E1) og en fritidsejendom (herefter E2). M havde finansieret købet af E2 ved et lån i banken, og klagernes søn kautionerede for M’s gæld.
Endvidere var M ejer af et anpartsselskab (herefter S).
Klagerne har fremlagt en udateret håndpantsætningserklæring, hvoraf fremgår, at Sparekassen Farsø havde håndpant på 150.000 kr. i et ejerpantebrev med pant i E2. Det fremgår af erklæringen, at den blev udskrevet den 11. februar 2004.
Den 28. april 2011 fik M en kassekredit på 100.000 kr. i Sparekassen Farsø. Det fremgik af kreditkontrakten, at der var tale om en ændring af en bestående kredit -724.
Samme dag fik M en kassekredit -835 på 500.000 kr. i Sparekassen Farsø. Af kontrakten fremgik:
”Debitor har af Sparekassen Farsø fået tilsagn om en kreditramme på DKK 500.000,00, som er en ændring af bestående kredit.
Afvikling
Kreditrammen nedskrives med DKK 500.000,00, på en gang, den 30-09-2011.
Førtidig tilbagebetaling kan ske til kassekreditkontoen, kontonummer [-835].
Renter og omkostninger
…
Den årlige rente er variabel og udgør p.t. 7,29250 %.
…
Jeg har modtaget og gjort mig bekendt med ”Sparekassen Farøs almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet og eventuel sikkerhedsstillelse. Jeg har modtaget kopi af denne kreditaftale.”
Den 23. september 2011 indgik M og Sparekassen Farsø en ny aftale vedrørende kassekredit -835. Af kontrakten fremgik:
”Afvikling
Kreditrammen indestår uden nedskrivning indtil videre.
…
Debetrente
Den årlige rente er variabel og udgør p.t. 8,11000 %.
…
Jeg har modtaget og gjort mig bekendt med ”Sparekassen Farøs almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter”, som også gælder for lånet og eventuel sikkerhedsstillelse. Jeg har modtaget kopi af denne kreditaftale.”
Kreditkontrakterne af 28. april 2011 og 23. september 2011 var ikke underskrevet af vitterlighedsvidner.
Ved brev af 2. september 2019 til banken kommenterede M på vegne af S på et mødereferat fra banken. M anførte, at der i referatet manglende orientering om beløbet på 500.000 kr., samt at han ønskede historikken omkring lånet.
Ved brev af 30. september 2019 til banken indkaldte M på vegne af S til et møde. M anførte, at han på mødet blandt andet ønskede at få oplyst baggrunden for lånet på 500.000 kr.
Ved e-mail af 2. december 2019 til banken skrev M fra S’ e-mailadresse, at der var tale om en erhvervskassekredit, og at der i cirka 10 år var trukket renter fra klagernes private konto, hvilket var urimeligt.
Ved brev af 18. september 2020 til banken skrev M blandt andet, at lånet var oprettet som et erhvervslån, og at beløbet på 500.000 kr. ifølge kontoudskrifter fremvist af klagerne, var indbetalt til banken.
Ved e-mail af 14. november 2020 til banken anmodede klagernes advokat om en række oplysninger. Af e-mailen fremgik:
”Har I mulighed for at sende kopi af kontoudskrifter tilbage til år 2008, således at det kan ses,
…
2. hvortil og –fra overførslerne på kt.nr. [-835] er sket. Jeg har en konto-udskrift, der går fra 17.9.2008, hvor kontoen ses oprettet og frem til den 1.10.2012, hvor saldoen er på kr. -499.865,06. Hvad er der sket med denne saldo? og kontoen derefter. Jeg vil også gerne have en kopi af lånedokumentet og vilkårene herfor.
3. bevægelserne på de konto, som er nævnt i ovennævnte 2 konti. …”
Den 10. juni 2021 underskrev M ”Aftale om Oprettelse af konto i forbindelse med salg og evt. indfrielse af prioriteter”. Af aftalen fremgik, at M indgik aftale om rådgivning, indfrielse og øvrige ekspeditioner i forbindelse med hans indfrielse af realkreditlån og eventuelt salg af E2. Af aftalen fremgik blandt andet, at 150.000 kr. fra ejerpantebrevet blev overført til konto -835 efter provenuets frigivelse.
Banken har oplyst, at M solgte E2 i 2021. Endvidere har banken oplyst, at provenuet fra salget af ejendommen ikke dækkede bankens tilgodehavende, hvorfor banken henvendte sig til kautionisten, der indfriede det tilbageværende beløb.
Den 12. juli 2021 indgik der 150.000 kr. på konto -835 med teksten ”Frigivet/Ejerpant”, og 374.594,52 kr. indgik på kontoen med teksten ”Kautionsindfr [kautionistens navn].”
Ved besked i netbank af 13. juli 2021 til M skrev banken:
”Emne: Kredit nr. [-835]
Hej [M]
Vi har modtaget indbetaling kr. 150.000 fra salg af sommerhuset [E2]
Beløbet har nedskrevet gælden på ovennævnte konto.
Til orientering er restbeløbet kr. 373.472,54 + renter i dag indfriet ved kautionisten [kautionistens navn]. I den forbindelse får kautionisten overdraget pantet i [E1].”
Samme dag læste M netbankbeskeden.
Ved brev af 13. juli 2021 til banken skrev M:
”Vedrørende samtaler /dialoger med [medarbejder i banken] fremsendes hermed mine kommentarer vedrørende lån på kr. 500.000,00
1. Vi har utallige gange henvist til at Den Jyske Sparekasse V/ [medarbejder i banken] skulle henvise til det påståede lån og på min foranledning fremvise følgende
2. Lånedokument.
3. Låneoptagelsen dvs. vilkår + afdrag + løbetid osv.
4. Jeg har henvist til, at lånet for længst er udbetalt. …
5. Jeg [er] på ukorrekte fremgangsmåder blevet opkrævet renter + omkostninger gennem flere år med ca. 30.000,00 pr. år. Beløbene er på ukorrekte fremgangsmåder opkrævet ved at mine mangeårige pensioner er anvendt til betaling.
6. Vi har krævet de 500.000.00 retur på grund af at vores personlige kautionist [kautionistens navn] er blevet stillet til ansvar for dette ikke eksisterende lån – lånet er ifølge [medarbejder i banken] indfriet uden mit kendskab og deltagelse i bl.a. møde. …”
Ved e-mail af 13. juli 2021 til S skrev banken til M, at klagerne ville modtage kontoudskrift på den udgåede konto med specifikationer, og banken henviste til sine tidligere besvarelser.
Ved brev af samme dato til banken skrev M:
”… 1. Vi ([H]) har fremsendt skrivelse til dig i dag d. 13/7 2021 vedrørende spørgsmål om bl.a. renteberegninger på kr. 326,25 vær venlig at fremsende udskrift/beregning på rentemetoden og hvordan beløbet fremkommer? Er rentebeløbet et årligt beløb?
2. Vedrørende dit fremsendte omkring indfrielse af kr. 373.472,54 + renter (ingen beregning vedlagt?) du bedes annullere denne indfrielse på grund af:
a. Lånet kr. 500.000.00 har vi tidligere drøftet og der er ikke dokumentation for dette beløb det har vi tidligere drøftet.
b. Vi har utallige gange udbedt om at få tilsendt dette dokument og baggrunden for lånet det gælder også på hvilke vilkår lånet er oprettet + løbetid.
c. De kr. 150.000.00 fra salg af [E2] blev indbetalt til en dækning af gæld i mit tidligere firma [S] og dermed en nedbringelse af gælden i det konkursramte selskab.
d. På grund af jeres udlægning omkring de kr. 500.000.00 orienterer jeg min advokat [personnavn] og foranlediger følgende:
1. Vi anerkender ikke lånet på jeres betingelser –
2. Vi kræver renter + øvrige omkostninger tilbageført det gælder fra 1/1 2016 til dd. med et årligt bidrag renter + omkostninger tilbageført (Adv. Beregner beløbet)
3. På ca. 6 år har I helt uberettiget hævet de årlige renter på min private konto – min årlige indtægt har været alm. pension, at I har været beløbene på den fremgangsmåde er meget tvivlsomt og undersøges nærmere. …”
Ved brev af 24. august 2021 til klagerne fremsendte banken aftalerne underskrevet af M den 28. april 2011 og henviste til aftalernes vilkår. Banken anmodede om dokumentation for det af M oplyste om, at lånet skulle være tilbagebetalt. Banken bekræftede, at renterne i en periode var trukket på M’s lønkonto, hvor hans pension også indgik, samt at dette var i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.
Ved brev af 24. august 2021 til banken skrev M blandt andet, at han havde udskrifter for 2012, der indeholdt en opgørelse af lånet, og at lånet var bortfaldet i 2012. Endvidere spurgte M, hvorfor der ikke blev trukket renter fra 2012 til 2016, og han anmodede om lånedokumenter.
Ved brev af 24. oktober 2021 til banken skrev M med henvisning til et møde mellem parterne blandt andet:
”Lån kr. 500.000,00 som oplyst forholder jeg mig til vedlagte kopi fra Sparekassen Farsø udskrevet d. 27/4 2011.
Der står klart oplyst, at kreditrammen nedskrives med kr. 500.000,00 på en gang d. 30/9 2011 det er samme tidspunkt jeg altid har henvist til dvs. min underskrift d. 28/4 2011 var midlertidig gældende som aftalt i ½ år de forpligtelser jeg har opfyldt 100 % ved indfrielsen pr. d. 30/9 2011. Det fremgår samtidig af kontoudskrift d. 21/10 2012 (det årlige kontoudskrift) at kontoen er 0,00.”
Ved e-mail af 15. september 2021 til M skrev banken blandt andet:
”Til dine punkter 1-3, har banken flere gange, senest ved min skrivelse af 24. august 2021 fremsendt de dokumenter, banken er i besiddelse af. Hvis dit spørgsmål [går] på de oprindelige lånedokumenter, som blev afløst af aftalerne vedlagt min nævnte skrivelse, findes disse ikke længere. Da gælden og dens størrelse anerkendes i de fremsendte dokumenter, har banken ikke gemt de oprindelige dokumenter. …
Vedrørende punkt 5 har det løbende været sådan, at renterne er blevet inddækket via forskellige konti tilhørende enten dig, [H] eller [S]. Jeg vedlægger kontoudtog, hvoraf dette fremgår. Angående dit spørgsmål om renter i perioden 2012 – 2016 vedlægges kontoudtog hvoraf fremgår, at der er tilskrevet renter, og at disse er inddækket på tilsvarende vis. …”
Ved brev af 15. september 2021 til banken skrev M blandt andet, at afslutningen på lånet skete ved sammenlægningen af Sparekassen Farsø og Den Jyske Sparekasse.
Banken har fremlagt kontoudskrifter for M’s erhvervskredit -835 for perioden fra den 19. september 2008 til den 13. juli 2021. Af udskrifterne fremgår, at saldoen pr. 31. december 2008 udgjorde -1.169,15 kr. Den 31. december 2009 udgjorde saldoen -488.037,28 kr. I perioden fra 2010 til 2020 udgjorde saldoen hvert år den 31. december omkring -500.000,00 kr.
Parternes påstande
Den 15. februar 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal fritage M for at hæfte for kreditten på 500.000 kr. og tilbagebetale renter og omkostninger.
Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at lånet på 500.000 kr. ikke findes længere, og at banken ikke kan dokumentere, at det findes. Lånet blev indfriet den 30. september 2011.
Banken anfører, at der er indgået låneaftaler med betegnelsen ”mange år tilbage”. Kontoen blev oprettet i 2008 med udløb den 30. september 2011.
Banken bør fremlægge de originale lånedokumenter, uanset oprettelsestidspunktet. Han har ret til dokumentation for lånet og krav på at få oplyst indholdet af aftalerne. Han kræver dokumenter med de indgåede aftaler, dvs. lånets indhold, indfrielsesdato, renteberegning, garantistillelse for lånet, underskrifter fra eventuelle vitterlighedsvidner mm. Banken har alene udleveret kopi af kontoudskrifter.
De har i mange år klaget over lånet til banken.
M har tidligere fremsendt kontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at lånet er indfriet blandt andet ved indbetaling af overskydende beløb.
Lånet blev oprettet til S og var en del af selskabets driftskapital. Pr. den 1. januar 2016 ændrede banken lånet fra et erhvervslån til et privat lån. Fra 2016 blev renterne således trukket på hans private konto, selvom der var tale om et erhvervslån. Han har ikke modtaget oplysninger om omlægningen, og hvem der udførte opgaven. Uanset omlægningen i 2016 har han siden udløbsdatoen den 30. september 2011 hvert år stillet spørgsmål til revisoren omkring lånet.
Vedrørende indfrielsen af lånet pr. den 13. juli 2021 er der foretaget opgørelse uden hans kendskab, men angiveligt udført af en revisor på vegne af hans søn, der var kautionist.
De 500.000 kr. blev betalt den 30. september 2011, og hvis banken kræver yderligere betaling af 500.000 kr., må der være ydet to lån á 500.000 kr. med samme kontonummer. Bankens påstand herom kræver dokumentation.
Banken anfører, at han ikke var i stand til at foretage indfrielsen af lånet og anførte, at kassekreditkontrakten blev afløst af en ny kassekreditkontrakt. Det kræver en total redegørelse fra banken. Det lån, der henvises til, blev oprettet i hans selskab og var en kassekredit i firmaet, der ikke på daværende tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder. Hvis banken mener, at der blev indgået en ny kassekredit, bør banken fremlægge aflysning af tidligere dokument og nyt dokument indeholdende aftalerne, det vil sige afvikling, tidsramme, vitterlighedsvidner mm. Banken bør dokumentere sit udsagn, om at han ikke var i stand til at indfri lånet.
Det er ikke troværdigt, at banken oplyser, at de to kontrakter, der henvises til, udgør et samlet dokument.
Der har undervejs i forholdet til banken været flere sammenlægninger og opkøb. M’s første kundeforhold var med Sparekassen Farsø, der indgik samarbejde med Den Jyske Sparekasse og senest Vestjysk Bank. Der har været en del rådgivere med uløste problemer, herunder problemer med manglende afslutninger af lån og dokumenter.
Vestjysk Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at M mange år tilbage indgik en kreditaftale med banken, der løbende blev fornyet, senest den 28. april 2011.
Af de i sagen fremlagte dokumenter fremgår det, at M den 28. april 2011 underskrev en kassekreditkontrakt med banken. Af kontrakten fremgår, at denne ”nedskrives med 500.000 kr. på en gang, den 30.9.2011”. Det fremgår ligeledes, at ”den årlige rente er variabel og udgør p.t. 7,29250 %”. Det nævnte lån skulle således indfries den 30. september 2011. Da M ikke var i stand til at foretage indfrielsen, blev kassekreditkontrakten afløst af en ny kassekreditkontrakt, underskrevet af M den 23. september 2011. Af denne kontrakt fremgår, at ”kreditrammen indestår uden nedskrivning indtil videre”, altså uden afvikling. Ligeledes fremgår renten af kontrakten, idet det fremgår af kontrakten, at ”den årlige rente er variabel og udgør p.t. 8,11000 %”
Den underskrevne kreditkontrakt af 28. april 2011 er fremlagt som dokumentation for eksistensen af kreditten. Kontoen udviklede sig over årene, som det fremgår af de vedlagte kontoudskrifter.
Der blev i forbindelse med kreditten etableret forskellige sikkerheder, herunder et ejerpantebrev stort 150.000 kr. i E2. Denne ejendom solgte M i 2021, og der blev indgået aftale med M om anvendelse af det i den forbindelse indkommende provenu. Provenuet dækkede ikke hele bankens tilgodehavende, hvorfor banken henvendte sig til kautionisten, klagernes søn, der indfriede det tilbageværende beløb.
Det tilgodehavende, klagen vedrører, blev således indfriet, dels ved provenu fra salg af E2, dels af kautionisten. Det bemærkes i forbindelse med kautionistens indfrielse, at kautionisten er enig i opgørelsen af bankens tilgodehavende. Det er banken ubekendt, om kautionisten har rejst krav mod M om betaling af det beløb, kautionisten har betalt banken. Hvis dette er tilfældet, skal eventuelle indsigelser rejses mod kautionisten og ikke mod banken, hvorefter kautionisten kan rette henvendelse til banken. Siden indfrielsen har banken ikke rejst krav om betaling af lånet/kreditten, da bankens tilgodehavende er indfriet.
Af de allerede fremlagte dokumenter fremgår, at M i 2011 underskrev de for sagen relevante lånedokumenter i eget navn, og det er derfor M, der er låntager på lånet. Skulle klagerne være af den opfattelse, at gælden til banken er indfriet af M, eller at M ikke er rette låntager, bedes dette dokumenteret.
Banken har afviste at drøfte kautionistens forhold med M, da dette vil være i strid med bankhemmeligheden.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden henvist til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2 og nr. 4. Henvisningen til nr. 2 skal ses i den sammenhæng, at der ikke er et økonomisk mellemværende mellem banken og klagerne. Bankens tilgodehavende er indfriet af kautionisten. Henvisningen til nr. 4 skal ses i sammenhæng med, at det vil være nødvendigt at foretage en omfattende bevisførelse, herunder vidneafhøring af den personkreds der er nævnt i klagers skrivelse, for at afvise klagernes påstande.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og H, var kunder i Vestjysk Bank (tidligere Sparekassen Farsø og Den Jyske Sparekasse).
Den 28. april 2011 fik M en kassekredit på 500.000 kr. i Sparekassen Farsø. Det fremgik af kreditkontrakten, at der var tale om en ændring af en bestående kredit, og at kreditrammen den 30. september 2011 skulle nedskrives med 500.000 kr. Den 23. september 2011 indgik M og Sparekassen Farsø en ny aftale vedrørende kassekreditten, hvoraf fremgik, at kreditrammen indestod uden nedskrivning indtil videre.
Den 12. juli 2021 indgik 150.000 kr. på kassekreditten som følge af frigivet ejerpant ved salg af M’s ejendom. Et beløb på 374.594,52 kr., der blev indfriet af en kautionist, indgik ligeledes på kassekreditten. M’s kredit var herved indfriet.
Ankenævnet finder det godtgjort, at M, indtil indfrielsen den 12. juli 2021, hæftede for kreditten på 500.000 kr. over for Vestjysk Bank, som følge af at M i april og september 2011 underskrev kassekreditkontrakterne vedrørende kreditrammen på 500.000 kr. Dette uanset at banken ikke er i besiddelse af de oprindelige lånedokumenter.
På baggrund af sagens oplysninger finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at M indfriede kreditten på 500.000 kr. i 2011, 2012 eller på et andet tidspunkt, hvorfor banken ikke pålægges at tilbagebetale de på kreditten opkrævede renter og omkostninger.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.