Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Håndpantsat til sikkerhed for fælles lån samt ægtefælles engagement. Krav om udlevering mod indfrielse af fælles lån.

Sagsnummer: 39 /1998
Dato: 09-11-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Ejerpantebrev - frigivelse af håndpantsætning
Ledetekst: Håndpantsat til sikkerhed for fælles lån samt ægtefælles engagement. Krav om udlevering mod indfrielse af fælles lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om klagerens krav på udlevering af to ejerpantebreve håndpantsat til indklagede til sikkerhed for klagerens og dennes ægtefælles gæld til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved skøde af 28. marts 1993 overdrog klagerens ægtefælle M til klageren den ejendom, der tjener til fælles bolig for parret. Indklagede havde inden overdragelsen sikkerhed i ejendommen i form af et ejerpantebrev på 100.000 kr. og et skadesløsbrev på 100.000 kr., som lå til sikkerhed for ægtefællens gæld til indklagede.

Den 10. juni 1993 underskrev klageren og M gældsbrev (-593) vedrørende et lån på 445.000 kr. I gældsbrevet anføres, at der til sikkerhed gives håndpant

"Ifølge almindelig håndpanterklæring ... Pantet tilhører ... [klagerens ægtefælle]. Ifølge almindelig håndpanterklæring ... Pantet tilhører ... [klageren]. Såfremt håndpant er stillet af debitor, hæfter pantet sekundært for, hvad debitor i øvrigt er eller måtte blive [indklagede] skyldig."

Klageren underskrev samtidig håndpantsætningserklæring, hvorefter hun "til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad jeg og/eller [M] til enhver tid måtte eller være blive sparekassen skyldig" håndpantsatte to ejerpantebreve på henholdsvis 100.000 kr. og 105.000 kr. med pant i ejendommen. Klagerens gæld til indklagede havde indtil da bestået af et statsgaranteret studielån.

I juni måned 1994 indgik M og indklagede en indefrysningsaftale vedrørende M's gæld til indklagede på 1.568.460 kr. Ifølge aftalen skulle 445.000 kr. afvikles i henhold til særskilt aftale tillige med 300.000 kr., hvorefter indklagede ville give saldokvittering for restbeløbet på 823.460 kr. Det fremgik, at indklagede til sikkerhed havde pant i bl.a. ejerpantebrevene i klagerens ejendom.

I andet halvår 1997 gennemførte klageren en omprioritering af sin ejendom. Den 10. september 1997 fremsendte M på vegne klageren 385.492,37 kr. til indfrielse af afviklingslånet på 445.000 kr. Af skrivelsen fremgår:

"På vegne [klageren] fremsendes hoslagt til frigivelse af 2 stk. ejerpantebreve store henholdsvis kr. 100.000,00 og kr. 105.000,00 med pant i [klagerens ejendom] og indfrielse af lån, konto nr. -593, kr. 385.492,37 i check."

Den 11. september 1997 indsatte indklagede checkbeløbet på lånet, hvis saldo herefter var 14.821 kr.

Ved skrivelse af 16. september 1997 til M anførte indklagede:

"Der vedlægges hermed kvittering for indbetaling af kr. 385.492,37 til indfrielse af lån nr. -593. Lånet indfries først endeligt, når ydelsen pr. 11.9.97 indgår via betalingsservice.

Vi ser os desværre ikke i stand til at frigive de deponerede ejerpantebreve, idet de er deponeret til sikkerhed for alt hvad du og [klageren] til enhver tid er skyldig [indklagede], og i henhold til indefrysningsaftale, kan der først gives saldokvittering til dig, når yderligere kr. 300.000,- er afviklet - og der kan vi først frigive ejerpantebrevene, når dette beløb også er afviklet."

Ved skrivelse af 17. september 1997 til indklagede anførte M på klagerens vegne, at indklagede var forpligtet til at frigive ejerpantebrevene. M truede med at udtage stævning mod indklagede, såfremt ejerpantebrevene ikke straks blev udleveret. Ved skrivelse af 18. samme måned fremsendte indklagede ejerpantebrevene og anførte:

"Som anført af Dem i brev af 17.9.97, gør De opmærksom på, at pantsætter altid kan få frigivet ejerpant, mod at betale pantets pålydende, vi har derfor udskiftet pantet i ejerpantebrevene med indestående kr. 205.000.

.....

Af det fremsendte beløb, er

kr. 205.000,- indsat på deponeret konto, som afløsning for ejerpantebrevene, som håndpant til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad [klageren] og/eller [M], til enhver tid måtte være eller blive Sparekassen skyldig. kr. 180.492,37 er indgået på lån nr. -593, som ekstraordinært afdrag."

Den 18. september 1997 overførtes via betalingsservice 14.821 kr. til lånet. Af kontoudskrift for lånet fremgår, at indklagede samme dag under anførslen "rettelse" hævede 205.000 kr., således at lånets saldo efter betaling af ydelsen på 14.821 kr. udgjorde 205.000 kr. (negativ).

Der fandt herefter yderligere korrespondance sted mellem M og indklagede om den opståede tvist, hvorunder indklagede anførte, at man ikke var forpligtet til at frigive klagerens sikkerhedsstillelse, før de sikrede forpligtelser alle var fuldt indfriede.

Ved skrivelse af 23. december 1997 meddelte indklagede, at klagerens lån var i restance med 14.821 kr. Ved skrivelse af 29. januar 1998 meddelte indklagede, at lånet ville blive opsagt til indfrielse, medmindre restancen blev betalt inden 8 dage.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lån -593 er indfriet.

Indklagede har nedlagt følgende påstand:

"principalt

at indklagede frifindes og frigiver det deponerede beløb, og at klager tilbageleverer de udleverede ejerpantebreve, som sikkerhed for [M's] engagement med banken,

subsidiært

at indklagede frifindes og frigiver det deponerede beløb, og at klager stiller sikkerhed svarende til de udleverede ejerpantebreve, som sikkerhed for [M's] engagement med banken."

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det ved fremsendelsen af de 385.492,37 kr. nøje blev angivet, at beløbet skulle indgå på hendes lån. Indbetalingen blev således også bogført på lånet. Efter betalingen af restsaldoen via betalingsservice den 18. september 1997 var lånet derfor indfriet. Det var uberettiget af indklagede at hæve 205.000 kr. fra lånekontoen. Indklagede var ved modtagelsen af de ca. 385.000 kr. forpligtet til at frigive sikkerhederne, hvis værdi var mindre end det indbetalte beløb. Indklagede frigav ejerpantebrevene og kan ikke udøve fortrydelsesret vedrørende frigivelsen.

Indklagede har anført, at man ved klagerens overtagelse af M's ejendom betingede sig, at de eksisterende sikkerheder for M's engagement fortsat skulle bestå. Ejerpantebrevene var stillet til sikkerhed for klagerens og M's gæld. Ved fremsendelsen af de ca. 385.000 kr. blev alene lånet på oprindelig 445.000 kr. indfriet, medens M fortsat skyldte 300.000 kr. i henhold til indefrysningsaftalen. Indklagede var derfor ikke forpligtet til at udlevere ejerpantebrevene. Da klageren ønskede ejerpantebrevene udleveret med henblik på, at en omprioritering kunne falde på plads, var indklagede indstillet på at udskifte ejerpantebrevene med anden sikkerhed, hvilket er baggrunden for deponeringen af de 205.000 kr. Fremsendelsen af ejerpantebrevene til klageren skyldtes ikke truslen om sagsanlæg, men var alene et udslag af imødekommenhed.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Pantsætteren af et ejerpantebrev må som udgangspunkt have ret til at kræve ejerpantebrevet udleveret mod til panthaveren at betale et beløb svarende til ejerpantebrevets hovedstol. Dette er for så vidt heller ikke bestridt af indklagede, hvis standpunkt synes at være, at man har været berettiget til at afskrive det indbetalte beløb - som oversteg de to ejerpantebreves hovedstole - på klagerens ægtefælles øvrige gæld frem for på fælleslånet. Ankenævnet finder imidlertid, at klageren efter overdragelsen af ejendommen og ejerpantebrevene til hende med føje kunne forudsætte, at ejerpantebrevene herefter primært skulle tjene til sikkerhed for det lån, for hvilket hun påtog sig at indtræde som meddebitor. Udformningen af pantsætningsbestemmelsen i gældsbrevet vedrørende dette lån var egnet til at bestyrke denne opfattelse, og udformningen af håndpantereklæringen findes ikke at medføre nogen ændring heri.

Efter det anførte findes klageren at have krav på, at det indbetalte beløb på 385.492,37 kr. anvendes til indfrielse af fælleslånet, som efter den yderligere betaling af 14.821 kr. må anses for indfriet.

Klagerens påstand tages herefter til følge, hvorfor

Indklagede skal anerkende, at lån -593 er indfriet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.