Afgørelse

Indsigelse mod krav i henhold til lån og økonomikonto.

Sagsnummer:	24/2006
Dato:	04-07-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen
Klageemne:	Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod krav i henhold til lån og økonomikonto.
Indklagede:	BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav i henhold til et lån og en økonomikonto.

Sagens omstændigheder.

Indklagede er en del af Danske Bank.

Indklagede har fremlagt kontoudskrifter fra 1990'erne for en økonomikonto (konto nummer -002) i Danske Bank. På kontoudskrifterne var kontohaveren i perioden indtil den 30. september 1991 registreret ved navnet XX. I den efterfølgende periode var kontohaveren registreret ved navnet XY, der svarer til klagerens navn. Kontohavers adresse var uændret. I perioden 28. juni 1991 - 29. november 1991 blev der overført 500 kr. pr. måned fra økonomikontoen til en konto nummer -588. Den 2. december 1991 blev den seneste overførsel tilbageført. Den 10. december 1991 blev der hævet renter på 385,06 kr., og kontoen udviste herefter en saldo på 10.320,82 kr. (negativ). Den automatiske tilskrivning af renter på kontoen ophørte herefter.

Den 14. maj 1993 blev kontoen afskrevet med en saldo på 9.759,86 kr.

Ifølge gældsbrev af 17. april 1991 forhøjede Danske Bank et lån (konto nummer -588) med 2.500 kr. til 28.341,61 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. første gang den 30. juni 1991. Låntagers navn og adresse svarede til den på samme tidspunkt registrerede kontohaver (XX) på økonomikonto nummer -002.

Ifølge kontoudskriften for lånet blev afviklingen misligholdt i december 1991, hvor restgælden var 28.840,15 kr.

I årene 1993-2003 sendte Danske Bank pr. den 31. december en saldomeddelelse til klageren, hvoraf der fremgik en gæld på 38.600,01 kr., svarende til gælden på økonomikontoen og lånet (9.759,86 kr. + 28.840,15 kr.).

Pr. den 31. december 2004 sendte Danske Bank en årsoversigt til klageren, hvoraf det fremgik, at klagerens engagement bestod af to indlånskonti med et mindre indestående på hver og en misligholdt fordring på 38.600,01 kr. Med en stjernemarkering var det anført, at den ene indlånskonto var klagerens konto hos indklagede.

Den 31. december 2005 sendte indklagede en årsoversigt til klageren, hvoraf det fremgik, at klagerens engagement bestod af to indlånskonti med et mindre indestående på hver og en misligholdt fordring på 38.600,01 kr. Ved en stjernemarkering var det anført, at den ene indlånskonto og den misligholdte fordring vedrørte konti i Danske Bank.

Parternes påstande.

Den 28. januar 2006 har klageren indgivet en klage over indklagede til Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal frafalde kravet på 38.600,01 kr., og at indklagede skal medvirke til at modtage penge fra udlandet.

Indklagede har under sagen nedsat kravet i henhold til lånet til 25.841,61 kr., idet beløbet på 28.840,15 kr. indeholder renter, der nu er forældede. Det samlede krav er herefter opgjort til 35.601,47 kr. (25.841,61 kr. + 9.759,86 kr.) Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår denne del af klagen.

Til klagerens krav om medvirken til modtagelse af penge af fra udlandet har indklagede påstået afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke skylder indklagede noget beløb. Kravet er grundløst og forældet.

Han har ikke underskrevet gældsbrevet og har ikke modtaget noget beløb i henhold til det påståede lån. Han har heller ikke haft nogen økonomikonto med negativ saldo. De af indklagede fremlagte kontoudskrifter er forfalskninger.

Det bestrides, at han havde navnet XX i 1990'erne.

I 1986/1987 optog han et lån i Danske Bank, men dette blev tilbagebetalt i 1988/1989.

Han havde et dankort, der var udstedt af Danske Bank. Kortet blev misbrugt af restaurant (navn), som er kendt for misbrug af dankort. Dankortet blev også "lånt" af taxavognmændene (navne), mens han sov om dagen. De pågældende flygtede til Sverige med alle svindelpengene. Det er urimeligt, hvis han skal betale for andres svindel med hans dankort.

Det er usandsynligt, at han skulle have fortaget de mange "køb" á 200 kr., der fremgår af de fremlagte kontoudskrifter. Indklagede bør oplyse, hvor transaktionerne er foretaget. Det bestrides, at der er tale om checkbetalinger.

Indklagede bør yde almindelig bankservice, herunder medvirke til at modtage penge fra udlandet.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren hæfter for den af ham stiftede gæld i henhold til lån nr. -588 og konto nr. -002 på i alt 35.601,47 kr. med tillæg af fem års renter.

Gælden blev stiftet i Danske Bank, som indklagede nu er en del af, og fordringen blev derfor medtaget på årsoversigten.

Klageren skiftede navn i 1991, hvilket fremgår af kontoudskrifterne for økonomikontoen.

Af kontoudskrifterne for økonomikontoen for perioden 1. januar 1991 - 31. december 1992 fremgår, at der ikke er fortaget hævninger med Dankort men hævninger ved brug af checks. Det er ikke muligt at fremskaffe kopier af checkblanketterne.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at spørgsmål om modtagelse af penge fra udlandet er afgjort ved Ankenævnets kendelse nr. 438/2003.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren i 1991 havde et lån og en økonomikonto hos Danske Bank, og at engagementet blev misligholdt.

Den misligholdte fordring fremgik pr. den 31. december 2005 af årsopgørelsen fra indklagede, der er en del af Danske Bank.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at gælden er blevet indfriet, eller at indklagede på grund af misbrug af klagerens dankort eller på anden måde har pådraget sig et ansvar for gælden.

Kravet, der nu opgøres til 35.601,47 kr., er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4, og er således ikke forældet. Kravet på fem års renter af dette beløb kan heller ikke tilsidesættes, jf. forældelsesloven af 1908, hvorefter renter, der har været forfaldne i mere end fem år, er forældede.

Spørgsmålet om indklagede er forpligtet til at medvirke til modtagelse af pengebeløb fra udlandet til klageren er afgjort ved Ankenævnets kendelser nr. 65/2002 og 438/2003, hvorfor denne del af klagen afvises.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens påstand om indklagedes medvirken til modtagelse af pengebeløb fra udlandet. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.