Afgørelse

Indsigelse om forældelse af krav i henhold til frivilligt forlig fra 2004.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om forældelse af krav i henhold til frivilligt forlig fra 2004.

Sagens omstændigheder

Den 15. april 2004 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende overtræk på i alt 58.813,06 kr. på to konti i Nordea Bank. Det fremgik, at klageren skulle afvikle gælden med 1.500 kr. om måneden fra juni 2004.

Banken har oplyst, at gælden blev overført til en fordringskonto -982. Klageren indbetalte i alt 13.500 kr. på gælden, og i februar 2005 stoppede han med at betale. På dette tidspunkt udgjorde gælden 55.522,75 kr.

I september 2005 indbragte banken sagen for fogedretten, men sagen blev afvist, da klageren i maj 2005 havde afgivet insolvenserklæring.

Den 14. december 2007 skrev banken til klageren og meddelte, at gælden på fordringskonto -982 udgjorde 55.522,75 kr., og at der fortsat ville blive lagt renter til gælden.

Den 4. juni 2015 modtog klageren et brev fra bankens inkassoadvokat, hvori han blev anmodet om at betale gælden på i alt 91.177,98 kr. opgjort som en hovedstol på 55.522,75 kr., renter på 32.492,73 kr. og inkassoomkostninger på 3.162,50 kr.

Banken har fremlagt Generelle vilkår for privatkunder, der gælder i alle forretningsforhold mellem banken og dens privatkunder (forbrugere). Af vilkårenes pkt. 3 fremgår, at fordringskonti forrentes med en særlig rentesats, som kan ses i prislisten på bankens hjemmeside. Heraf fremgår endvidere, at banken kræver betaling til dækning af omkostninger ved inkasso og juridisk bistand.

Den 26. juni 2015 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Efter sagens indgivelse for Ankenævnet nedsatte banken sit rentekrav mod klageren med 11,92 kr.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal frafalde sit krav.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens krav på betaling af hovedstolen og renter er bortfaldet på grund af forældelse.

Han erindrer ikke at have underskrevet nogen gældsaftale i 2005. Der foreligger heller ikke nogen aftale om forrentning af beløbet.

Nordea Bank har anført, at klagerens gæld til banken ikke er forældet.

Ved klagerens underskrift af det frivillige forlig i april 2004 erkendte han gælden til banken, ligesom klageren afviklede på gælden til og med februar 2005.

I brevet af 4. juni 2015 fra bankens inkassoadvokat var hovedstolen på 55.522,75 kr. det samme beløb, som klagerens gæld var blevet nedbragt til, da klageren stoppede med at afvikle gælden i februar 2005.

Kravet i henhold til det frivillige forlig var omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4. Forældelsen blev afbrudt ved bankens påmindelse om gælden, senest i december 2007.

Den nye forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, anerkender afbrydelse foretaget efter Danske Lovs 5-14-4, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3. Det betyder, at bankens påmindelse af 14. december 2007 om gælden på 55.522,75 kr. afbrød forældelsen, og at der fra dette tidspunkt gælder en ny forældelsesfrist på ti år, jf. forældelseslovens § 5.

Banken er berettiget til i sin opgørelse af kravet at medtage tre års renter til den i opgørelsen nævnte rentesats på 19,50 %, som er den gældende rentesats for fordringer, som ikke afvikles. Ifølge bankens Generelle vilkår for privatkunder, som er gældende for klagerens gæld til banken i henhold til den frivillige forlig, forrentes fordringskonti med en særlig rentesats, som kan ses i bankens prisliste.

Banken har i hele treårs perioden valgt at beregne en rente på 19,50 %, hvilket stiller klageren lidt bedre, end hvis banken havde valgt at følge rentesatsen for fordringskonti uden afvikling fuldt ud, idet rentesatsen fra september 2012 til september 2014 var 20,50 %.

Banken er ligeledes berettiget til at opkræve inkassoomkostninger hos klageren, jf. bankens Generelle vilkår for privatkunder, hvoraf fremgår, at banken kræver betaling til dækning af omkostninger til inkasso.

Ankenævnets bemærkninger

I april 2004 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende gæld til Nordea Bank med en hovedstol på 58.813,06 kr. Han afviklede herefter gælden med 13.500 kr. indtil februar 2005, hvor han stoppede med at betale.

Hovedstolen, som banken overførte til en fordringskonto med 55.522,75 kr., var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den tiårige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Da banken den 14. december 2007 sendte klageren en påmindelse om bankens krav, finder Ankenævnet ikke, at bankens krav på hovedstolen er forældet.

Forældelsesfristen for renter er tre år. Banken har i overensstemmelse hermed begrænset kravet på renter til tre år. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af banken anvendte rentesats som urimelig.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte bankens krav på inkassoomkostninger på 3.162,50 kr.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.