Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Underskud ved låneomlægning.

Sagsnummer: 20202018/2002
Dato: 24-10-2002
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, jeanette Werner, Jes Zander Brinch, Per Englyst
Klageemne: Omkostninger - låneomlægning
Ledetekst: Underskud ved låneomlægning.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i december 2001 en omlægningsberegning og fastkursaftaler til klageren. I omlægningsberegningen indgik omkostningerne til indfrielse med i alt 1.016.211 kr., inklusive kurtage og gebyrer, og der var i omkostninger ved det nye lån indregnet bl.a. 2.000 kr. for tinglysningsaftale og 1.400 kr. i tinglysningsafgift. Provenuet var beregnet til 2.676 kr. I fastkursaftalen vedrørende indfrielsen af det gamle lån var indfrielsesbeløbet anført med 1.019.214 kr., inklusive kurtage og gebyrer med 2.021 kr. samt kuponrente og bidrag med 3.003 kr. Instituttet fremsendte den 7. december et lånetilbud til klageren, hvori indfrielsesbeløbet var angivet til 1.016.211 og provenuet efter indfrielse m.m. var anslået til 4.852 kr. Heri var ikke indregnet gebyret for tinglysningsservice på 2.000 kr. Lånetilbudet indeholdt en passus om, at terminsydelserne ikke var medtaget i beregningerne, og derfor skulle betales frem til indfrielsestidspunktet. I henhold til tinglysningsaftalen skulle instituttet sørge for tilbagerykning af et ejerpantebrev. Efter at låneomlægningen var gennemført meddelte instituttet den 16. januar 2002 klageren, at der ved låneomlægningen var opstået et underskud på 2.484 kr. Af tinglysningskontoen fremgik det, at der bl.a. var afholdt omkostninger til rykning af ejerpantebrevet med 2.150 kr. og tinglysningsaftale med 2.000 kr. Klageren afviste at indbetale beløbet, bl.a. med henvisning til, at han havde bedt om – og fået – et tilbud, hvor alle omkostninger var indregnet – bortset fra kuponrenter og bidrag ved en fejl fra instituttets side – og at det af tilbudet fremgik, at der ville fremkomme et provenu på 2.676 kr. i hans favør. Instituttet redegjorde herefter for, at kuponrente og bidrag på i alt 3.003 kr. dækkede delydelsen frem til indfrielsestidspunktet, som klageren skulle have betalt, hvis ikke lånet var blevet indfriet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle gennemføre låneomlægningen med det i tilbudet anførte overskud på 4.852 kr., subsidiært at instituttet ikke kunne kræve yderligere beløb indbetalt af ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det uheldigt, at oplysningerne om omkostninger, indfrielsesbeløb, provenu m.v. varierede i de til klageren fremsendte dokumenter. Klageren havde imidlertid opnået den ønskede 0-løsning, og de omkostninger, der var forbundet med låneomlægningen, havde ikke medført et underskud ved denne. Derudover havde klageren ikke med rette kunnet forvente, at terminsydelsen på det gamle lån var medtaget i sammenligningsberegningerne. Nævnet frifandt derfor instituttet.