Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse, skuffede forventninger.

Sagsnummer: 163/1994
Dato: 21-11-1994
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Kapitalpensionskonti - ophævelse
Ledetekst: Opgørelse, skuffede forventninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren gik på efterløn som 60-årig i 1992, ophørte indbetalingerne på hendes kapitalpension hos indklagede.

Kapitalpensionen kunne efter sit indhold udbetales, når klageren fyldte 62 år den 1. januar 1994. Ordningen var på kontantbasis.

I april 1993 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med forespørgsel om kapitalpensionens størrelse pr. 1. januar 1994. Ved skrivelse af 14. april meddelte indklagede:

"Vi kan herved meddele Dem, at vi pr. 1. januar 1994 har beregnet nettoværdien af ovennævnte pensionsordning til ca. kr. 196.000."

Den 27. december 1993 anmodede klageren om udbetaling af kapitalpensionen pr. 1. januar 1994.

Kontoen blev pr. 17. januar 1994 opgjort til 297.059,57 kr., hvorefter klageren efter fradrag af afgifter til staten på 119.811 kr. fik udbetalt 177.248,57 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.751,43 kr. eller et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede hverken i skrivelse af 14. april 1993 eller under den forudgående telefonsamtale tog forbehold af nogen art, hvorfor hun havde en berettiget forventning om udbetaling af ca. 196.000 kr. pr. 1. januar 1994. Hun var klar over, at der kunne forekomme mindre afvigelser fra den anførte nettoværdi på grund af renteændringer. Da der ikke var bevægelser på kontoen, må det have været forholdsvis let at beregne nettoværdien pr. 1. januar 1994. Beløbet skulle sammen med provenuet af en kapitalpension, hun havde i Jyske Bank, investeres i obligationer.

Indklagede har anført, at sagsbehandleren i afdelingen under telefonsamtalen i april 1993 klart understregede, at beregningen af nettoværdien var et "slag på tasken", og at den indeholdt et forbehold om størrelsen af realrenteafgiften for henholdsvis 1993 og 1994 samt om usikkerheden omkring renteudviklingen indtil ophævelsestidspunktet. Dette er en fast indarbejdet rutine ved forespørgsler som den foreliggende. Det er en fejl, at forbeholdene ikke blev gentaget i skrivelsen af 14. april 1993. Realrenteafgiften for 1993 beløb sig til 8.738,11 kr., og realrenteafgiften for 1994 i forbindelse med ophævelsen udgjorde 8.986 kr. eller ialt 17.724,11 kr. Resten af differencen skyldes det voldsomme fald i renteniveauet. Afgifterne er korrekt beregnet og opkrævet, hvorfor klageren ikke har lidt et økonomisk tab. Klageren kan ikke have haft en berettiget forventning om at blive friholdt for realrenteafgift.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet lægger til grund, at der ved opgørelsen af den nettoværdi af klagerens kapitalpension pr. 1. januar 1994, som blev oplyst i indklagedes skrivelse af 14. april 1993, ca. 196.000 kr., ikke er taget hensyn til, at der skulle betales realrenteafgift for såvel 1993 som 1994, og det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder under telefonsamtalen forud for skrivelsen oplyste klageren om, at der i opgørelsen ikke ville blive foretaget fradrag for anslåede realrenteafgifter. Ankenævnet finder herefter, at indklagedes oplysning må betegnes som fejlagtig. Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at det pr. 17. januar 1994 opgjorte nettoprovenu, 177.248,57 kr., er korrekt beregnet, herunder med hensyn til realrenteafgifter, og at klageren således ikke har lidt noget tab som følge af indklagedes forudgående fejlagtige oplysning.

To medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler herefter:

Da klageren ikke har lidt tab, og da der efter vor opfattelse ikke er hjemmel til at pålægge indklagede at betale en godtgørelse i en situation, hvor der alene er tale om skuffede forventninger, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

Et medlem - Peter Blok - udtaler:

Der er efter min opfattelse ikke noget til hinder for, at der i tilfælde, hvor en fejl begået af et pengeinstitut ikke har medført noget egentligt tab, efter omstændighederne ydes en godtgørelse for skuffede økonomiske forventninger. I det foreliggende tilfælde finder jeg imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilkende klageren en sådan godtgørelse, idet jeg herved bl.a. lægger vægt på, at klageren har fået det korrekte beløb udbetalt, og at der ikke er grundlag for at antage, at hendes beslutning om at ophæve kapitalpensionskontoen var foranlediget af indklagedes fejlagtige oplysning, eller at hun på anden måde har disponeret i tillid til denne.

To medlemmer - Kirsten Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder, at indklagede bør betale klageren en godtgørelse for den skuffede økonomiske forventning, den fejlagtige oplysning har medført, og at denne godtgørelse passende kan fastsættes til 3.000 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.