Spørgsmål om ydet kompensations skattemæssige stilling.
| Sagsnummer: | 197/1998 |
| Dato: | 02-10-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1
Rente - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ydet kompensations skattemæssige stilling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Indklagede ydede i 1996 klageren en kompensation på ca. 71.000 kr. som følge af, at indklagede havde opkrævet for meget i rente på et lån etableret i 1985. I forbindelse med betaling af kompensationsbeløbet indberettede indklagede beløbet som renteindtægt for klageren fordelt på de år, som de for meget opkrævede beløb vedrørte. Under denne klage har klageren krævet, at indklagede ændrer indberetningen til skattemyndighederne.
Sagens omstændigheder.
I juni 1985 ydede indklagedes Allerød afdeling klageren et lån på 225.000 kr. med variabel rente p.t. 15% p.a. og en månedlig ydelse på 3.600 kr. Lånets løbetid var angivet til ca. 1. maj 1995.
Klageren indgav den 2. juli 1996 en klage mod indklagede til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle refundere de ydelser på lånet, han havde betalt siden maj 1995. Klageren gjorde gældende, at indklagede havde beregnet sig for meget i rente på lånet.
Under sagens forberedelse tilbød indklagede at godtgøre klageren for meget beregnet rente på 63.266,08 kr. med tillæg af rente af dette beløb fra den 28. februar 1995, på hvilket tidspunkt lånet ville have været afviklet, såfremt det havde været forrentet korrekt.
Klageren stillede i denne forbindelse krav om, at rentekompensationsbeløbet ved indberetning til skattemyndighederne skulle fordeles på hvert år med de for det enkelte år for meget opkrævede rentebeløb. Indklagede meddelte, at man var indstillet på at foretage indberetningen på denne måde.
Ved skrivelse af 20. november 1996 til Ankenævnet meddelte klageren, at han accepterede indklagedes opgørelse af renteberegningen, og at hans klage herefter alene vedrørte dækning af udgifter til advokatbistand m.v.
Ved skrivelse af 17. december 1996 til klageren meddelte indklagede, at lånet nu var endelig opgjort, og at man ville godtgøre for meget beregnet rente med 66.816,08 kr. med tillæg af morarente 9.884,13 kr. i alt 76.700,21 kr. Af en vedlagt kopi fremgik, hvorledes beløbet ville blive indberettet til skattemyndighederne. Ved skrivelse af 19. s.m. erklærede klageren over for indklagede, at han var enig i indklagedes opgørelse af såvel rentetilskrivning og morarenter. Indklagede foretog den 20. december 1996 indberetning af de beløb, der var godtgjort klageren som rentekompensation fordelt på årene 1985-1995.
Ved Ankenævnets kendelse af 8. januar 1997 bestemte Ankenævnet, at klagerens påstand om dækning af sagsomkostninger ikke kunne tages til følge.
Ved skrivelse af 20. januar 1997 rettede klageren henvendelse til sin hjemkommune og anførte, at skatten af de tilbagebetalte rentebeløb for årene 1992 til 1995 skulle beregnes hver for sig, men kunne betales samlet f.eks. 30. juni 1997. Kompensationen for 1996 ville indgå i opgørelsen af 1996.
Ved skrivelse af 28. august 1997 fra klagerens kommunes skatteforvaltning meddeltes, at man påtænkte at ændre klagerens skatteansættelse for 1996, således at kompensationsbeløbet blev tillagt klagerens kapitalindkomst for 1996. Klageren protesterede herimod. Ved skrivelse af 15. december 1997 anførte skatteforvaltningen, at godtgørelsesbeløbet fra indklagede havde klageren accepteret og modtaget i 1996, hvoraf fulgte, at retserhvervelsestidspunktet var indkomståret 1996. I medfør af statsskattelovens § 4e, skulle de tilbagebetalte renter derfor indtægtsføres i 1996 i sin helhed. I januar 1998 påklagede klageren skatteforvaltningens afgørelse til skatteankenævnet.
Ved skrivelse af 2. marts 1998 rettede klageren henvendelse til indklagedes Allerød afdeling og anførte, at det beløb, der var indberettet til skattemyndighederne som rentebeløb, var for stort. Han fandt, at rentebeløbet alene var 6.949 kr., mens 18 ydelser af 3.550 kr. måtte anses for en tilbageførsel til hans indlånskonto. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande:
Klageren har den 9. juni 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal ændre indberetningen til skattemyndighederne, således at alene 6.949 kr. indberettes som kapitalindkomst, mens det øvrige udbetalte beløb på 63.900 kr. skal indberettes som indlån.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter:
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med den tidligere klage beregnede, at hans lån ved en korrekt renteberegning ville have været indfriet den 28. februar 1995. Efter dette tidspunkt fortsatte indklagede imidlertid med at overføre ydelser på 3.550 kr. fra hans indlånskonto. Overførslerne pågik i 18 måneder. Den indberetning, som indklagede foretog i december 1996, er derfor misvisende, da 63.900 kr. svarende til 18 x 3.550 kr. blot er tilbageførsel til hans indlånskonto. Baggrunden for hans krav er, at skattemyndighederne nu kræver en skat på 31.289 kr. som følge af indklagedes indberetning.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren godkendte indberetningen til skattemyndighederne. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren var enig i den i 1996 foretagne renteberegning og accepterede, at det tilbagebetalte beløb var renterefusion. Klageren var under hele sagsforløbet fuldt ud bekendt med, at beløbene ville blive indberettet, og klageren godkendte indberetningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører i realiteten spørgsmålet om, hvorledes det beløb på i alt 76.700,21 kr., som indklagede betalte klageren i 1996, skal behandles rent skattemæssigt. Dette spørgsmål må afgøres af skattemyndighederne, og skattemyndighedernes afgørelse kan ikke bero på en eventuel ændret indberetning fra indklagedes side. Det må antages, at indklagede har givet de oplysninger, der er nødvendige for, at spørgsmålet kan skattemæssigt behandles, men Ankenævnet forudsætter som en selvfølge, at indklagede vil fremkomme med de eventuelle yderligere oplysninger, som skattemyndighederne måtte have brug for ved sagens afgørelse.
Det fremgår af det anførte, at det forhold, der klages over, ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, hvorfor klagen afvises, således at det
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.