Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende adgang til at omlægge værdipapirer i depot, der lå til sikkerhed for kredit, der var under tre måneders opsigelse.

Sagsnummer: 163 /2013
Dato: 24-10-2013
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard
Klageemne: Depot - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende adgang til at omlægge værdipapirer i depot, der lå til sikkerhed for kredit, der var under tre måneders opsigelse.
Indklagede: Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om Ringkjøbing Landbobank uberettiget afskar klageren fra at omlægge værdipapirerne i hans depot i banken, der lå til sikkerhed for en kassekredit, der var under tre måneders opsigelse.

Sagens omstændigheder

Den 30. december 2005 købte klageren via Ringkjøbing Landbobank 221 styk investeringsbeviser i Bankinvest Basis til kurs 314,40, svarende til en kursværdi på 69.482,40 kr. og 632 styk investeringsbeviser i Bankinvest Japanske Aktier (nu Asien) til kurs 94,20, svarende til en kursværdi på 59.534,40 kr.

Handlerne blev finansieret med en samtidig etableret kassekredit med et maksimum på 140.000 kr. Papirerne blev lagt i et depot, der blev pantsat til sikkerhed for kreditten. Af kreditkontrakten fremgår blandt andet:

”…

Opsigelse/-
indfrielse

… Banken har ret til at opsige kreditten med 3 måneders varsel og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger, betalt.

…”

Klageren indbetalte 500 kr. pr. måned på kreditten.

I foråret 2011 anmodede banken klageren om at forhøje indbetalingerne for at undgå overtræk.

Efterfølgende opstod der flere gange overtræk på kreditten.

Ved et rykkerbrev af 22. oktober 2012 meddelte banken, at kreditten var at betragte som opsagt til fuld indfrielse, hvis et aktuelt overtræk på 3.920,16 kr. ikke var betalt inden otte dage.

Den 6. november 2012 indbetalte klageren 5.000 kr., hvorved kredittens saldo blev nedbragt til 138.920,16 kr.

Ved brev af 7. november 2012, hvor kreditten var yderligere nedbragt til en saldo på 135.922,70 kr. opsagde banken kreditten med tre måneders varsel til fuld indfrielse pr. den 10. februar 2013.

Ved e-mail af 12. november 2012 til banken anmodede klageren om en omlægning af investeringsbeviserne til Novo aktier, hvilket banken afviste. Det var bankens ønske, at investeringsbeviserne blev solgt til nedbringelse af kreditten.

Ved e-mail af 14. november 2012 protesterede klageren over, at banken afskar ham fra at omlægge depotet. Ved e-mail af 13. december 2012 anførte klageren blandt andet, at kursen på Novo aktier siden den 12. november 2012 var steget fra kurs 918 til kurs 931.

Den 28. februar 2013 gennemførte banken klagerens salg af investeringsbeviserne, hvorefter kreditten blev nedbragt til en saldo på 27.868 kr.

Den 26. marts 2013 indbetalte klageren 15.000 kr. og meddelte, at han regnede med at betale restbeløbet den 15. maj 2013, hvilket banken accepterede.

Den 16. maj 2013 indfriede klageren restgælden bortset fra 12.948 kr., der ifølge klagerens beregninger svarede til den kursgevinst, som han kunne have opnået på Novo aktier, hvorpå kursen nu var 1016. Opgørelsen tog udgangspunkt i, at klageren skulle have anmodet om omlægning til Novo aktier den 9. november 2012.

Den 23. maj 2013 indgav klageren en klage over Ringkjøbing Landbobank til Ankenævnet.

Banken har under sagen fremlagt oplysninger om den faktiske udvikling i depotets værdi sammenholdt med situationen, hvis banken havde efterkommet klagerens anmodning om omlægning til Novo aktier og aktierne var blevet solgt den 28. februar 2013.

Med udgangspunkt i datoen den 9. november 2012 for klagerens anmodning om omlægning, jf. klagerens oplysning i e-mailen af 16. maj 2013, har banken beregnet, at klageren opnåede en kursgevinst på investeringsbeviserne på 6.790 kr. Gevinsten, hvis omlægning var sket, ville have udgjort 7.852 kr. Efter kurtage på i alt 1.088 kr. var nettogevinsten 6.764 kr. (7.852 kr. - 1.088 kr. = 6.764 kr.) eller mindre end på investeringsbeviserne.

Med udgangspunkt i datoen den 12. november 2012 for klagerens anmodning om omlægning, jf. klagerens e-mail af samme dato, har banken opgjort den faktiske og hypotetiske gevinst til henholdsvis 6.446 kr. og 7.580 kr. Banken har herefter den 31. juli 2013 pr. kulance indsat 1.134 kr. (7.580 kr. - 6.446 kr. = 1.134 kr.) med tillæg af renter fra den 28. februar 2013 på kreditten.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal anerkende, at det var uberettiget at afskære ham fra at omlægge investeringsbeviserne til Novo aktier, og at banken skal give saldokvittering for restgælden på kreditten.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget afskar ham fra at omlægge værdipapirerne i depotet. Herved gik han glip af en gevinst på 12.948 kr., som banken bør hæfte for. Da han bortset fra dette beløb har indfriet kassekreditten, bør banken udstede saldokvittering.

Det er ikke anført noget sted i aftalerne, at han skulle være afskåret fra at disponere i den tre måneder lange opsigelsesperiode.

Da han fortsat hæftede for kreditten medførte det en urimelig skævhed, at han blev afskåret fra at disponere over depotet.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at den af klageren ønskede omlægning af to investeringsbeviser til en enkelt aktie indebar en væsentlig forringelse af bankens sikkerhed for kreditten. Banken var derfor berettiget til at afslå klagerens anmodning herom.

Klageren havde over en lang periode misligholdt sine forpligtelser, og banken kunne ikke acceptere yderligere risiko. Investeringsforeningsbeviser sikrer spredning af risikoen på aktier i mange selskaber, i modsætning til den ønskede investering i en bestemt aktie.

Klageren var ikke afskåret fra i øvrigt at investere i Novo aktier, ligesom klageren ikke var afskåret fra at disponere over kreditten i opsigelsesperioden.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at Ringkjøbing Landbobanks opsigelse af klagerens kassekredit med tre måneders varsel til den 10. februar 2013 var sagligt begrundet, jf. § 6, stk. 5 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Klageren har heller ikke gjort indsigelse mod selve opsigelsen af kassekreditten.

Kreditten var ikke i overtræk, og opsigelsen med tre måneders varsel medførte ikke i sig selv, at banken i opsigelsesperioden var berettiget til at afskære klageren fra at omlægge værdipapirerne i depotet, der lå til sikkerhed for kreditten.

Ringkjøbing Landbobanks afslag på klagerens anmodning om en omlægning af investeringsbeviserne i depotet til Novo aktier var begrundet i, at bankens sikkerhed for kreditten blev forringet som følge af manglende risikospredning.

Ud fra en samlet vurdering finder Ankenævnet, at der ikke var tale om en væsentlig forringelse af sikkerheden, og at bankens afslag derfor ikke var berettiget.

Klageren kunne ikke opnå gevinst på depotet i perioden efter den 28. februar 2013, hvor klageren ikke længere havde kredit finansiering af depotet.

Klagerens tab som følge af bankens afslag overstiger derfor ikke beløbet på 1.134 kr., som banken pr. kulance har godtgjort klageren under sagen.

Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om, at Ringkjøbing Landbobank skal give saldokvittering for restgælden på kreditten.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.