Afdragsordning med debitor efter at kautionsforpligtelsen var gjort gældende.
| Sagsnummer: | 230/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - omlægning af sikrede lån
|
| Ledetekst: | Afdragsordning med debitor efter at kautionsforpligtelsen var gjort gældende. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klageren i 1996 blev skilt fra sin daværende ægtefælle (M), blev et lån ydet af indklagede og med en restgæld på ca. 144.000 kr. med indklagedes accept opdelt i to lån med gensidig kaution fra hver af debitorerne. Klageren underskrev i denne forbindelse den 2. april 1996 særskilt kautionserklæring for et til M ydet lån på 85.000 kr.
Ved skrivelse af 3. oktober 1996 blev klageren orienteret om en restance på 3.000 kr. på kautionslånet.
Ved skrivelse af 6. november 1996 til klageren opsagde indklagede kautionsforpligtelsen med henvisning til, at kautionslånet var overdraget til inkasso. Klageren blev opfordret til at indbetale 84.410,48 kr. med tillæg af renter senest den 20. november 1996.
Ved skrivelse af 10. december 1996 fra indklagedes inkassoafdeling blev klageren opfordret til at indbetale det skyldige beløb pr. 26. november 1996 opgjort til 86.384 kr. eller rette henvendelse med henblik på etablering af en afdragsordning. Med skrivelsen fulgte frivilligt forlig, som klageren blev anmodet om at underskrive og returnere.
Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 19. december 1996 anmodede indklagede om at acceptere et forslag fra klageren om at modtage 40.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, således at de 40.000 kr. blev afviklet med 1.270 kr. månedligt.
Ved skrivelse af 19. december 1996 til M bekræftede indklagedes inkassoafdeling, at det telefonisk var aftalt at afvikle ægtefællens forpligtelser med en månedlig betaling på 1.000 kr., første gang 1. marts 1997.
Ved skrivelse af 30. december 1996 til klagerens advokat afslog indklagede klagerens forslag. Samtidig oplystes det, at indklagede var indstillet på at stille sagen i bero under forudsætning af, at klageren underskrev det tidligere fremsendte forlig, at klageren overholdt afviklingen af sit eget lån hos indklagede med 1.270 kr. månedligt, og at klagerens kautionsforpligtelse skulle drøftes, når klagerens eget lån var afviklet.
I december måned 1996 afhændede klageren sin faste ejendom til overtagelse pr. 1. januar 1997.
Under yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede gjorde klagerens advokat gældende, at indklagede havde ydet dårlig rådgivning, hvilket havde haft til følge, at hun unødvendigt havde solgt sin faste ejendom, hvorved hun havde lidt et tab. Herudover havde indklagede med M aftalt ændrede afdragsvilkår uden at orientere hende, samtidig med at man truede med alvorlige økonomiske følger, hvis hun ikke underskrev et forlig.
Den 9. maj 1997 underskrev klageren det i november 1996 fremsendte frivillige forlig.
Klageren har den 16. juni 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede undlod at oplyse hende om den afviklingsaftale, som i december 1996 blev indgået med M om lånet. Hvis hun i december 1996 havde været bekendt med denne aftale, havde hun haft mulighed for at beholde den faste ejendom, ligesom hun ikke havde måttet aflive sin hund, i forbindelse med at hun flyttede i lejlighed. På et tidspunkt anmodede hun om at få ydelsen på sit eget lån nedsat, men fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre uden M's samtykke. Hun stiller sig uforstående heroverfor, fordi afviklingsaftalen med M er indgået uden hendes samtykke.
Indklagede har anført, at man uden at være forpligtet hertil accepterede, at det oprindeligt ydede lån blev delt i to, men mod at der blev etableret krydskaution. Som følge af at klagerens kaution er afgivet på en separat erklæring, kan denne ikke danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten. Forudsætningen for tvangsfuldbyrdelse vil være, at der enten er indgået et frivilligt forlig eller afsagt en dom. Afsigelse af en dom ville indebære unødige omkostninger for klageren, hvorfor man anmodede denne om at underskrive et frivilligt forlig. Efter at kautionsforpligtelsen er gjort gældende mod klageren, kan gælden inddrives hos såvel M som kautionisten. Som kreditor er indklagede berettiget til at vælge, hos hvem gælden inddrives. Debitor og kautionisten hæfter på lige fod for gælden, og kreditor er berettiget til at indgå en aftale med en af debitorerne uden indhentelse af samtykke hos den anden.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved skrivelse af 6. november 1996 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende mod klageren. Denne hæftede herefter for gælden på lige fod med M. Det er uden betydning for klagerens hæftelse, at indklagede i december 1996 traf aftale med M om en afdragsordning. Ankenævnet finder ikke, at indklagede har haft en særskilt pligt til at underrette klageren om, at man med M havde indgået en ny afviklingsaftale. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.