Rådgivning om beskatning hos forældre af renter på obligationer tilhørende børn. Kildeskattelovens § 5, stk. 2.
| Sagsnummer: | 473 /1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Rådgivning om beskatning hos forældre af renter på obligationer tilhørende børn. Kildeskattelovens § 5, stk. 2. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1989, juli 1992 og november 1994 indkøbte klagerne via indklagedes Ballerup afdeling obligationer til deres to børn, der er født i henholdsvis 1984 og 1986.
Den 31. december 1994 udgjorde kursværdien af børnenes samlede obligationsbeholdning 82.848 kr.
I juni 1995 modtog klagerne meddelelse fra skatteforvaltningen om, at kapitalindkomsten for indkomstårene 1993 og 1994 ville blive forøget med renteindtægterne på børnenes obligationsbeholdninger, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2.
Klagerne har beregnet, at de som følge af forhøjelsen af kapitalindkomsten skal betale en merskat for skatteåret 1993 og 1994 samt 1. halvår af 1995 på i alt 8.705 kr.
Klagerne har den 13. september 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betalt 8.705 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede i 1989, hvor skattefradrag for indskud på børneopsparingskonti ophørte, anbefalede dem at placere opsparingen til børnene i obligationer med lang løbetid og høj pålydende rente; renteafkastet ville ikke blive af en sådan størrelse, at børnene ville blive beskattet heraf. Det blev ikke oplyst, at de som forældre skulle beskattes af renteindtægterne. Såfremt de havde været bekendt hermed, ville de have valgt at give børnene pengegaver i den udstrækning og i det tempo, det var muligt at placere pengene på konti, hvor renterne ikke blev beskattet hos forældrene. De indleverede ikke selvangivelse for børnene, da renteindtægterne var langt under børnenes skattefrie personfradrag. De blev først i juni 1995 bekendt med, at renterne blev beskattet som kapitalindkomst for dem. På grund af indklagedes fejlagtige rådgivning har de lidt et tab i form af forøget skattebetaling. Tabet opvejes ikke af, at børnene har opnået en bedre forrentning, idet renterne tilhører børnene.
Indklagede har anført, at det bestrides, at det er meddelt klagerne, at renteindtægterne ville være skattepligtige hos børnene. Udgangspunktet er, at indtægter, der stammer fra ydelser fra forældre til deres børn, beskattes hos forældrene, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2. Reglerne om børne-, uddannelses- og boligopsparing udgør specifikke undtagelser hertil. Såfremt det antages, at klagerne var i en vildfarelse med hensyn til beskatningsreglerne, gøres det gældende, at klagerne ved indgivelse af selvangivelse for børnene ville være blevet bragt ud af vildfarelsen, ligesom det gøres gældende, at klagerne uanset kendskab til beskatningsreglerne ville have valgt den pågældende placering af midlerne, som var fordelagtig for klagerne som gavegivere og senere forvaltere af de overdragne midler. Uanset hvorledes klagerne ville have placeret midlerne på bundne konti inden for lovgivningens rammer, ville de ikke have opnået et større nettoafkast end det faktisk opnåede. Klagerne har således ikke lidt noget tab. I det omfang, klagerne havde afstået fra at yde børnene gaver, ville midlerne være forblevet hos klagerne og blive beskattet hos dem. Endelig gøres det gældende, at klagernes krav er forældet, idet kravet begrundes i en rådgivning, der fandt sted i 1989.
Ankenævnets bemærkninger:
Allerede fordi det ikke findes godtgjort, at indklagede fejlagtigt meddelte klagerne, at renterne af obligationsbeholdningen ville blive beskattet hos børnene, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.