Frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for klagerens samt tredjemands gæld.
| Sagsnummer: | 44 /2002 |
| Dato: | 14-05-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - frigivelse af håndpantsætning
Ejerpantebrev - rykning Tredjemandspant - stiftelse |
| Ledetekst: | Frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for klagerens samt tredjemands gæld. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører frigivelsen af et ejerpantebrev, som var pantsat af klageren til sikkerhed for egen og tredjemands gæld til indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 4. juli 1996 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev på 175.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom. Pantsætningen skete til sikkerhed for, hvad klageren eller dennes daværende ægtefælle, M, til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. Af håndpantsætningserklæringen fremgår:
"Særlige bestemmelser.
…
Panteretten i et ejerpantebrev omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet. Pengeinstituttet kan forlange indtil fem års rente på pantsatte ejerpantebreve, uanset om pantet er stillet af låntager selv eller af tredjemand. Renten beregnes som et tillæg til ejerpantebrevets pålydende, og beregningen sker tidligst fra pantsætningstidspunktet. Sker pantsætningen til sikkerhed for et engagement ydet til en anden end pantets ejer (tredjemandspantsætning), påbegyndes forrentningen, hvis tredjemandspantsætter er forbruger, først fra tidspunktet for pengeinstituttets opsigelse af ejerpantebrevet eller afgivelse af påkrav over for pantsætter."
Af det samtidigt oprettede ejerpantebrev fremgår:
"Rente- og betalingsvilkår: | Gælden forrentes fra overdragelsesdagen med en årlig rente på 10% over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. |
Panteretten forøges gradvis med indtil 5 års rente af ejerpantebrevets pålydende. Renten beregnes som et tillæg til ejerpantebrevets pålydende og erlægges først, når håndpanthaver opsiger ejerpantebrevet eller under påberåbelse af misligholdelse i det underliggende skyldforhold gør panteretten gældende ved skriftlig påkrav og med 8 dages varsel. | |
… | |
Særligebestemmelser: | … |
I tilfælde af, at den pantsatte ejendom eller væsentlige dele deraf skifter ejer, kan kreditor uanset foranstående opsigelsesbestemmelser forlange kapitalen indfriet straks. … | |
Panteretten omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet, hvilket indebærer, at panteretten kan gøres gældende for mere end ejerpantebrevets pålydende." |
Klageren har anført, at baggrunden for etableringen af ejerpantebrevet og pantsætningen af dette til indklagede var, at indklagede ønskede sikkerhed for M's kassekredit.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren og M den 18. december 1997 blev et fælleslån forhøjet med ca. 11.500 kr. til 152.500 kr.
Ved gældsbrev underskrevet af M den 12. februar 1998 ydede indklagede M et billån på 49.000 kr.
Ved gældsbrev underskrevet af M den 31. december 1998 ydede indklagede M en forhøjelse af et eksisterende lån med ca. 260.000 kr. til 500.000 kr.
Ved kassekreditkontrakt underskrevet af M den 1. november 1999 ydede indklagede M en kassekredit på 50.000 kr.
Ved skrivelse af 10. december 2001 rykkede indklagede klageren for en restance på 23.297,54 kr. på fælleslånet.
Ved skrivelse af 10. december 2001 meddelte klagerens advokat indklagede, at klagerens ejendom var "ved at være solgt". Advokaten anmodede indklagede om at oplyse, hvilket beløb der skulle betales for, at ejerpantebrevet kunne frigives.
Ved skrivelse af 12. december 2001 meddelte indklagede klageren med henvisning til pantsætningen af klagerens ejendom, at man gjorde sin panteret gældende og forlangte kapitalen indfriet som følge af salget af ejendommen. Ved skrivelse af samme dag meddelte indklagede advokaten, at ejerpantebrevet kunne frigives ved betaling af 274.457 kr. med tillæg af renter. Beløbet svarede til klagerens og M's engagement. Ejerpantebrevet kunne opgøres til 175.000 kr. med tillæg af fem års rente svarende til i alt 293.125 kr.
Den 24. januar 2002 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved skrivelse af 8. februar 2002 meddelte indklagede klageren, at af ejerpantebrevets tinglyste beløb på 175.000 kr. var 143.189,30 kr. anvendt til indfrielse af M's billån, dennes erhvervslån samt kassekredit. Det resterende beløb på 31.810,70 kr. var anvendt til delvis indfrielse af klagerens og M's fælleslån, hvis restsaldo herefter var 102.315,95 kr. Sidstnævnte beløb var samtidig modregnet i klagerens indestående på en provenukonto vedrørende salget af klagerens faste ejendom.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal anerkende, at ejerpantebrevet alene kan gøres gældende med 175.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at i forbindelse med, at indklagede fik sikkerhed i ejerpantebrevet, oplyste indklagede ikke, at den samlede gæld, som hun kunne komme til at betale, kunne blive større end 175.000 kr., hvorfor hun føler sig groft udnyttet.
Salget af ejendommen skete efter, at hun var blevet separeret fra M.
Indklagede har anført, at ejerpantebrevet blev pantsat til sikkerhed for M's og klagerens eget engagement med indklagede.
Indklagede kan frit vælge at anvende provenuet fra ejerpantebrevet til indfrielse af M's gæld.
Det er indklagedes opfattelse, at klageren ønskede at indfri den gæld, for hvilken ejerpantebrevet var pantsat.
I forbindelse med salget af klagerens ejendom var provenukontoen til fri disposition i januar 2002, og provenuet af ejerpantebrevet på 175.000 kr. blev anvendt til indfrielse af M's gæld samt delvis M's og klagerens fælleslån. Resttilgodehavende i henhold til fælleslånet på ca. 102.000 kr. blev samtidig modregnet i klagerens indestående på provenukontoen.
Modregningsbetingelserne var opfyldt, idet klageren ved skrivelse af 10. december 2001 blev oplyst om, at hele gælden i henhold til fælleslånet blev krævet indfriet, såfremt restancen ikke blev berigtiget. M's engagement var tillige forfaldent.
Indklagede gør subsidiært gældende, at man er berettiget til at opkræve rente af ejerpantebrevets pålydende, jf. ejerpantebrevets opskrivningsklausul. Der var ikke tinglyst pantehæftelser med prioritet efter ejerpantebrevet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ejerpantebrevet på 175.000 kr. var pantsat til sikkerhed for såvel klagerens som M's engagement med indklagede. Ved salget af klagerens ejendom fremkom der tilstrækkeligt til dækning af ejerpantebrevet. Indklagede var herefter berettiget til at anvende provenuet af ejerpantebrevet på 175.000 kr. til inddækning af M's gæld, der efter det oplyste var forfaldent, samt til afskrivning på klagerens og M's fælleslån, som var i restance. Det i alt anvendte beløb hertil udgjorde ejerpantebrevets pålydende på 175.000 kr.
Indklagede hævede herudover ca. 102.000 kr. på en provenukonto vedrørende salget af ejendommen til indfrielse af fælleslånet. Ankenævnet finder, at modregningsbetingelserne var til stede, idet fælleslånet var forfaldent.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om indklagede over for klageren kunne have påberåbt sig bestemmelserne i håndpantsætningserklæringen og ejerpantebrevet om opskrivning af ejerpantebrevets hovedstol med indtil 5 års rente.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.