Indsigelse mod optagelse af realkreditlån i 2019 og mod netbankoverførsler og korttransaktioner foretaget i 2019 og 2020 Spørgsmål om klageren var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og om der forelå tredjemandsmisbrug.
| Sagsnummer: | 368/2022 |
| Dato: | 31-05-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Duerlund, Andreas Moll Årsnes, Mor-ten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod optagelse af realkreditlån i 2019 og mod netbankoverførsler og korttransaktioner foretaget i 2019 og 2020 Spørgsmål om klageren var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og om der forelå tredjemandsmisbrug. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod optagelse af realkreditlån i 2019 og mod netbanktransaktioner og korttransaktioner i 2019 og 2020. Spørgsmål om klageren var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og om der forelå tredjemandsmisbrug.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1931, var kunde i Danske Bank, hvor hun havde optaget et Danske Prioritet Plus lån med pant i sin faste ejendom. Hun havde endvidere en konto i banken med et tilknyttet betalingskort samt netbankadgang.
Klageren er i sagen repræsenteret af en beskikket bistandsadvokat for klageren i en straffesag mod en person, P, der ifølge oplysninger fra advokaten vedrører grov udnyttelse af klageren/bedrageri mod klageren.
Banken har oplyst, at klageren den 30. juli 2019 var til møde i banken. Af bankens notater om mødet fremgår, at mødet vedrørte klagerens Danske Prioritet Plus, idet afdragsfriheden på lånet udløb den 30. september 2019. Udover bankens rådgiver deltog klageren og hendes ven, P, på mødet.
Banken har endvidere oplyst, at det af bankens mødereferat, som blev sendt til klageren via netbank, fremgår, hvad der blev drøftet og aftalt på mødet, herunder at klageren ville omlægge sit Danske Prioritet Plus lån til et realkreditlån i Realkredit Danmark i form af et FlexLån K5 lån med afdragsfrihed og med forhøjelse af hovedstolen til 1.323.000 kr. Klageren ville herved få udbetalt et provenu på 699.186,86 kr. efter indfrielsen af sit Danske Prioritet Plus lån. Klageren oplyste på mødet, at hun skulle anvende provenuet til renoveringsarbejde i sit hus, herunder til et nyt tag og køkken.
Banken har yderligere oplyst, at lånedokumenterne den 5. august 2019 blev underskrevet digitalt i klagerens netbank. Aftalerne blev signeret med klagerens NemID. Realkreditlånet på 1.323.000 kr. blev udbetalt den 9. august 2019. Af provenuet blev 602.288,63 kr. brugt til indfrielse af klagerens Danske Prioritet Plus lån. Det resterende provenu på 699.186,87 kr. blev overført til klagerens konto i banken.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren den 24. oktober 2019, idet der var store kontante udbetalinger fra hendes konto. Klageren oplyste i den forbindelse – i lighed med, hvad hun havde oplyst under mødet med sin rådgiver i juli 2019 – at beløbene var blevet anvendt til restaurering af hendes hus. Hun oplyste, at hun ønskede at betale kontant, da dette var lettere for hende at håndtere.
Banken har fremlagt en værgebeskikkelse, hvoraf fremgår, at Famileretshuset den 17. februar 2021 i medfør af værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3, iværksatte værgemål for klagen. Værgemålet omfattede alle økonomiske forhold.
Den 20. juli 2021 modtog banken en mail fra et af klagerens familiemedlemmer, som oplyste, at familien havde den opfattelse, at klageren var blevet udsat for svindel af tredjemand. Familiemedlemmet ønskede oplyst, hvordan banken ville forholde sig til sagen. Banken oplyste, at det ikke var muligt at drøfte detaljer om et kundeforhold uden en fuldmagt, og henviste familiemedlemmet til at kontakte klagerens værge for sammen med denne at klarlægge, hvilke betalinger klageren konkret ønskede at gøre indsigelse mod.
Den 9. december 2021 blev banken kontaktet af klagerens beskikkede bistandsadvokat. Advokaten gjorde indsigelse mod optagelsen af realkreditlånet samt mod et påstået samlet misbrug på ca. 2 mio. kr.
Banken henviste advokaten til at kontakte bankens indsigelsesafdeling for at identificere de betalinger, klageren ville gøre indsigelse mod, samt for at klarlægge sagens faktum. Banken anførte endvidere, at realkreditlånet var optaget under omstændigheder, hvor klageren var ved sin fornufts fulde brug.
Banken har oplyst, at advokaten den 23. februar 2022 sendte en erklæring fra klagerens læge dateret den 18. november 2020, dvs. ca. 1,5 år efter låneoptagelsen, samt korrespondance mellem klagerens familiemedlemmer, der havde drøftet klagerens mentale tilstand over en periode, både før og efter låneoptagelsen. Efter at have gennemgået oplysningerne meddelte banken den 2. marts 2022 advokaten, at det fortsat var bankens vurdering, at klageren på lånetidspunktet var i en tilstand, hvor hun kunne indgå en låneaftale, og at de fremsendte bilag ikke ændrede på bankens vurdering.
I juli 2022 modtog banken kontoudskrifter over klagerens konti med angivelser af hvilke transaktioner, hun gjorde indsigelse imod. Der var både tale om korttransaktioner og netbankoverførsler.
Af en oversigt over de netbankoverførsler, som klageren gjorde indsigelse mod, fremlagt af banken, fremgår, at der var tale om 27 overførsler foretaget i perioden 24. maj 2019 til 2. september 2020 på i alt 105.018,30 kr. Der var hovedsagelig tale om overførsler til tredjemands konto samt til to pengeinstitutter som ”FI-kreditor”. Banken har oplyst, at der blev foretaget yderligere 23 netbankoverførsler til de samme betalingsmodtagere i samme periode på i alt 47.460,55 kr., som klageren ikke har gjort indsigelse mod.
Banken har endvidere oplyst, at der udover låneprovenuet på 699.186,87 kr., der indgik på kontoen den 9. august 2019, indgik et beløb på 15.000 kr. fra et andet pengeinstitut på kontoen den 18. februar 2020.
Af en oversigt over de korttransaktioner, som klageren gjorde indsigelse mod, fremlagt af banken, fremgår, at der var tale om 85 korttransaktioner foretaget i perioden 12. juni 2019 til 6. juli 2020 på i alt 847.675,83 kr. Hovedparten af transaktionerne var udbetalinger fra en enkelt hæveautomat. Banken har oplyst, at der i samme periode ligeledes blev foretaget udbetalinger fra samme hæveautomat med klagerens kort, som klageren ikke har gjort indsigelse mod.
Banken afviste at tilbageføre de omtvistede netbankoverførsler og korttransaktioner til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 14. september 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank anerkender sit ansvar og tilbagebetaler de omtvistede hævninger.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klagerens bistandsadvokat har anført, at klageren har været udsat for grov udnyttelse/bedrageri med et stort formuetab til følge.
Banken har ladet store beløb hæve fra klagerens konto (bl.a. kontanthævninger på 15.000 kr. med en til tre dages mellemrum) uden at reagere herpå samt godkendt lånoptagelse i klagerens ejendom på ca. 1.400.000 kr. til trods for, at det var indlysende, at klageren ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt og var udsat for udnyttelse/bedrageri fra P, som efter det oplyste var med til mødet i banken og oplagt udnyttede hende.
Banken har i øvrigt tidligere anmeldt gerningsmanden, P, for udnyttelse af en af sine andre kunder, og det er derfor uforståeligt, at et så omfattende misbrug (sandsynligvis over to millioner kr.) har kunnet finde sted uden bankens indgriben.
Et så abnormt og usædvanligt forbrug hos en ældre kunde burde få alle alarmklokker til at ringe hos banken, ligeså optagelsen af realkreditlånet, hvorfor banken burde have opdaget og standset dette misbrug på et langt tidligere tidspunkt. Banken er som følge heraf erstatningsansvarlig.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Aftalen om FlexLån K5 blev underskrevet af klageren med hendes digitale underskrift og brug af hendes NemID. Hun fremstod på mødet med sin rådgiver i banken den 30. juli 2019, blot få dage før hendes underskrift på låneaftalen, som værende ved sin fornufts fulde brug.
Lægeerklæringen af 18. november 2020 dokumenterer ikke, at klageren på tidspunktet for indgåelse af låneaftalen ikke var i stand til at tage stilling til sine økonomiskeforhold, herunder konkret forstod konsekvenserne af at optage det pågældende realkreditlån.
Låneaftalen var derfor gyldigt indgået og bindende for parterne.
Alle transaktioner, som klageren har gjort indsigelse mod, er korrekt registeret og bogført.
Korttransaktionerne, som primært består af automathævninger, er gennemført ved brug af chip og pinkode.
Netbankoverførslerne er gennemført via klagerens netbank ved brug af klagerens NemID oplysninger.
Blandt de netbankoverførsler/korttransaktioner, som klageren har gjort indsigelse mod, er også identiske netbankoverførsler/korttransaktioner, som klageren ikke har gjort indsigelse mod og derfor vedkender sig.
Klageren oplyste den 24. oktober 2019 over for banken, at kontantforbruget var hendes eget, og at hun anvendte kontanterne til at betale regninger i forbindelse med renovering af hendes hus.
Såfremt det godtgøres, at der var tale om tredjemandsmisbrug, måtte klageren under samtalen med banken den 24. oktober 2019 være blevet opmærksom herpå, og klageren hæfter derfor for transaktioner gennemført efter den 24. oktober 2019.
Det er ikke godtgjort, at klageren ikke selv har foretaget de transaktioner, der er gjort indsigelse mod eller ikke har overladt sit kort og sin pinkode samt sine personlige NemID oplysninger til tredjemand og givet denne fuldmagt til at foretage transaktionerne.
Det er heller ikke godtgjort, at klageren ikke var ved sin fornufts fulde brug på tidspunktet for gennemførelse af transaktionerne og ikke var bevidst om, hvordan hun ville bruge sine egne penge og ikke forstod konsekvensen af sine dispositioner.
Det er derfor ikke sandsynliggjort, at der var tale om tredjemandsmisbrug.
Banken kan ikke på baggrund af de sparsomme oplysninger om P’s identitet genkende oplysningen om, at banken selv har anmeldt P i relation til en anden svindel- sag.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. En stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, og sagen skal derfor afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er født i 1931, var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort samt netbankadgang.
Klageren er i sagen repræsenteret af en beskikket bistandsadvokat for klageren i en straffesag mod en person, P, der ifølge oplysninger fra advokaten vedrører grov ud-nyttelse af klageren/bedrageri mod klageren. Der er ikke i nærværende sag fremlagt nærmere oplysninger om straffesagen mod P, herunder om P er fundet skyldig i tredjemandsmisbrug over for klageren.
Da provenuet af realkreditlånet optaget i sommeren 2019 blev anvendt til indfrielse af klagerens bestående Danske Prioritet Plus lån, og det overskydende provenu på 699.186,87 kr. blev indsat på klagerens konto i banken, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab som følge af bankens formidling af optagelsen af realkreditlånet. Da det endvidere er uklart, om klageren i sagen har nedlagt en selvstændig påstand om erstatning i forbindelse med bankens formidling af realkreditlånet, betragter Ankenævnet alene klagen som et krav om tilbageførsel af de omtvistede netbankoverførsler og korttransaktioner.
Ankenævnet finder, at der mangler væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen af sagen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt netbankoverførslerne og korttransaktionerne blev foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke, hvem der modtog beløbene, og hvad beløbene blev anvendt til.
Da en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.