Krav om erstatning for tab ved optagelse af et udlandslån til køb af BankInvest Kreditobligationer og BankInvest Højrentelande.
| Sagsnummer: | 683 /2009 |
| Dato: | 30-08-2010 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Søren Geckler, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab ved optagelse af et udlandslån til køb af BankInvest Kreditobligationer og BankInvest Højrentelande. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for tab i forbindelse med optagelse af et udlandslån til investering i BankInvest Kreditobligationer og BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder.
Klagerne M og H, der er samlevende, indgik i foråret 2005 en aftale med Spar Nord Bank om en valutakredit i schweizerfranc (CHF) til en modværdi af 1 mio. danske kroner.
Ifølge et budget, som banken udarbejdede den 24. maj 2005, havde klagerne en samlet indtægt på 637.168 kr. årligt og et rådighedsbeløb på 15.510 kr. pr. måned.
Den 3. juni 2005 købte H 4.800 stk. investeringsbeviser i BankInvest Kreditobligationer til kurs 101,62, svarende til en kursværdi på 487.776 kr. Efter det oplyste blev købet finansieret via valutakassekreditten. Klagerne finansierede endvidere et bilkøb og en ombygning af deres faste ejendom, i alt ca. 529.000 kr., via valutakassekreditten.
I sommeren 2005 indgik H en investeringsaftale med banken om et åbent depot i tilknytning til valutakassekreditten (CHF-pakke). Ifølge aftalen havde H "nogen erfaring" med investering. Hendes risikovillighed var høj, svarende til at "Det væsentlige for mig er udsigten til et højt afkast, også selvom kursudsvingene, og dermed risikoen for tab er store." Investeringshorisonten var "ikke fastlagt".
Den 11. oktober 2007 blev investeringsbeviserne i BankInvest Kreditobligationer solgt til kurs 97,95, svarende til en kursværdi på 470.160 kr. Samme dag afregnede banken H’s køb af 5.228 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 97,45, svarende til en kursværdi på 509.468,60 kr.
På baggrund af ikrafttrædelsen af de såkaldte MiFID-regler indgik klagerne i december 2007 en investeringsaftale med Spar Nord Bank. Det fremgår, at parrets samlede årlige indkomst var 646.000 kr. De årlige udgifter var i alt 306.000 kr. Nettoformuen var 246.344 kr. Om depotet med investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande fremgår, at klagernes generelle risikoprofil og bankens anbefaling var mellemrisiko, men at klagerne havde valgt meget høj risiko. Tidshorisonten var 0-3 år. Klagerne har bestridt, at de på noget tidspunkt skulle have valgt en risikoprofil, der oversteg mellemrisiko.
Den 28. oktober 2008 blev investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande solgt til kurs 52,30, svarende til en kursværdi på 273.424,40 kr.
På baggrund af en henvendelse fra klagerne afviste banken at have pådraget sig et ansvar for klagernes tab i forbindelse med valutakassekreditten og investeringerne.
Parternes påstande.
Klagerne har den 22. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de i foråret 2005 henvendte sig til banken med henblik på at optage et boliglån på 250.000 kr. til en tilbygning og et billån på 180.000 kr. til en ny bil. Banken anbefalede i den forbindelse valutakassekreditten på 1 mio. kr. og investering af det overskydende beløb. Banken oplyste, at man ville overvåge investeringen nøje, og at risikoen for tab var nærmest ikke-eksisterende.
Banken påførte dem et unødigt tab ved at opfordre dem til at investere i værdipapirer med en væsentlig kursrisiko for lånte midler med valutarisiko.
Det må bero på en fejl, at det af de efterfølgende investeringsaftaler fremgår, at deres risikoprofil var høj risiko, idet de til stadighed har meddelt banken, at de ikke ønskede en risiko over middel.
Investeringsaftalerne blev ikke gennemgået, men blot fremsendt af banken.
Investeringsengagementet passede ikke til deres relativt beskedne økonomi. Bortset fra mindre opsparinger til ferie, konfirmation m.v., oversteg deres månedlige rådighedsbeløb ikke de ca. 15.000 kr., der fremgår af bankens budgetberegning. Husstanden består af to voksne og to mindreårige børn. Formuen på knap 250.000 kr. var reelt H’s pensionsopsparing.
Salget af investeringsbeviserne den 28. oktober 2008 skete på bankens anbefaling.
På investeringsbeviserne i BankInvest Kreditobligationer realiserede de et kurstab på 17.616 kr. Kurstabet på BankInvest Højrentelande var 236.044 kr. På valutalånet har de haft et tab på 65.138 kr. efter rentefradrag m.v. Herudover påløb der 22.000 kr. i renter efter opsigelsen af CHF-lånet og salget af obligationerne.
Spar Nord Bank har anført, at klagerne i forbindelse med investeringsaftalerne i såvel 2005 som 2007 accepterede en høj risiko. Ingen i banken kan erindre, at klagerne skulle have gjort indsigelse mod den høje risiko.
Investeringen i BankInvest Højrentelande i oktober 2007 skete med henblik på at opnå et højere afkast, og klagerne blev informeret om risikoen ved dette.
I forbindelse med investeringsaftalen i december 2007 blev klagerne igen gjort opmærksom på, at deres accept af en høj risiko var en forudsætning for at fortsætte engagementet.
Klagerne havde en likvid formue på ca. 250.000 kr. og reelt et rådighedsbeløb på ca. 20.000 kr. om måneden, idet der i deres budget var indlagt forskellige frivillige opsparinger på i alt 45.600 kr. årligt. Rådighedsbeløbet svarede til ca. det dobbelte af bankens vejledende minimumsrådighedsbeløb for et par med to børn. Investeringsengagementet stod således ikke i misforhold til klagernes økonomi.
Klagernes tabsopgørelse bestrides. Ved at optage et CHF-lån i stedet for et lån i danske kroner har klagerne opnået en rentebesparelse på ca. 26.000 kr. Kurstabet på investeringsbeviserne modsvares af et afkast på 104.483 kr. Endvidere skal der tages højde for den skattemæssige værdi af tabet. Tabet udgør herefter reelt ca. 125.000 kr.
Banken har ikke garanteret klagerne, at de ikke kunne tabe penge på investeringen. Banken kunne ikke forudse det generelle fald, der skete på det finansielle marked.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klagerne hverken i forbindelse med etableringen af investeringsengagementet i maj 2005 eller efterfølgende.
Ifølge investeringsaftalerne af henholdsvis 2005 og 2007 accepterede klagerne en høj risiko på engagementet. Klagerne måtte endvidere indse, at køb af værdipapirer for lånte midler i udenlandsk valuta var forbundet med en risiko for tab.
Der er ikke et sådant misforhold mellem investeringsengagementet og klagernes økonomi, at dette i sig selv kan begrunde et eventuelt erstatningsansvar for banken.
Klagerne har heller ikke godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.