Afgørelse

Indløsende pengeinstituts afvisning af forældet check.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes afvisning af en forældet check trukket på klagerens konto i et tysk pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Den 23. august 2001 anmodede klageren indklagedes Nørrebro afdeling om at indløse en eurocheck på 15.000 DEM. Checken var udstedt af klageren og trukket på klagerens konto i et tysk pengeinstitut. Modværdien i danske kr. skulle indsættes på klagerens konto, hvortil var knyttet en kredit på 70.000 kr.

Ved modtagelsen af checken udstedte indklagede en kvittering, hvoraf fremgår:

"Ved indbetaling, der ikke foretages kontant, kvitteres med forbehold for, at banken modtager beløbet."

Den 28. august 2001 indsatte indklagede modværdien af checken svarende til 56.934,73 kr. på klagerens konto med valør 24. august 2001.

Indklagede har anført, at checken blev sendt til behandling i udlandsafdelingen forud for clearing. I forbindelse hermed konstaterede afdelingen den 3. september 2001, at checken var dateret 21. januar 2001. Det er indklagedes erfaring, at tyske trassatbanker nægter at indløse forældede checks. Derfor valgte man at returnere checken til klageren.

Den 3. september 2001 hævede indklagede 56.934,73 kr. på klagerens konto med valør 24. august 2001. Kontoens saldo var herefter 52.867,48 kr. (negativ).

Af kontoudtog for klagerens konto fremgår, at kontoen i perioden fra checkens indsætning til tilbageførsel havde en positiv saldo.

Den 10. september 2001 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes Falkoner Allé afdeling og gav udtryk for utilfredshed med, at checken var blevet returneret. Indklagede har anført, at man tilbød at løse problemet ved, at klageren udfyldte og indleverede en ny check til indløsning, ligesom man samtidig tilbød klageren et overtræk samt henledte opmærksomheden på at gennemføre overførsler fra kontoen i Tyskland ved en direkte overførsel. Klageren ønskede ikke at indlevere en ny check.

Ved skrivelse af 17. september 2001 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes områdedirektør og anførte, at han havde udfyldt den omhandlede check i forbindelse med indleveringen den 23. august 2001. Klageren stillede sig uforstående over for, at indklagede havde afvist at fremsende checken til clearing i Tyskland. Ved skrivelse af 24. sm. orienterede indklagede om baggrunden for, at checken ikke var fremsendt til clearing i Tyskland. Indklagede anførte samtidig, at tyske banker opkrævede gebyr på minimum 60 DEM for returnering af en check, hvorfor indklagedes kontrol af checken havde været til gunst for klageren.

Ved udateret skrivelse besvarede klageren indklagedes skrivelse af 24. september 2001 og fastholdt, at indklagede havde begået fejl. Klageren anmodede samtidig om at modtage overtræksrente for checkbeløbet fra den 23. august 2001. Klageren anførte, at han havde valgt at følge et råd fra en navngiven medarbejder hos indklagede om at flytte sit kundeforhold til andet pengeinstitut. Af denne grund anmodede han om, at indklagede erstattede omkostninger i denne forbindelse. Ved skrivelse af 12. oktober 2001 afviste indklagede kravet om dækning af rente samt godtgørelse af omkostninger ved pengeinstitutskiftet.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede afviste checken, selv om denne blev købt af ham alene under forbehold om, at betrukne pengeinstitut honorerede checken.

Indklagede begik en fejl ved at undlade at fremsende checken til præsentation i Tyskland.

Indklagedes medarbejder opfordrede ham til at skifte bank, hvilket han gjorde. Indklagede bør derfor dække omkostningerne i denne forbindelse.

Indklagede har anført, at klageren selv udfyldte checken og derfor bærer ansvaret for, at denne blev udfyldt med en forkert dato. Ved indlevering af checken havde kassereren ikke anledning til at undersøge checkens datering nærmere, da klageren personligt udfyldte checken.

Først i forbindelse med checkens behandling i udenlandsafdelingen blev det konstateret, at checken ikke var udfyldt korrekt. Af denne grund var det berettiget at returnere denne under hensyn til indklagedes erfaringer med fremsendelse af checks til tyske banker.

Efterfølgende anviste man klageren rimelige metoder til afhjælpning af de vanskeligheder, der var opstået som følge af returneringen.

Klageren har ikke opgjort størrelsen af sit hævdede rentetab.

Returneringen af checken medførte ikke, at klageren overtrak sin konto, men blot at klageren udnyttede den allerede bevilgede kassekredit. En renteudgift i denne forbindelse må antages at være modsvaret af en tilsvarende renteudgift eller indtjent renteindtægt på kontoen i Tyskland.

Indklagede har på intet tidspunkt opfordret klageren til at skifte pengeinstitut, hvorfor klagerens omkostninger i denne forbindelse ikke er et adækvat tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt, at klageren i forbindelse med checkens indlevering til indklagede den 23. august 2001 forinden havde udfyldt denne med datoen den 21. januar 2001. Checken fremtrådte således som forældet, jf. checklovens § 52.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i forbindelse med udlandsafdelingens behandling af checken afviste at fremsende checken til præsentation for trassatbanken (klagerens pengeinstitut i Tyskland), da checken som foran anført var forældet. Det bemærkes herved, at klageren er nærmest til at bære risikoen for, at han havde udfyldt checken med en fejlagtig dato.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerens flytning af sit engagement til andet pengeinstitut havde baggrund i opfordringer fra medarbejdere hos indklagede.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.