Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med overgivelse af engagement til inkasso.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser i forbindelse med, at deres engagement med Eik Bank i foråret 2009 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H underskrev den 14. juni 2007 en kreditaftale (konto nr. -455) med Skandiabanken, senere Eik Bank, om et beløb på 250.000 kr., der skulle afdrages med 3.126 kr. i kvartalet, første gang den 30. september 2007. Renten var variabel for tiden 5,25 % pr. år. Overtræksrenten var variabel for tiden 10 % pr. år. Til sikkerhed for kreditaftalen fik banken håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i klagernes faste ejendom. Af kreditaftalen fremgår i øvrigt bl.a.:

"Særlige betingelser

1. Denne kredit er ydet på betingelse af, at aftalte eller fremtidige afdrag og ekstraordinære afdrag regelmæssigt indbetales fra en konto i Skandiabanken eller via BetalingsService. Kreditten forfalder derfor til fuld indfrielse uden yderligere varsel, hvis dette ikke længere er tilfældet.

2. For aftalen gælder endvidere de Almindelige bestemmelser for lån og kreditter."

Af de Almindelige bestemmelser for lån og kreditter fremgår bl.a.:

"…

3. Overtræksrente og rykkergebyrer mv.

Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan SkandiaBanken kræve overtræksrente/-provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

Størrelsen af rykkergebyret og overtræksrenten/overtræksprovision fremgår af SkandiaBankens rykkerbreve eller prisliste.

Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes ud fra en af SkandiaBanken foretagen vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.

SkandiaBanken kan til enhver tid på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med kunden, kan ikke betragtes som et afkald fra SkandiaBanken på at få forrentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder uanset, om den anvendte bogføring bliver meddelt kunden ved kontoudtog eller lignende.

…

11. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I følgende særlige situationer er SkandiaBanken berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks, hvis:

Banken har oplyst, at kreditaftalen vedrørte et såkaldt Tillægslån, som er en kredit med pant i bolig. Løn m.v. kan indgå på kontoen, og der kan tilknyttes et betalingskort. Renter beregnes af den aktuelle saldo.

M oprettede endvidere en Alt i Et-konto (konto nr. -888) med en tilknyttet kredit på 10.000 kr.

Den 6. januar 2009 overførte banken 6.431,72 kr. fra Alt i Et-kontoen til inddækning af restance på Tillægslånet. Efter overførslen havde Tillægslånet en saldo på 231.244 kr., svarende til det oprindelige kreditmaksimum på 250.000 kr. nedskrevet med seks afdrag á 3.126 kr.

Ved brev af 6. april 2009 rykkede banken klagerne for inddækning af en restance på 6.520,05 kr. på Tillægslånet. Restancebeløbet svarede til afdraget på 3.126 kr., hvormed kreditmaksimum var blevet nedskrevet pr. den 31. marts 2009, med tillæg af tilskrevne renter, 3.294,05 kr., pr. samme dato samt et rykkergebyr på 100 kr.

Ved breve af 16. og 27. april rykkede banken klagerne for samme restance. I rykkerbrevene blev der fejlagtigt henvist til Alt i Et-kontoen frem for korrekt Tillægslånet. Rykkerbrevet af den 27. april 2009 ville "være at betragte som en opsigelse af jeres kundeforhold på grund af misligholdelse", hvis restancen ikke var inddækket senest den 4. maj 2009.

Den 1. maj 2009 hævede banken 150 kr. på Alt i Et-kontoen til dækning af afgift for M’s Visa-Dankort, der var udstedt i tilknytning til kontoen. Der opstod herved et overtræk på 21,70 kr.

Den 6. maj 2009 spærrede banken Visa-Dankortet og beregnede sig et gebyr herfor på 100 kr. Herved steg overtrækket på Alt i Et-kontoen til 121,70 kr. Et rykkerbrev, der blev sendt til M samme dag, ville "være at betragte som en opsigelse af dit kundeforhold på grund af misligholdelse", hvis overtrækket ikke var betalt senest den 13. maj 2009.

Af bankens regler for Visa-Dankort fremgår bl.a.:

"I tilfælde af overtræk vil du blive rykket skriftligt, før kortet bliver spærret. Øjeblikkelig spærring kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særligt groft og/eller gentagne overtræk."

Den 20. maj overførte banken engagementet til inkasso. Gælden blev opgjort til 246.861,67 kr. fordelt med 236.518,22 kr. på Tillægslånet og 10.343,45 kr. på Alt i Et-kontoen.

Af kontoudskrifterne for Alt i Et-kontoen og Tillægslånet fremgår, at rykkergebyrerne, der var opkrævet i april/maj 2009, blev tilbageført den 20. maj 2009.

Ved brev af 13. juni 2009 fra bankens advokat blev klagerne anmodet om at betale 253.172,29 kr., svarende til hovedstolen på 246.861,67 kr. med tillæg af renter 15,25% pr. år for perioden fra overgangen til inkasso den 20. maj 2009 samt rykkergebyrer, inkassogebyr og inkassoomkostninger.

Ved fogedrekvisition af 14. oktober 2009 begærede advokaten udlæg i klagernes ejendom på grundlag af ejerpantebrevet. Fordringen blev opgjort til 254.320,06 kr., svarende til hovedstolen på 236.518,22 kr. i henhold til Tillægslånet med tillæg af renter og omkostninger. Ved opgørelsen var der ikke taget højde for en indbetaling på Tillægslånet på 35.340 kr. den 28. august 2009.

Den 16. oktober 2009 indgav bankens advokat et betalingspåkrav til fogedretten efter retsplejelovens kapitel 44a vedrørende gælden på Alt i Et-kontoen, hvor gælden blev opgjort til 11.507,02 kr., svarende til hovedstolen på 10.343,45 kr. med tillæg af renter, 15,25% pr. år samt rykkergebyrer og inkassogebyr.

Den 4. november 2009 indsatte M 9.650 kr. på Alt i Et-kontoen, som herefter havde en saldo på 6,59 kr. (positiv).

Klagerne gjorde indsigelse mod inkassosagerne, idet engagementet efter deres opfattelse ikke var misligholdt. Ved e-mails af henholdsvis 28. oktober og 19. november 2009 til banken anførte M bl.a., at han forgæves havde forsøgt at få oplysninger om sine konti, og at han var overrasket over fogedsagen. M indgav desuden en klage til Finanstilsynet vedrørende bl.a. rentesatsen på Tillægslånet.

Klagerne tog endvidere kontakt til Realkredit Danmark med henblik på en omprioritering af deres ejendom. Under sagen er der fremlagt korrespondance mellem parterne herom, herunder om bankens eventuelle rykning med ejerpantebrevet. Det fremgår bl.a., at banken ved e-mail af 17. december 2009 til Realkredit Danmark meddelte, at klagernes gæld til banken skulle indfries ved en eventuel omlægning. Banken anførte, at "Gælden er ca. 180.000 kr. eksklusiv sagsomkostninger." Ved e-mail af 22. december 2009 meddelte banken, at gælden eksklusiv sagsomkostninger og inklusiv renter til den 29. december 2009 udgjorde 191.337,99 kr. Klagerne protesterede over, at banken nu forlangte et indfrielsesbeløb, der oversteg det tidligere oplyste beløb på 180.000 kr..

Banken har under sagen fremlagt sin opgørelse af restgælden på Tillægslånet pr. den 29. december 2009 på 191.337,99 kr., der indeholder renter 15,25% pr. år fra overgangen til inkasso den 20. maj 2009.

Ved årsskiftet 2009/2010 blev Tillægslånet indfriet ved en indbetaling på 191.337,99 kr. i forbindelse med at klagerne gennemførte en omprioritering og tillægsbelåning af deres ejendom via Realkredit Danmark. Ejerpantebrevet blev herefter frigivet og aflyst.

Den 6. januar 2010 blev Alt i Et-kontoen endeligt opgjort.

Banken har anført, at resttilgodehavendet for så vidt angår Alt i Et-kontoen nu udgør tilkendte omkostninger på 2.180 kr. og retsafgift på 500 kr., i alt 2.680 kr. Resttilgodehavendet i henhold til Tillægslånet udgør fogedgebyr på 3.120 kr., inkassoomkostninger 3.375 kr. og mødesalær 2.500 kr., i alt 8.995 kr.

Ved brev af 25. februar 2010 til Finanstilsynet erkendte banken, at rentesatsen på Tillægslånet var blevet forhøjet med 0,15 procentpoint for meget. Banken tilbød at betale en rentegodtgørelse rundet op til 500 kr.

Ved brev af 16. juni 2010 meddelte Finanstilsynet, at man ikke ville foretage sig yderligere i sagen.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at Eik Bank skal anerkende at overgivelsen af engagementet til inkasso var uberettiget samt refundere/frafalde renter og omkostninger.

Eik Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at opsigelsen af engagementet, herunder spærringen af Visa-Dankortet var uberettiget og urimelig.

Opsigelsen af Alt i Et-kontoen skete på grundlag af et overtræk på 21,70 kr., der opstod som følge af bankens egen gebyrberegning, og efter et enkelt rykkerbrev af 6. maj 2009 med anmodning om 221,70 kr., der efterfølgende blev betalt.

Spærringen af Visa-Dankortet skete kort efter, at aftalen herom var blevet forlænget. Der var ikke tale om særligt groft og/eller gentagne overtræk.

Opsigelsen af Alt i Et-kontoen bør bedømmes uafhængigt af omstændighederne vedrørende Tillægslånet.

Tillægslånet var en kredit med et maksimum på 250.000 kr., som ikke på noget tidspunkt blev overskredet. Der forelå således ikke misligholdelse. Ved etableringen blev det mundtligt aftalt, at kontoen kunne bruges som en byggekredit i forbindelse en ejendom, som efter istandsættelse skulle udlejes. Aftalen var, at Tillægslånet skulle nedbringes over ca. to år med bl.a. lejeindtægterne. Ifølge banken var afdraget, der var anført i kreditaftalen, en standardformulering eller en mulig plan for at nedbringe gælden. Banken anmodede ikke om indbetalinger på Tillægslånet, og de har ikke betalt ydelser hverken i 2007 eller 2008.

De gjorde indsigelse, da banken i foråret 2009 rykkede for restancer. Banken refunderede rykkergebyrerne, hvilket de opfattede som en bekræftelse på, at sagen var faldet på plads. De blev derfor overraskede over, at engagementet overgik til inkasso.

Under et fogedretsmøde den 26. november 2009 blev bankens påstand om misligholdelse af Tillægslånet begrundet i overtrækket på Alt i Et-kontoen.

Det var ikke muligt at få oplysninger om kontiene hverken via banken, netbanken eller advokaten. De opgørelser, der kom hen ad vejen, stemte ikke overens, og banken beregnede sig renter, der oversteg det aftalte. Tillægslånet er fortsat ikke formelt blevet opsagt eller opgjort. Banken bør derfor tilbageføre overtræksrenterne.

Banken bør frafalde omkostningerne i forbindelse med fogedsagerne og betale en kompensation på 12.500 kr. for klagernes arbejde med sagen, herunder med hjælp fra en advokat.

Renten på Tillægslånet fulgte indtil december 2008 rentesatsen på Boligprioritetskonti, som er et tilsvarende produkt i banken. Efterfølgende steg renten til en rentesats, der oversteg renten på Boligprioritetskonti med 0,5-1,5 % procentpoint. Banken bør derfor refundere uretmæssig overrente på Tillægslånet på 1 procentpoint siden december 2008.

Rentekompensationen, som banken tilbød i forbindelse med klagen til Finanstilsynet, er ikke blevet betalt.

Bankens rykkerbreve, overtræksrenter, inkasso- og fogedsager er grundløse og uretmæssige, da der aldrig har været noget overtræk på Tillægslånet.

Banken modarbejdede deres ønske om en omprioritering og beregnede sig ca. 10.000 kr. for meget ved indfrielsen af Tillægslånet, da omprioriteringen til slut blev gennemført.

Eik Bank Danmark har anført, at Tillægslånet den 1. april 2009 var i overtræk med 6.520,05 kr. Klagerne var klar over, at der blev trukket afdrag på lånet.

Alt i Et-kontoen blev opsagt på baggrund af misligholdelsen af Tillægslånet.

Begrundelsen for opsigelsen af kundeforholdet var således ikke alene det beskedne overtræk på 21,70 kr., men kundeforholdet som helhed.

Gebyret for Visa-Dankortet blev opkrævet automatisk. Banken var berettiget til at spærre Visa-Dankort på grund af overtræk.

På baggrund af de tre rykkerbreve for Tillægslånet valgte banken at sende kun ét rykkerbrev i forbindelse med overtrækket på Alt i Et-kontoen.

Overtrækket på Alt i Et-kontoen blev først inddækket tre måneder efter rykkerbrevet.

Banken forsøgte forgæves at kontakte klagerne før sagen overgik til inkasso. Dette sammenholdt med, at klagerne ikke boede i den ejendom, hvor banken havde pant, medførte, at banken overvågede engagementet manuelt.

Forholdene hos advokaten var årsag til, at der gik relativ lang tid fra opsigelsen til den videre inkasso.

Betalingspåkravet blev udfærdiget af bankens advokat ud fra proformaopgørelsen af 20. maj 2009. Rykkergebyrerne blev i den forbindelse tilbageført af regnskabsmæssige årsager. Gebyrerne fremgik imidlertid af de efterfølgende opgørelser.

Banken indvilgede i at rykke med ejerpantebrevet, hvis Realkredit Danmark garanterede for, at gælden blev betalt i forbindelse med omprioriteringen.

Pr. den 29. december 2009 blev gælden opgjort til 191.337,99 kr. på grundlag af en rentesats på 15,25 %. fra den 20. maj 2009. Rentesatsen svarer til produktrentesatsen med tillæg af 10 procentpoint, som udgør bankens overtræksrente.

Bankens tilgodehavende hos klagerne vedrører nu efter indfrielserne alene sagsomkostningerne på henholdsvis 2.680 kr. og 8.995 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår ikke klart af kreditaftalen, som klagerne den 14. juni 2007 indgik med SkandiaBanken, senere EikBank, at beløbet på 250.000 kr. ville blive nedskrevet med 3.126 kr. hvert kvartal, og der var ikke udarbejdet en oversigt over den løbende nedskrivning.

Da lånet/kreditten i foråret 2009 som følge af den løbende nedskrivning kom i overtræk, sendte banken rykkerbreve, hvor betegnelserne på klagernes konti blev forvekslet, og hvor det ikke klart fremgik, hvori restancen bestod. Efter det foreliggende, herunder det samlede skriftlige materiale, der er fremlagt under sagen, må det lægges til grund, at klagernes henvendelser til banken om rykkerbrevene ikke førte til klarhed om aftaleforholdene. Ankenævnet finder, at banken er nærmest til at bære risikoen herfor. Under disse omstændigheder og under hensyn til restancernes relativt beskedne størrelse, finder Ankenævnet, at banken bør frafalde sine krav på henholdsvis 2.680 kr. og 8.995 kr. til dækning af sagsomkostninger samt refundere opkrævede overtræksrenter. Ankenævnet finder det herefter ufornødent at tage stilling til overtræksrentens størrelse.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken var forpligtet til at regulere rentesatsen på klagernes lån/kredit i takt med rentesatsen på Boligprioritetskonti eller at banken på andet grundlag skulle være forpligtet til at refundere renter på kreditten/lånet i videre omfang end som ovenfor anført og som erkendt ved tilbuddet om en rentekompensation på 500 kr. i forbindelse med klagernes klage til Finanstilsynet.

Banken var ikke forpligtet til at rykke med ejerpantebrevet for en omprioritering af klagernes ejendom.

Ved e-mailen af 17. december 2009 findes banken ikke at have givet klagerne et løfte eller en berettiget forventning om, at lånet/kreditten kunne indfries ved betaling af 180.000 kr.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at betale en kompensation til klagerne.

Som følge af det anførte træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Eik Bank skal inden 4 uger frafalde sine krav mod klagerne på henholdsvis 2.680 kr. og 8.995 kr. til dækning af sagsomkostninger samt refundere overtræksrenter på engagementet opkrævet for perioden efter den 20. maj 2009.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.