Spørgsmål om ansvar for beskatning ved salg af aktier i forbindelse med overførsel af engagement.
| Sagsnummer: | 93/2004 |
| Dato: | 09-07-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Overførsel - depot
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for beskatning ved salg af aktier i forbindelse med overførsel af engagement. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for beskatning som følge af salg af aktier i forbindelse med en engagementsoverførsel.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1945 og 1944.
Den 28. november 2003 underskrev klagerne hos pengeinstituttet P en blanket om overførsel af deres engagement med indklagede til P. Ved afkrydsning fremgår bl.a.:
"De anmodes om at opgøre nedennævnte konti med renter til opgørelsesdagen."
Under rubrikkerne kontonummer, kontobetegnelse mv. er anført:
"Det samlede engagement."
Klagerne havde hver et åbent depot hos indklagede. M's depot indeholdt 33 stk. aktier i Spar Nord Bank, og H's depot indeholdt 30 stk. aktier i Spar Nord Bank.
Den 1. december 2003 solgte indklagede aktierne i klagernes depoter til kurs 494, svarende til en kursværdi på henholdsvis 16.302 kr. og 14.820 kr. Klagerne fik tilsendt sædvanlig afregningsnota.
Den 4. december 2003 blev overførslen til P gennemført.
Ved skrivelse af 10. februar 2004 anmodede klagerne via deres revisor indklagede om at holde dem skadesløse for aktiesalgene. Klagerne anførte, at de ikke havde anmodet indklagede om at sælge aktierne, og at de nu havde konstateret, at salgene medførte skattemæssige konsekvenser, idet salgene havde udløst en aktieindkomst på 16.012 kr.
Indklagede afviste at være erstatningsansvarlig for skattebetalingen, som blev opgjort til 4.484 kr. Indklagede anførte endvidere, at et eventuelt tab måtte være begrænset til forrentningen af den betalte skat, hvilket klagerne fandt uacceptabelt.
Under sagens forberedelse fremsendte indklagede den 8. juni 2004 2.227 kr. til klagerne. Beløbet var beregnet som forrentningen (4 % p.a.) af 4.484 kr. i 17 år tilbagediskonteret med 4 %. Klagerne returnerede beløbet med henvisning til, at sagen verserede ved Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 15. marts 2004 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 4.484 kr. plus revisoromkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ikke anmodede om salg af aktierne i forbindelse med overførslen til P. Såfremt indklagede var i tvivl herom, kunne spørgsmålet have været afklaret med en telefonopringning.
Indklagede var bekendt med, at de har et værdipapirdepot hos P, idet de ca. tre år tidligere havde overført deres beholdning af obligationer fra indklagede til P.
De har ikke haft planer om at sælge aktierne. De havde tænkt sig at overdrage aktiebeholdningen til deres børn om måske 10, 20 eller 30 år.
På trods af irritation over salget reagerede de ikke på fondsafregningerne, idet de troede, at de havde haft aktierne, der tidligere var garantbeviser, så længe, at de var skattefri. De blev efterfølgende klar over, at salgene udløste skat, fordi den skattemæssige bundgrænse var overskredet.
Et eventuelt tilbagekøb af aktierne kunne ikke have forhindret, at skatten blev udløst.
Indklagede har til støtte for den principale påstand anført, at overførslen blev gennemført som anført på overførselsanmodningen. Såfremt aktierne skulle overføres til et ny depot hos P, skulle depotnummeret have været anført.
Klagerne reagerede ikke på fondsafregningerne. Først da det gik op for klagerne, at salgene udløste en skattepligt, gav klagerne udtryk for ønsket om at beholde aktierne.
Umiddelbart efter modtagelsen af engagementet forespurgte P telefonisk nærmere til salget af aktierne men fremkom ikke med nogen indsigelser eller noget krav om genkøb.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at klagerne ikke kan få erstattet den opkrævede skat på 4.484 kr. Klagerne ville under alle omstændigheder skulle betale skat ved et salg af aktierne. Klagernes tab kan derfor kun være det rentetab, de lider ved, at betalingen er blevet fremrykket til et tidligere tidspunkt end ønsket.
Klagerne kan ikke af Ankenævnet få tilkendt omkostninger til eksterne rådgivere.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede på grundlag af overførselsanmodningen ikke kunne konkludere, at klagerne i forbindelse med overførslen af engagementet ønskede aktierne i deres depoter solgt. Indklagede burde i hvert fald, før salgene blev effektueret, have rettet henvendelse til klagerne eller P med forespørgsel om, hvorvidt papirerne ønskedes solgt.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Anne Dehn Jeppesen og Hans Daugaard - udtaler:
Vi finder ikke, at klagerne ved at undlade at gøre indsigelse mod handlerne umiddelbart efter, at de var blevet bekendt med, at disse var blevet gennemført, er afskåret fra at rejse krav vedrørende den skat, som salgene udløste, og som de først fik kendskab til i begyndelsen af 2004, idet et eventuelt tilbagekøb ikke ville kunne medføre bortfald eller nedsættelse af skattebetalingen.
Da klagerne før eller siden ville blive påført beskatning af en avance ved salg af aktierne, har klagerne for så vidt ikke lidt noget tab vedrørende betalingen af skat. Beskatningstidspunktet er imidlertid blevet fremrykket, hvorfor klagernes tab udgør rentetabet ved den fremrykkede skattebetaling.
Vi finder, at klagerne burde kunne opnå en forrentning på 4 % p.a. i den ifølge Danmarks Statistik statistisk beregnede middellevetid (i forhold til den aktuelle alder) for H, henholdsvis M af de respektive skattebeløb. Indklagede bør derfor på grundlag heraf samt det beløb, klagerne hver især blev pålagt i skat som følge af salget, beregne og udbetale en erstatning til klagerne. Erstatningen skal beregnes fra tidspunktet for skattens forfaldstid.
Alternativt kan indklagede vælge at betale klagerne i alt 4.484 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 15. marts 2004.
To medlemmer - Astrid Thomas og Ole Jørgensen - udtaler:
Ved ikke at reagere uden ugrundet ophold efter at have modtaget skriftlig meddelelse om, at aktiverne var blevet solgt, må klagerne anses for stiltiende at have accepteret salget, herunder de eventuelle skattemæssige konsekvenser heraf, og klagerne har således ikke krav på erstatning over for indklagede. Idet vi bemærker, at vi er enige i de af flertallet anførte principper for tabsberegning, jf. Ankenævnets afgørelse nr. 228/2003, stemmer vi herefter for ikke at tage klagen til følge.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne omkostninger til revisor.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klagerne betale en erstatning som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.