Spørgsmål om erstatning for manglende indbetaling på pensionsordning begrundet i fejl ved beslutningsgrundlag.
| Sagsnummer: | 136/2007 |
| Dato: | 11-12-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for manglende indbetaling på pensionsordning begrundet i fejl ved beslutningsgrundlag. |
| Indklagede: | Forstædernes Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for manglende indbetaling på pensionsordning begrundet i fejl ved beslutningsgrundlaget.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1968, og klagerens ægtefælle, der er født i 1967, er kunder i Forstædernes Bank.
Den 9. juni 2005 blev der afholdt et møde i banken vedrørende klagerens og H's økonomi herunder om, hvorledes parret kunne anvende et overskydende provenu fra en ejendomshandel, friværdien i deres nuværende bolig samt et løbende overskud i familiens daglige økonomi. Klageren og H havde skiftet bolig pr. den 1. marts 2005. Deres samlede årlige indkomst var på i alt ca. 1.040.000 kr. Topskattegrænsen var i daværende indkomstår på 311.500 kr.
Klageren og H havde hver to pensionsordninger i PFA Pension. Til brug for mødet blev der indhentet oversigter hos PFA Pension for alle fire ordninger. Pensionsoversigterne viste bl.a. pensionsudbetalingernes forventede størrelse i dels nutidsværdi, dels fremtidsværdi. Beløbene var bl.a. følgende:
Fremtidsværdiklageren | Nutidsværdiklageren | ||
Pensionsordning I | 12.682 kr. | 7.295 kr. | årligt i 10 år (65-75) |
Pensionsordning II | 615.189 kr. | 353.348 kr. | årligt i 10 år (65-75) |
i alt | 627.871 kr. | 360.643 kr. | |
H | H | ||
Pensionsordning I | 358.958 kr. | 210.299 kr. | årligt i 10 år (65-75) |
Pensionsordning II | 39.523 kr. | 22.255 kr. | Livsvarigt |
398.481 kr. | 232.554 kr. | ||
Klageren + H | Klageren + H | ||
i alt | 1.026.352 kr. | 593.197 |
Banken har oplyst, at fremtidsværdien er udtryk for det antal kroner, som - under angivne forudsætninger - kommer til udbetaling. Nutidsværdien er udtryk for den købekraft, som det udbetalte beløb - under givne forudsætninger - forventes at have, idet man bl.a. forudsætter en given inflationstakst.
Banken udarbejdede en pensions- og forsikringsrapport for klageren og H på grundlag af pensionsordningernes fremtidsværdi.
Banken har anført, at pensions- og forsikringsrapporter sædvanligvis udarbejdes på grundlag af nutidsværdien, og at det var en fejl, at klagerens og H's rapport blev udarbejdet på grundlag af fremtidsværdien. Fejlen medførte, at rapporten fejlagtigt viste, at parrets indkomst ved pensionering ville blive større end deres nuværende indkomst.
Rapporten viste følgende indkomster:
Indkomst (inklusiv folkepension og atp, i alt ca. 75.000 kr. pr. år for hver) | |||
År | Klageren | H | I alt |
2034 | 702.783 kr. | 456.925 kr. | 1.159.708 kr. |
2035-2041 | 702.783 kr. | 473.393 kr. | 1.176.176 kr. |
2042 | 702.783 kr. | 264.001 kr. | 966.784 kr. |
2043 | 284.202 kr. | 114.435 kr. | 398.637 kr. |
2044-2052 | 99.983 kr. | 123.304 kr. | 223.287 kr. |
I 2034 viste rapporten et likviditetsoverskud på ca. 300.000 kr. I årene 2035-2041 var likviditetsoverskuddet på 387.340 kr., som i 2042 og 2043 faldt til henholdsvis 294.000 kr. og 28.000 kr. De efterfølgende år var der et likviditetsunderskud på ca. 60.000 kr.
I rapporten blev indkomsterne og udgifterne illustreret såvel grafisk som i skemaform. Teksten ved den grafiske illustration var følgende:
"…
Behov for opsparing, ud fra ønsket om en dækningsperiode på 20 år og en pensionsalder på 65 år for [klageren] samt en dækningsperiode på 20 år og en pensionsalder på 65 år for [H], er opgjort herunder:
…"
I forlængelse af mødet oprettede klageren og H hver en (privat) ratepension med et indskud på 41.000 kr. Endvidere blev et eksisterende billån indfriet.
Ved skrivelse af 1. juli 2005 sendte banken dokumenter vedrørende oprettelse af en arbejdsgiveradministreret ratepension til klageren med månedlige indbetalinger på 7.100 kr., svarende til ca. 2.700 kr. efter skat. Beløbet svarede til den ydelsesbesparelse, som klageren havde opnået ved indfrielsen af billånet.
Ved skrivelse af 29. september 2005 meddelte klageren, at han ikke ønskede at tegne en arbejdsgiveradministreret ratepension. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Til orientering kan jeg ikke overskue en firma-ordning. Det gik op for mig, at det jo nok ikke skal være en vanlig rate-pension, men måske med fordel skulle være en kapital-pension, da vi jo så vil spare i skat, set i lyset af jeres beregning af at vi også skal betale top-skat som pensionister. Desuden gik det op for mig, at der skal laves nye tre-parts papirer, hver gang der skal indsættes på kontoen. Endelig tror jeg pengene er bedre brug end opsparet :-)
På baggrund af jeres beregning af vores pensions-situation, virker det som om at vi har penge nok, også ved pensionering. Jeg tør derfor godt lade disse penge være mere risiko-belagte. Jeg vil derfor bede dig købe aktier i SAS-group (SAS AB, Copenhagen) for hele mit indskud på Københavns Fondsbørs. Tilsvarende ønsker [H] at købe aktier i "The Walt Disney Company".
…"
Klagerens og H's ejendom var belånt med et realkreditlån med årlig rentetilpasning. I november 2006 blev det drøftet at omlægge lånet til et fastforrentet lån. Banken anbefalede at omlægge til et afdragsfrit lån med henblik på at indskyde besparelsen herved på en pensionsordning. Det blev i den forbindelse konstateret, at pensions- og forsikringsrapporten af 9. juni 2005 fejlagtig var baseret på fremtidsværdien af pensionsordningerne. Den 13. november 2006 udarbejdede banken en ny pensions- og forsikringsrapport baseret på nutidsværdien. Rapporten viste følgende indkomster:
Indkomst (inklusiv folkepension og atp, i alt ca. 75.000 kr. pr. år for hver) | |||
År | Klageren | H | I alt |
2034 | 437.165 kr. | 299.803 kr. | 736.968 kr. |
2035-2041 | 437.165 kr. | 309.076 kr. | 746.241 kr. |
2042 | 437.165 kr. | 186.402 kr. | 623.567 kr. |
2043 | 196.737 kr. | 98.777 kr. | 295.514 kr. |
2044-2052 | 90.945 kr. | 103.853 kr. | 194.798 kr. |
I 2034 og 2035 viste rapporten et likviditetsoverskud på henholdsvis 137.703 kr. og 176.805 kr. I årene 2036-2041 var likviditetsoverskuddet på 213.968 kr., som i 2042 faldt til 145.430 kr. De efterfølgende år var der et likviditetsunderskud på 30.658 kr. i 2043 og herefter på 83.090 kr.
Ved skrivelse af 4. december 2006 anførte klageren bl.a., at han og H i tillid til bankens fejlagtige beregning havde undladt at forøge deres pensionsopsparinger i 2005 og 2006. Hvis de havde været bekendt med de reelle tal, ville de i 2005 og 2006 have finansieret deres ejendom med afdragsfrie lån og anvendt de sparede afdrag til yderligere pensionsopsparing.
Ifølge et af banken udarbejdet søjlediagram ville topbeskattede midler ved placering i bolig og ved negativ kapitalindkomst vokse med en faktor på 1,35 i løbet af 10 år, mens faktoren ville være 2,76 ved placering på en ratepension ved bundskat af udbetaling. Banken har anført, at søjlediagrammet blev udleveret til klageren i forbindelse med rådgivningen i 2005. Klageren har bestridt dette og har anført, at han først blev bekendt med søjlediagrammet i november 2006.
Klageren anførte, at han og H siden 1. marts 2005 ville have indsat 2.700 kr. pr. måned eller i alt 59.400 kr. over 22 måneder på en pensionsordning frem for at spare op i boligen, hvis bankens pensionsberegning havde været retvisende, og opgjorde på det grundlag et tab på 83.754 kr. (59.400 x (2,76 ÷ 1,35)).
Banken afviste klagerens krav om erstatning, men tilbød klageren 6 flasker god vin samt at godtgøre omkostningerne ved en låneomlægning.
Parternes påstande.
Den 7. maj 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Forstædernes Bank skal betale 83.754 kr.
Banken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han og H på grundlag af bankens beregninger lagde til grund, at deres pensionsopsparinger var fuldt ud tilstrækkelige, og at de ved pensionering fortsat ville skulle betale topskat. Der var derfor ikke noget incitament til at opspare yderligere til pension. De valgte derfor at anvende deres økonomiske råderum til at spare op i boligen ved at undlade at optage afdragsfrie lån samt til et øget forbrug.
Han og H undrede sig over, at de ifølge den grafiske fremstilling i rapporten ville stige i indkomst ved pensionering, og under mødet med banken i juni 2005 satte han spørgsmålstegn ved, om det kunne være rigtigt, at de ville opnå en pensionsudbetaling, som oversteg grænsen for topskat. De lod sig imidlertid overbevise af bankens eksperter, som tilmed fastslog, at topskattegrænsen også ville blive overskredet ved en jævn fordeling af udbetalingerne over 20 år, selv hvis hverken ATP eller folkepension blev indregnet. Banken efterlod dem således med det indtryk, at der var rigelig penge til pensionering.
I skrivelsen af 29. september 2005 gav han tydeligt udtryk for, at bankens beregninger havde bibragt ham den opfattelse, at der ikke var behov for yderligere pensionsopsparing, idet bankens beregninger viste, at de som pensionister fortsat skulle betale topskat. Denne strategi blev bekræftet af banken i forbindelse med en efterfølgende låneomlægning i vinteren 2005.
Det var først i forbindelse med den påtænkte låneomlægning i slutningen af 2006, at de blev klar over, at banken fejlagtigt havde anvendt fremtidsværdien frem for nutidsværdien, og at banken tilsyneladende havde begrænset pensionsforløbet til 10 år, selvom det fra deres side var en klar forudsætning, at de ønskede dækning for en 20-årig periode fra det 65. år. Dette fremgår også tydeligt af beregningerne.
Den korrekte beregning på grundlag af nutidsværdien viser en årlig indkomst på i alt 746.241 kr. om året. Da udbetalingerne imidlertid skal strækkes over 20 år og ikke over 10 år som forudsat i beregningen, vil topskattegrænsen ikke blive nået. Det af banken anførte om, at den korrekte beregning på grundlag af nutidsværdien ville medføre topskat bestrides derfor.
Det bestrides, at banken rådgav dem til at foretage yderligere pensionsopsparing, hvilket heller ikke er dokumenteret. Tværtimod fremgår det tydeligt af hans skrivelse af 29. september 2005, hvilket budskab han og H havde taget med fra pensionsberegningerne og pensionsmøderne. Det forekommer endvidere utænkeligt, at banken skulle have ydet rådgivning i modstrid med bankens egne økonomiske beregninger. Hvis banken seriøst mente, at de behøvede yderligere opsparing for som pensionister at kunne bevare deres nuværende levestandard, måtte banken ved modtagelsen af skrivelsen af 29. september 2005 have indset, at de ikke havde forstået dette budskab.
Tegningen af de to private ratepensioner var ikke udtryk for et ønske om yderligere pensionsopsparing men var alene et alternativ til en almindelig opsparing.
På grund af bankens fejl brugte de deres penge på den uhensigtsmæssige måde at betale af på huset (og forbrug), og de har således lidt et tab i form af forskellen til den mere hensigtsmæssige hensættelse på pensionsopsparing. Dette tab er en direkte konsekvens af bankens fejl. Subsidiært bør banken oprette en pensionskonto med et indestående på 71.558 kr. svarende til de 59.400 kr., som de ville have indsat, hvis de ikke var blevet fejlrådgivet, med tillæg af renter 10,2 % p.a.
Banken har anført, at parrets pensionsordninger i PFA var sat til at blive udbetalt over en 10-årig periode. Beregningerne i pensions- og forsikringsrapporten blev udarbejdet i overensstemmelse hermed. Det bestrides, at klageren og H skulle have sagt eller givet udtryk for, at man ønskede en 20-årig dækning fra det 65. år. Det fremgik tydeligt af rapporten, herunder den graf, som klageren har fremhævet, at pensionsudbetalingerne og dermed indkomsten faldt væsentligt efter 10 år.
Selv hvis nutidsværdierne korrekt havde dannet grundlag for beregningen, måtte såvel klageren som H påregne at skulle betale topskat i den 10-årige udbetalingsperiode.
Banken anbefalede klageren at spare yderligere op til pension. Der blev således oprettet to nye private ratepensioner, ligesom der ved skrivelsen af 1. juli 2005 blev fremsendt dokumenter vedrørende en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Klageren valgte imidlertid denne mulighed fra.
Baggrunden for anbefalingen var, at opsparing på en pensionsordning under alle omstændigheder forventes at give et godt afkast, og at det var en god ide at strække udbetalingen af pensionsordningerne i en længere periode end 10 år. Ifølge bankens interne notater blev det på mødet påpeget over for klageren og H, at deres pensioner ikke var tilstrækkelige til, at de kunne bevare deres nuværende levestandard.
Klageren og H var ikke interesserede i at optage afdragsfrit lån til finansiering af yderligere pensionsindbetaling, og de var efter bankens opfattelse heller ikke interesseret i at strække pensionsudbetalingerne over en længere periode end 10 år. Hvis klageren og H på mødet havde vist interesse for at strække pensionsudbetalingerne over længere tid, ville man have rekvireret nye tal fra PFA og inviteret til et nyt møde, hvor en ny pensions- og forsikringsrapport ville blive gennemgået.
Klagerens tabsopgørelse bestrides.
Banken har ikke rådgivet eller anbefalet klageren at købe de aktier, der fremgår af skrivelsen af 29. september 2005. Banken har alene ekspederet klagerens instruktion om at købe de pågældende aktier.
Da fejlen blev konstateret i november 2006, valgte klageren på et opfølgende møde at undlade yderligere pensionsindbetalinger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må anses for uafklaret, om klageren og dennes ægtefælle ville have forøget deres pensionsopsparinger, hvis de på mødet med banken den 9. juni 2005 havde kunnet tage stilling på baggrund af en korrekt udarbejdet pensions- og forsikringsrapport baseret på nutidsværdi frem for den fejlagtigt udarbejdede rapport baseret på fremtidsværdi.
Selvom det som anført af klageren måtte blive lagt til grund, at de i givet fald ville have forøget deres opsparing med 2.700 kr. pr. måned, finder Ankenævnet, at bankens fejl ikke kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren i forbindelse med den omlægning, som banken tilbød at gennemføre gratis i slutningen af 2006, kunne have omlagt opsparingen i ejendommen til pensionsopsparing, og at klageren og ægtefællen, der først overgår til pension om ca. 15 år, har god tid til at tilrettelægge deres pensionsopsparing med henblik på at opveje virkningen af eventuelle manglende indbetalinger.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.